Danekonge grundlagde Norges første by

Et velegnet stykke kystland med gode havneforhold blev omkring år 800 ryddet for træer og buske. Her opførte bygningsmænd det, der skulle blive Norges første by. Området blev inddelt i rektangulære parceller med gærder imellem. Hver parcel skulle huse en familie. Her blev opført et hus med ildsted og bænke langs væggene. Mellem parcellerne løb et netværk af gader og stier, som byens indbyggere kunne benytte. Rundt omkring blev der anlagt brønde, latriner og affaldsgruber for at sikre frisk drikkevand og et minimum af hygiejne.

Kaupangs byplan overlod intet til tilfældighederne, og på den måde adskiller den sig markant fra tidligere tiders bopladser og handelssteder. Samtidigt minder Kaupang påfaldende om vikingebyer som Ribe, Hedeby i Slevig og Birka i Sverige – og det kan næppe være tilfældigt.

Ved udgravningerne af Kaupang fremkom en del velbevaret træ i brønde og havneanlæg. 43 prøver blev sendt til Nationalmuseet i København til såkaldt dendrokronologisk datering; en dateringsmetode, der bygger på træets årringe. Disse dateringer viser, at Kaupang blev grundlagt omkring år 800, senest i 803.

På det tidspunkt regerede Godfred Daneriget, der var den dominerende magt i vikingetidens Skandinavien. Datidens skriftlige kilder beskriver Godfred som en fortagsom konge. Han drev krigstogter mod naboerne og grundlagde vigtige handelsbyer, bl.a. Hedeby. Godfred lå altså inde med erfaringen og mandskabet til at etablere en by. Samtidig besad han efter kilderne at dømme overmagten i Vestfold. Så danekongen Godfred havde sandsynligvis en finger eller snarere en hel arm med i grundlæggelsen af Kaupang.

Fundene i de skandinaviske vikingebyer tyder også på en nær kontakt mellem dem. Ensartede dragtspænder, våben, glas og andre luksusgenstande optræder i materialet fra Hedeby, Ribe, Birka og Kaupang.

Samtidigt tyder en række ualmindeligt rige skibsgrave på tætte forbindelser mellem tidens aristokrati. De berømte norske skibsgrave fra Gokstad, Oseberg og Borre har deres paralleller i bådkammergraven fra Hedeby og Ladbyskibet på Fyn. Træprøver fra Oseberg-skibet fundet i Vestfold viser, at det sandsynligvis er bygget på dansk område, mens et af Skuldelev-skibene fra Roskilde stammer fra Norge. Skibsgravene er alle anlagt i årene 834-910, så familierne har sikkert kendt til hinanden – måske ligefrem været militært og politisk allierede.

Grundlæggelsen af Kaupang ved Viksfjorden var altså en brik i vikingetidens storpolitiske magtspil. Men den blev også et led i den urbaniseringsproces, der skyllede ind over Nordeuropa fra 600-tallet og frem.

I dag bor langt de fleste skandinaver i eller omkring byer. Men i vikingetiden levede størstedelen af befolkningen på gårde ude i landet, selv om små bysamfund dukkede op hist og her.

Ribe blev grundlagt år 710 som en af de første byer i Skandinavien. Inspirationen var hentet syd for grænsen, hvor frankerne havde etableret byer siden 500-tallet. De frankiske bydannelser skete ud fra romersk forbillede, da resterne af de forladte provinsbyer lå tilbage i det frankiske område efter Romerigets opløsning omkring år 400.

De tidligste skandinaviske byer var handelspladser, der fik permanent bosættelse og en fastboende befolkning. Byområdet blev opdelt i parceller med huse og værksteder forbundet af veje og stier. Efterhånden udviklede byplanen en nordisk tradition, der går igen i Hedeby, Birka og Kaupang.

Selv om vikingetidens byer blev veletablerede, var det små bysamfund. Hedebys befolkning oversteg aldrig 1000 indbyggere, og i Kaupang boede der, som de fleste steder, 400-600 mennesker. Men kimen blev lagt til vore dages urbaniserede samfund – og selv om vikingernes byer er forladt for længe siden, satte de fodaftryk i historien.

En viking i Kaupang gjorde det i bogstaveligste forstand. Under en trædeplanke på en af byens mere tilsølede gader fandt arkæologerne en række tydelige fodspor efter en størrelse 43. En mand har altså vandret netop her engang i 800-tallet. Var han nordmand? Eller daner? Det afslører fundet ikke. Men han var viking og befandt sig midt i en politisk brydningstid i Norges første by.

historie@kristeligt-dagblad.dk

udstillingen "Kaupang – Vikingebyen"

Udstillingen på Historisk Museum skildrer livet i vikingetidens Norge og viser fund fra de seneste års udgravninger af Kaupang i Vestfold.

Her kan man se en brønd af træ fældet i sommeren 808. En delvist udgravet kvindegrav med smykker i og fund fra tidens håndværk: smedning, ravslibning, perlemageri og tekstilproduktion.

Samtidig afspejler genstande fra Norden, Baltikum, Asien og Mellemøsten Kaupangs status som international handelsby.

Udstillingen vises på Historisk Museum, Frederiksgate 2, Oslo.

Åbent tirsdag-søndag fra kl. 11-16. Indtil den 27. februar 2005.

Vikingetiden i årstal

710: Handelsbyen Ribe grundlægges.

750: Handelsbyen Birka i Sverige grundlægges.

793: Klosteret på Lindisfarne ved den engelske kyst plyndres (de første vikingetogter og startskuddet på perioden Vikingetid).

800: Handelsbyen Kaupang i Norge grundlægges.

808: Danekongen Godfred grundlægger en by ved handelspladsen Hedeby i Slesvig.

810: Godfred dør.

948: Ribe og Hedeby bliver bispedømmer.

960: Kaupang forlades.

965: Harald Blåtand bliver døbt og kristner danerne.

970: Birka forlades.

1066: Hedeby bliver ødelagt af fjendtlige tropper.