Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Stjernen i toppen af træet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stjernen i toppen af træet

Stjernen pryder rigtig mange danske juletræer. (Arkivfoto: Scanpix)

Kommenter Hold mig opdateret

Julens skikke Juletræets top har haft skiftende symboler fra engle til nisser, spir og stjerner

Guirlander, hjerter og en stjerne i toppen. Det er sådan, mange danskere pynter deres juletræ. Juletræstraditionen stammer fra Tyskland, og juletræet kom til Danmark i 1808, hvor det blev introduceret på godset Holsteinsborg. Da juletræet tre år senere blev tændt hos Frederikke Louise og Martin Lehmann i Ny Kongensgade i København, vakte det stor opstandelse. Mange havde kun hovedrysten og latter til overs for denne besynderlige skik.

Men da forfattere som H.C. Andersen og Peter Faber begyndte at beskrive juletræet op gennem 1800-tallet, tog danskerne træet til sig. Først efter Første Verdenskrig blev det dog helt almindeligt at have juletræer indendøre.

Juletræets top har haft skiftende symboler gennem historien. I dag er det mest brugte stykke pynt juletræsstjernen, der skal symbolisere Betlehemsstjernen, som ledte de tre vise mænd til stalden, hvor Jesus blev født.

Nogle af de første juletræer havde en engel som toppynt. Lidt senere begyndte man også at bruge en stork. I den første udgave af Peters Jul har tegneren Pietro Krohn for eksempel anbragt en stork, der skal symbolisere fødselsfesten. Den er samtidig et svar på den forklaring, man normalt spiste børnene af med, når talen faldt på, hvordan de små børn kom til verden. Senere kom også udklippede nisser og engle på toppen af træet.

Annonce
I begyndelsen af 1900-tallet blev en del juletræer også pyntet med et spir fremstillet af farvede eller sølvskinnende glas. Spiret var meget populært i fagforeningskredse og i miljøer, hvor man fandt stjernens reference til den kristne tro upassende.

Selv om stjernen på toppen altså pryder rigtig mange danske juletræer, så er der ifølge Svend Nielsen fra Dansk Folkemindesamling den dag i dag mangfoldige måder at pynte juletræet på. På Folkemindesamlingen har juletræet for eksempel en nisse i toppen.

soendergaard@kristeligt-dagblad.dk

julens skikke

I Kristeligt Dagblads julekalenderserie, "Julens skikke" vil vi hver dag op til juleaften sætte lup på alle de små og store traditioner, som knytter sig til julen. Vi modtager også meget gerne forslag til artikler om juleskikke fra læserne. Henvendelse kan ske til mail adressen: julensskikke@kristeligt-dagblad.dk, eller til Kristeligt Dagblad. Rosengården 14, 1174 København K.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​