Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Lysets engel går med glans til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lysets engel går med glans

Denne dreng deltog i går i et luciaoptog i Husumvold Kirke i Brønshøj. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix)

Kommenter Hold mig opdateret

JULENS SKIKKE Henrettelsen af den sicilianske teenagepige Lucia for 1700 år siden har skabt livskraftig juletradition

Den dramatiske legende om en brutal henrettelse af den unge Lucia fra Sicilien har forvandlet sig til en af de nyeste, men samtidig mest livskraftige juleskikke i Danmark. Overalt på plejehjem, skoler og andre institutioner holdes luciaoptog, hvor piger bærer lys og sang ind i både unge og gamle hjerter.

Netop i år er der et slags dobbeltjubilæum for luciatraditionen. Det er præcis 1700 år siden, at Lucia, som har givet navn til traditionen, blev henrettet på Sicilien. Og det er 60 år siden, at traditionen blev indført i Danmark.

Det hele begyndte altså på Sicilien, hvor Lucia blev født i 291. Hendes mor led af en dødelig sygdom, som ingen kunne helbrede. Som et sidste desperat forsøg tog mor og datter på en pilgrimsrejse til den Hellige Agathas grav, og her bad Lucia for sin mor. Underet skete, og moderen blev rask. Lucia blev så taknemmelig, at hun besluttede at gå i kloster, og hun forærede hele sin medgift til fattige. Det gjorde hendes forlovede så vred, at han angav hende til myndighederne, som på det tidspunkt forbød folk at tilslutte sig kristendommen. Hun blev først dømt til at arbejde på bordel, men selv 1000 mand kunne ikke trække hende derhen. Så smurte man hende i harpiks og olie for at brænde hende, men flammerne fortærede hende ikke. Til sidst tog bødlen sit sværd og jog det gennem hende, så hun døde den 13. december 304.

Der opstod snart en luciakult på Sicilien, og i 500-tallet blev hun helgeninde.

Annonce
Myten om den unge pige spredte sig gennem Tyskland til Skandinavien. Traditionen med af fejre hendes dødsdag fik især næring af, at indtil en kalenderreform i 1700 var hendes dødsdag, den 13. december, årets korteste dag. I forvejen var der knyttet mange både kirkelige og folkelige traditioner til den dag.

I Sverige opstod luciaoptogene i midten af 1700-tallet med unge piger, som bar på lys og sang, mens de satte mad og drikke frem på denne årets længste nat. Broderlandet indførte senere skikken med at kåre "Årets Lu-

ciabrud", og den skik blev for 60 år siden indført i Danmark.

Allerede året efter fandt de første luciaoptog sted her i landet, og dermed var der skabt en tradition, som hvert år vækker stor glæde på mange institutioner, og flere og flere steder har også kirker taget traditionen til sig.

kiil@kristeligt-dagblad.dk

JULENS SKIKKE

I Kristeligt Dagblads julekalenderserie, "Julens skikke", vil vi hver dag op til juleaften sætte lup på alle de små og store traditioner, som knytter sig til julen. Vi modtager gerne forslag til artikler om juleskikke fra læserne. Henvendelse kan ske til mailadressen: julensskikke@kristeligt-dagblad.dk, eller til Kristeligt Dagblad, Rosengården 14, 1174 København K.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Er det i orden, at Flygtningenævnet opfordrer afviste asylsøgere til at skjule deres kristne tro ved tilbagevenden til hjemlandet?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock