Sværmen og Springen

Julen er stadig fyldt med lege lige fra pakkespil med terninger til "Nu det jul igen" i stafet rundt i huset. Men ordet "julelege" har også helt andre og mindre kristne undertoner, og det er der gode historiske forklaringer på.

I 1626 nævnes de mest populære julelege i en bog af P.I. Colding. Det drejer sig blandt andet om "Julebuk", den måske mest elskede og frygtede juleleg af dem alle. Bukken var en ung, maskeret mand klædt i dyreskind og udstyret med et bukkehoved af tøj eller halm. Bukkens rolle var at være festens midtpunkt og tage initiativ til ballade og drillerier. Men man mente også, at bukken var i kontakt med det onde selv. Dette blev kun bestyrket af, at bukkehovedet mindede om djævelen.

Der var groft sagt to slags lege, julebukken kunne sætte i gang. Enten de, der skulle bruges til at flirte og komme i kontakt med det modsatte køn. Eller de, der skulle vise drengens styrke og udholdenhed. Til den første kategori hørte umiddelbart uskyldige sanglege såsom "Bro-bro-brille" eller "Tag den ring og lad den vandre". I pænere familier blev de brugt som netop sanglege, men havde andre steder det formål at fjerne pigernes eller karlenes tøj stykke for stykke.

"Balderrune" var af den anden kategori og bestod i, at en dreng lagde sit hoved i skødet på en pige, hvorefter den øvrige del af selskabet bankede personen hårdt på ryggen præcis ni gange under ivrig sang. Ramte man ikke netop ni gange, eller blev "bankeren" gættet, skulle man selv bankes.

De fleste lege fandt sted i de offentlige julestuer til stigende forbitrelse for både myndigheder og kirke. Allerede fra 1700-tallet tordnede præsterne mod dette "Drik og Spil, Sværmen og Banden, letfærdig Dansen og Springen". Men forbudt blev de mange julelege aldrig, og mange af dem bliver den dag i dag brugt som uskyldige børnelege - men med en meget ukristen forhistorie.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk

Julens skikke

I Kristeligt Dagblads julekalenderserie, "Julens skikke", vil vi hver dag op til juleaften sætte lup på alle de små og store traditioner, som knytter sig til julen. Vi modtager også meget gerne forslag til artikler om juleskikke fra læserne. Henvendelse kan ske til mailadressen: julensskikke@kristeligt-dagblad.dk, eller til Kristeligt Dagblad, Rosengården 14, 1174

København K.