Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Danekonge grundlagde Norges første by til din ven.
Danekonge grundlagde Norges første by
VIKINGEBY Arkæologer er ved at udgrave vikingebyen Kaupang, Norges svar på danske Hedeby. En særudstilling på Historisk Museum i Oslo fortæller om det vigtige handelscenter, der blev etableret omkring 800 under den progressive danekonge Godfred
De frankiske rigsannaler for året 813 beretter, at danekongerne og brødrene Reginfrid og Harald "...havde marcheret med en hær til Westarfolda (Vestfold), et område i den nordvestre yderkant af deres rige, vendt mod Britannias nordspids, hvis fyrster og folk nægtede dem lydighed".
Reginfrid og Harald havde overtaget magten efter den ambitiøse kong Godfred, der regerede Daneriget i begyndelsen af 800-tallet og frem til sin død i 810. Godfred lagde store områder under sig og styrede dele af det nuværende Norge og Sverige. Oplysningerne fra de frankiske rigsannaler tyder på, at Godfred også sad på magten i Vestfold – et landområde beliggende lige vest for Oslo Fjord.
Siden sommeren 2000 har arkæologer udgravet resterne af en vikingeby på kanten af Viksfjorden i Vestfold. Her lå Kaupang, Norges første by, og den eneste, der kan dateres tilbage til vikingetid.
Lokaliteten har været kendt siden begyndelsen af 1800-tallet, og videnskabsfolk har udforsket dele af området gennem de seneste århundreder. Men i 2000 tog arkæologer fra Oslo Universitet hul på et seksårigt forskningsprojekt omkring Kaupang. Nu skulle Norges ældste by undersøges, udgraves og dokumenteres efter de nyeste videnskabelige metoder. Og efter fire års undersøgelser fremviser forskerne for tiden de foreløbige fund og resultater i en særudstilling på Historisk Museum i Oslo.
Annonce
Udgravningerne og de mange fund peger alle i samme retning. Her er ikke tale om en kontinuerlig udvikling fra gård over handelsplads til regulær by. Kaupang er resultatet af en velorganiseret og planlagt etablering af en handelsby.
Reginfrid og Harald havde overtaget magten efter den ambitiøse kong Godfred, der regerede Daneriget i begyndelsen af 800-tallet og frem til sin død i 810. Godfred lagde store områder under sig og styrede dele af det nuværende Norge og Sverige. Oplysningerne fra de frankiske rigsannaler tyder på, at Godfred også sad på magten i Vestfold – et landområde beliggende lige vest for Oslo Fjord.
Siden sommeren 2000 har arkæologer udgravet resterne af en vikingeby på kanten af Viksfjorden i Vestfold. Her lå Kaupang, Norges første by, og den eneste, der kan dateres tilbage til vikingetid.
Lokaliteten har været kendt siden begyndelsen af 1800-tallet, og videnskabsfolk har udforsket dele af området gennem de seneste århundreder. Men i 2000 tog arkæologer fra Oslo Universitet hul på et seksårigt forskningsprojekt omkring Kaupang. Nu skulle Norges ældste by undersøges, udgraves og dokumenteres efter de nyeste videnskabelige metoder. Og efter fire års undersøgelser fremviser forskerne for tiden de foreløbige fund og resultater i en særudstilling på Historisk Museum i Oslo.
Et velegnet stykke kystland med gode havneforhold blev omkring år 800 ryddet for træer og buske. Her opførte bygningsmænd det, der skulle blive Norges første by. Området blev inddelt i rektangulære parceller med gærder imellem. Hver parcel skulle huse en familie. Her blev opført et hus med ildsted og bænke langs væggene. Mellem parcellerne løb et netværk af gader og stier, som byens indbyggere kunne benytte. Rundt omkring blev der anlagt brønde, latriner og affaldsgruber for at sikre frisk drikkevand og et minimum af hygiejne.
Kaupangs byplan overlod intet til tilfældighederne, og på den måde adskiller den sig markant fra tidligere tiders bopladser og handelssteder. Samtidigt minder Kaupang påfaldende om vikingebyer som Ribe, Hedeby i Slevig og Birka i Sverige – og det kan næppe være tilfældigt.
Ved udgravningerne af Kaupang fremkom en del velbevaret træ i brønde og havneanlæg. 43 prøver blev sendt til Nationalmuseet i København til såkaldt dendrokronologisk datering; en dateringsmetode, der bygger på træets årringe. Disse dateringer viser, at Kaupang blev grundlagt omkring år 800, senest i 803.
