Bente Clausen |
14. december 2004
Det er et moralsk og politisk ansvar at tage afstand fra udgivelser, der kan føre til anti-semitisme og islamofobi, mener professor i statsforvaltningsret
– Jeg mener, det er på tide at få en debat om, hvorvidt det er rimeligt og anstændigt at bygge regering på et parti, der tilsyneladende næres af en ideologi, som i yderste konsekvens kan åbne for en både antisemitisk og islamofobisk flodbølge.

Professor dr.jur. Henning Koch fra Københavns Universitet lægger – med adresse til præsterne Søren Krarup og Jesper Langballe i Dansk Folkeparti – op til en politisk og moralsk debat om holdninger, der efter hans opfattelse ikke bør stå uimodsagte.
Han blander sig i debatten nu, fordi der tegner sig et flertal i Folketinget for at afskaffe blasfemiloven.
– Hvis den politiske og moralske debat udebliver, så er det nødvendigt med et retligt værn. Blasfemiparagraffen skal blive, for når man ter sig politisk og moralsk, som Tidehverv gør det, så er det simpelthen nødvendigt at kunne dæmme op for dem.
Det er den kirkelige bevægelse Tidehverv, anno 2004, han kritiserer, især præsterne Søren Krarup og Jesper Langballe, der sidder i Folketinget for Dansk Folkeparti. Partiet ønsker han ikke at blande ind i udsagnene, undtagen i de tilfælde, hvor Tidehvervs holdninger efter Henning Kochs opfattelse er en del af Dansk Folkepartis ideologi.
I forhold til Tidehverv taler Henning Koch helt konkret om reformatoren Martin Luthers skrifter fra 1543 om "Jøderne og deres løgne" og to kampskrifter mod tyrken. Dem udgav Tidehvervs Forlag i 1999 på dansk, og det er sådanne i sammenhænge, at blasfemiparagraffen kan
have sin berettigelse, mener juraprofessoren.
– Når man for eksempel udgiver Luthers kampskrifter mod andre religioner uden at sætte dem ind i en historisk sammenhæng og samtidig på omslaget siger, at "netop denne udgivelse i netop denne tid er så betydningsfuld". Pointen er, at Tidehverv med udgivelsen propaganderer for fjendtlighed mod jøder og muslimer. Hvis den type skrifter udløser fjendtlighed mod jøder og muslimer, skal det kunne stoppes, siger Henning Koch.
Sidst skrifterne var fremme i dansk sammenhæng, var ved en retssag i 1938, hvor danske nazister blev dømt efter blasfemiloven for at have forhånet den jødiske religion. De havde blandt andet brugt Luthers skrifter som argumentation.
Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti afviser kritikken som "vås".
– Henning Koch er blevet en sværmerisk menneskerettighedsfantast, og jeg mener, det er et dybt vulgært angreb på oversættelsen fra 1999. Det er første gang, det nogensinde er oversat til dansk. Det er et ganske usædvanligt skrift af Luther, som har været overset. Og når det ikke er oversat tidligere, så hænger det sammen med nazisternes skammelige misbrug af det i Tyskland i 1930'erne. Nazisterne lavede en propagandistisk og fejlagtig oversættelse. Derfor skulle originalskriftet oversættes, forklarer han.
Jesper Langballe mener yderligere, at Henning Koch nu konkurrerer med muslimerne om at undertrykke ytringsfriheden.
– Han kunne jo have anmeldt skriftet i 1999, men det gjorde han ikke.
Kirkehistoriker Jørgen Stenbæk er enig med Henning Koch.
– Alle teologer kender til skrifterne fra Luther, og vi har altid været klar over, at det var en kontroversiel sag. Vi fik allerede som studerende at vide, at en oversættelse ikke burde forekomme uden en meget klar redegørelse for de historiske forudsætninger. Jeg ser ingen grund til oversættelsen i 1999, siger han.
benteclausen@kristeligt-dagblad.dkLæs mere under Danmark
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad