EU ønsker bedre vilkår for muslimsk mindretal

I et forsøg på at opnå bedre levevilkår har aleviernes organisationer samlet underskrifter ind for at lægge pres på EU og Tyrkiet op til dagens møde i Bruxelles. Her skal EU's regeringsledere afgøre, om EU skal indlede optagelsesforhandlinger med Tyrkiet.

Grundlaget for deres beslutning er blandt andet en statusrapport om Tyrkiet, som EU-Kommissionen

offentliggjorde i oktober.

I rapporten konkluderer EU's observatører, at alevierne bliver diskrimineret af den tyrkiske stat.

"Alevierne er ikke officielt anerkendt som et religiøst samfund. De oplever ofte problemer med at åbne helligdomme, og i den obligatoriske religionsundervisning i skolerne er der ingen anerkendelse af en ikke-

sunni-muslimsk identitet", hedder det i rapporten.

Arbejdet med at vurdere Tyrkiet som potentielt medlemsland sorterer under EU's udvidelseskommissær, Olli Reh. Hans talskvinde, Krisztina Nagy, siger forud for dagens møde, at situationen for religiøse mindretal som alevierne vil indgå i EU-ledernes samlede vurdering af Tyrkiet.

– Vi ved godt, at visse ikke-muslimske minoriteter stadig har det svært, selv om religionsfrihed er garanteret ifølge den tyrkiske forfatning. Det er selvfølgelig noget, der skal bringes i orden. Hvis stats- og regeringslederne i EU beslutter at indlede optagelsesforhandlinger, vil vi nøje følge situationen på området og hele tiden bedømme, om der gøres nok for de religiøse minoriteter. Blandt andet skal deres retsstilling og deres ejendoms-ret være fuldstændig sikret. Tyrkiet skal ligesom alle andre lande respektere de politiske kriterier, siger Krisztina Nagy.

Alevierne selv kræver, at deres religion bliver accepteret på lige fod med andre mindretalsreligioner i Tyrkiet.

Det skal blandt andet ske ved, at aleviernes troscentre, der kaldes Cem-huse, skal have samme juridiske status som moskeer, synagoger, kirker og så videre. Desuden vil alevierne have sat en stopper for tvungen religionsundervisning af alevi-børn i skolerne, ligesom de forlanger, at den tyrkiske stat skal indstille sine byggerier af moskeer i alevi-landsbyer og bydistrikter.

Skiftende tyrkiske regeringer har siden 1923 nægtet at anerkende alevierne som et religiøst mindretal.

Så sent som i september sagde landets premierminister, Recep Tayyip Erdogan: "Alevisme er ikke en religion. Cem-husene er kulturhuse snarere end templer." Tidligere har Erdogan til de tyrkiske medier sagt, at "Cem-husene kan aldrig

være et sted for tilbedelse. Moskeer er det eneste sted, hvor tilbedelse finder sted inden for islam".

Aleviernes organisationer betegner i en officiel meddelelse Erdogans udtalelser som "yderst uacceptabele og uhøflige".

– Det er de skiftende tyrkiske regeringers egen svaghed, at alevierne nu fra EU's side sættes på dagsordenen, fordi man hele tiden har fornægtet aleviernes eksistens og på ingen måde anerkendt dem, lyder det i en fælles meddelelse fra aleviernes

organisation i Tyrkiet og i EU-landene.

Meddelelsen er herhjemme oversat og sendt ud af "Alevi Forbundet i Danmark".

Selv om det officielle Tyrkiet nægter at anerkende aleviernes særegne religion, bliver problemet langtfra tiet ihjel i Tyrkiet, siger chefredaktør Yusuf Kanli fra Tyrkiets store engelsksprogede avis, Turkish Daily News.

Avisen var ifølge Kanli den første i Tyrkiet til at bruge ordet "kurder" i slutningen af 1980'erne. Dengang nægtede den tyrkiske stat på samme måde som med alevierne i dag, at der eksisterede en særskilt etnisk kurdisk gruppe i landet.

Betegnelsen alevi har det til gengæld aldrig været forbudt at bruge offentligt, og Turkish Daily News har gennem en årrække sat fokus på diskrimination af alevierne.

