Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Præster blev frikendt af deres biskop til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Præster blev frikendt af deres biskop

Kommenter Hold mig opdateret

Dæmonuddrivende præster fra København har handlet fuldt forsvarligt, fastslår biskop Erik Norman Svendsen

De to københavnske præster Agnete Zimino og Erik Hviid Larsen, som i medierne har fortalt om deres praksis med at uddrive onde ånder, slipper for videre tiltale fra deres biskop, Erik Norman Svendsen.

– Begge præster betragter deres hjælp til folk, der henvender sig i sådanne sager, som en del af deres sjælesørgeriske forpligtelse. Ingen af dem har anvendt nogen form for særligt ritual, men har, som naturligt er, benyttet forbøn for de pågældende herunder bedt Fadervor, fremsagt trosbekendelsen og modtaget skriftemål. I enkelte tilfælde har de også holdt nadver og lyst velsignelsen. Begge præster er endog særdeles opmærksomme på at hjælpe folk med psykiske problemer og vrangforestillinger videre til relevant lægehjælp, siger Erik Norman Svendsen og fortsætter:

– Jeg har derfor fortsat tillid til, at de pågældende præster udfører deres hverv som sjælesørgere på et fuldt forsvarligt grundlag.

Kirkeminister Tove Fergo har i denne uge oplyst, at der ikke eksisterer et kirkeritual til uddrivelse af dæmoner, og at en vejledning i spørgsmålet fra 1685 er bortfaldet. Det vil i givet fald være op til biskopperne at lave en sådan vejledning til præsterne, men ifølge Erik Norman Svendsen er der ikke udsigt til det.

Annonce
– Når præster taler med folk, der føler sig besat af onde ånder og lignende, hører det klart hjemme under præstens sjælesorg. Den del af præstens arbejde skal der ikke udsendes skriftlig vejledning om, da det hører hjemme under den enkelte præsts ansvarsområde. Men enhver præst er velkommen til at kontakte sin biskop for at få råd og vejledning i en konkret sag, siger han.

Han støttes af biskop Karsten Nissen fra Viborg Stift:

– For mig at at se er der ikke brug for en særlig vejledning, for hver enkelt situation er forskellig. Dette her er en naturlig del af præstens sjælesørgeriske virke, og hvis præster ønsker hjælp til det, har vi her i stiftet præster, jeg kunne henvise til.

Om kirkeministerens udtalelser om, at præster, som foretager uddrivelse af dæmoner, gør det uden at kunne henholde sig til et ritual, fordi der ikke er noget ritual og vejledningen er bortfaldet, siger Karsten Nissen.

– Det her er overhovedet ikke en sag for politikere! Man kan jo ikke afskaffe den onde ved et dekret eller gennem en lov i Folketinget. Han lever desværre i bedste velgående. Når præster bliver bedt om at hjælpe mennesker skal de selvfølgelig gøre det. Der er ikke tale om mystiske og magiske ritualer, men om en bøn til lysets herre om udfrielse af mørkets magt.

- Jeg kan i det hele taget slet ikke forstå, at det her bliver en politisk sag eller en sag, hvor man drøfter, om en folkekirkepræst nu også kan beskæftige sig med det, siger Karsten Nissen.

kiil@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​