På det tidspunkt regerede Godfred Daneriget, der var den dominerende magt i vikingetidens Skandinavien. Datidens skriftlige kilder beskriver Godfred som en fortagsom konge. Han drev krigstogter mod naboerne og grundlagde vigtige handelsbyer, bl.a. Hedeby. Godfred lå altså inde med erfaringen og mandskabet til at etablere en by. Samtidig besad han efter kilderne at dømme overmagten i Vestfold. Så danekongen Godfred havde sandsynligvis en finger eller snarere en hel arm med i grundlæggelsen af Kaupang.
Fundene i de skandinaviske vikingebyer tyder også på en nær kontakt mellem dem. Ensartede dragtspænder, våben, glas og andre luksusgenstande optræder i materialet fra Hedeby, Ribe, Birka og Kaupang.
Samtidigt tyder en række ualmindeligt rige skibsgrave på tætte forbindelser mellem tidens aristokrati. De berømte norske skibsgrave fra Gokstad, Oseberg og Borre har deres paralleller i bådkammergraven fra Hedeby og Ladbyskibet på Fyn. Træprøver fra Oseberg-skibet fundet i Vestfold viser, at det sandsynligvis er bygget på dansk område, mens et af Skuldelev-skibene fra Roskilde stammer fra Norge. Skibsgravene er alle anlagt i årene 834-910, så familierne har sikkert kendt til hinanden – måske ligefrem været militært og politisk allierede.
Grundlæggelsen af Kaupang ved Viksfjorden var altså en brik i vikingetidens storpolitiske magtspil. Men den blev også et led i den urbaniseringsproces, der skyllede ind over Nordeuropa fra 600-tallet og frem.
I dag bor langt de fleste skandinaver i eller omkring byer. Men i vikingetiden levede størstedelen af befolkningen på gårde ude i landet, selv om små bysamfund dukkede op hist og her.
Ribe blev grundlagt år 710 som en af de første byer i Skandinavien. Inspirationen var hentet syd for grænsen, hvor frankerne havde etableret byer siden 500-tallet. De frankiske bydannelser skete ud fra romersk forbillede, da resterne af de forladte provinsbyer lå tilbage i det frankiske område efter Romerigets opløsning omkring år 400.
De tidligste skandinaviske byer var handelspladser, der fik permanent bosættelse og en fastboende befolkning. Byområdet blev opdelt i parceller med huse og værksteder forbundet af veje og stier. Efterhånden udviklede byplanen en nordisk tradition, der går igen i Hedeby, Birka og Kaupang.
Selv om vikingetidens byer blev veletablerede, var det små bysamfund. Hedebys befolkning oversteg aldrig 1000 indbyggere, og i Kaupang boede der, som de fleste steder, 400-600 mennesker. Men kimen blev lagt til vore dages urbaniserede samfund – og selv om vikingernes byer er forladt for længe siden, satte de fodaftryk i historien.
En viking i Kaupang gjorde det i bogstaveligste forstand. Under en trædeplanke på en af byens mere tilsølede gader fandt arkæologerne en række tydelige fodspor efter en størrelse 43. En mand har altså vandret netop her engang i 800-tallet. Var han nordmand? Eller daner? Det afslører fundet ikke. Men han var viking og befandt sig midt i en politisk brydningstid i Norges første by.
historie@kristeligt-dagblad.dk
udstillingen "Kaupang – Vikingebyen"
Udstillingen på Historisk Museum skildrer livet i vikingetidens Norge og viser fund fra de seneste års udgravninger af Kaupang i Vestfold.
Her kan man se en brønd af træ fældet i sommeren 808. En delvist udgravet kvindegrav med smykker i og fund fra tidens håndværk: smedning, ravslibning, perlemageri og tekstilproduktion.
Samtidig afspejler genstande fra Norden, Baltikum, Asien og Mellemøsten Kaupangs status som international handelsby.
Udstillingen vises på Historisk Museum, Frederiksgate 2, Oslo.
Åbent tirsdag-søndag fra kl. 11-16. Indtil den 27. februar 2005.
Vikingetiden i årstal
710: Handelsbyen Ribe grundlægges.
750: Handelsbyen Birka i Sverige grundlægges.
793: Klosteret på Lindisfarne ved den engelske kyst plyndres (de første vikingetogter og startskuddet på perioden Vikingetid).
800: Handelsbyen Kaupang i Norge grundlægges.
808: Danekongen Godfred grundlægger en by ved handelspladsen Hedeby i Slesvig.
810: Godfred dør.
948: Ribe og Hedeby bliver bispedømmer.
960: Kaupang forlades.
965: Harald Blåtand bliver døbt og kristner danerne.
970: Birka forlades.
1066: Hedeby bliver ødelagt af fjendtlige tropper.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