– Alevi-problemet handler ikke om en etnisk minoritet, snarere en "kulturel" minoritet. Det skyldes manglende anerkendelse fra det store massive sunni-flertal og det, at staten ignorerer alevier som en selvstændig religiøs gruppe og i stedet insisterer på, at de er en muslimsk sekt, siger han.

Mens aleviernes situation ifølge EU's eksperter ikke er forbedret nævneværdigt, har kurderne officielt opnået en vis statslig anerkendelse efter pres fra EU. Forbedringerne for kurderne blev fremstillet i en række europæiske medier i dagene op til den 6. oktober, da EU-Kommissionen gjorde status over Tyrkiets fremskridt i retning af at leve op til europæiske demokratiske standarder.

Lektor ved Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse på Syddansk Universitet i Odense Khaled Salih mener dog ikke, at hverken kurderne, alevierne eller noget andet etnisk mindretal i Tyrkiet i overskuelig fremtid vil opnå anerkendelse i vestlig forstand.

– Det tyrkiske politiske system er ikke indrettet efter et mangfoldigt samfund, som indebærer, at forskellige mindretal anerkendes på lige fod med flertallet. Jeg tror

ikke, at mindretallenes rettigheder eksempelvis vil blive skrevet ind i forfatningen, som det er sket med baskerne i Spanien, eller at de kan opnå mindretals-anerkendelse som for eksempel samerne i Sverige. Mindretallene i Tyrkiet skal snarere håbe på en form for passiv accept fra staten, siger han.

Knaled Salih er dog ikke i tvivl om, at mindretallenes vilkår i Tyrkiet vil blive forbedret de kommende år, hvis EU fortsætter med at stille krav om, at Tyrkiet skal leve op til internationale regler for menneskerettigheder.

Siden 1999 har EU presset på for at få gennemført politiske og økonomiske reformer i Tyrkiet.

EU har blandt andet stillet krav om, at Tyrkiet skal leve op til internationale regelsæt om menneskerettigheder og beskyttelse af mindretal. Presset har haft en ganske betydelig effekt, konkluderede EU-Kommissionen i sin statusrapport for Tyrkiet.

Her lagde kommissionens obervatører blandt andet vægt på, at Tyrkiets parlament har vedtaget to lovpakker, der blandt andet indebærer, at dødsstraffen er blevet afskaffet, at straframmen for udøvelse af tortur hævet, at pressefriheden styrket, og at ligestillingen mellem kønnene forbedres.

Trods de generelle forbedringer af menneskerettighederne peger EU-Kommissionens obervatører også på, at kampen mod diskrimination har været afdæmpet. Eksempelvis er Tyrkiets lovgivning mangelfuld, når det handler om at beskytte borgerne mod diskrimination på grund af race, religion, politisk eller filosofisk overbevisning.

Netop lovgivningen vil Tyrkiet blive tvunget til at tilpasse, efter at der findes mindretal med en anderledes kultur, mener Klaus Slavensky, der leder Informations- og Uddannelsesafdelingen på Institut for Menneskerettigheder.

– Den tyrkiske forfatning baserer sig på princippet om ét folk, ét land og ét sprog. Den officielle politik er, at mindretallene har lov at tale deres sprog og dyrke deres kultur i det private. Den ét-politik tror jeg, de får problemer med, når de skal tilpasse samfundet efter de krav, EU stiller, siger han.

Klaus Slavensky forklarer, at principperne i den tyrkiske forfatning er hentet fra Frankrig og Schweiz:

– Den blev udformet af Kemal Atatürk, som grundlagde den sekulære republik i 1923. Det skete i et forsøg på at europæisere Tyrkiet, og det er også langt hen ad vejen lykkedes. Men Tyrkiet har ikke løbende indarbejdet hensyn til etniske mindretal i lovgivningen, sådan som Frankrig har, og som vi også har herhjemme, hvor vi har indrettet bederum på nogle arbejdspladser og taget hensyn til forskellige religiøse grupper. Det tror jeg, den tyrkiske stat vil blive tvunget til de kommende år, siger han.

udland@kristeligt-dagblad.dk