Af Johanne Duus Hornemann |
13. december 2004
GAVER DER GAVNER Popsangerinden Nanna Lüders Jensen bidrager ofte til velgørende formål. Hun bliver grim indvendig, hvis hun lader være
For et par år tilbage, da sangerinden Nanna Lüders Jensen kom gående på gaden, stødte hun på en demonstration for kurdernes rettigheder som etnisk mindretal. Spontant hoppede hun ind i menneskemængden og gik med et stykke vej for at vise sin sympati.
– Jeg var uden tvivl den eneste blondine i det selskab, og jeg fik mange søde ord med på vejen, fordi jeg gik med og støttede deres sag, fortæller hun.
Det var ikke første gang, at den folkekære sangerinde, der fik sit gennembrud i 1985 med sangen "Buster", fik et pludseligt indfald om at hjælpe andre mennesker. Næsten på samme måde havde hun et par år tidligere fra sit vindue i København opdaget en demonstration, som denne gang bestod af sygeplejersker, der demonstrerede mod overenskomstforhandlingerne. Også her greb spontaniteten hende, og hun fulgte sygeplejerskerne et par kilometer på vej og endte med at give dem en lille sang på Rådhuspladsen.
– Når jeg kan mærke, at nogen sætter den gode fod foran, så bliver jeg inspireret. Vi må ikke holde op med at sige vores mening og tage stilling til stort som småt, for så bliver det hele lige meget, siger hun.
Nanna Lüders Jensen er blevet opdraget til at være engageret, og hun har med jævne mellemrum gennem hele sin karriere støttet en sag, hun mente var værd at kæmpe for. Det har været alt lige fra Afrikasangen i 1985 til senest at støtte Fangekoret i Vridsløselille Statsfængsel ved at lægge stemme til en af fangernes tekster på en cd, som koret netop har udgivet til fordel for Børns Vilkår.
– Hvordan ser man ud indvendig, hvis man ikke gør noget for dem, der har det svært? spørger hun.
– Livet handler egentlig om at give. Til dine børn, til din ægtefælle, til alle dem, der har det svært. Hvis man som menneske har et overskud, så er det at give det samme som det, at få. Det er fantastisk. At give er en af de helt essentielle ting i livet. Det lyder måske lidt højtravende, men jeg har altid drømt om at være med til at gøre verden bedre, og jeg mener, at vi, der kan, har en forpligtelse til at vise vejen for andre.
Når hun støtter velgørende og humanitære formål, er det ofte med sin stemme og sit sangskrivertalent som valuta. Men hun understreger, at bare fordi hun er et kendt ansigt, er hendes støtte ikke mere værd end andre menneskers.
– Jeg føler ikke en særlig forpligtelse til at støtte, fordi jeg er kendt. Jeg ville hade mig selv, hvis jeg ikke gjorde noget.
Det er efter eget udsagn yderst sjældent, at hun bruger ordet forpligtelse i sit sprog, og hun opfylder den med glæde, men at hjælpe er også forbundet med en frustration over ikke at kunne hjælpe nok.
– Jeg får en følelse af velvære, når jeg støtter en god sag. Men jeg kommer i mange tilfælde tæt på de mennesker, jeg forsøger at hjælpe, og det er indimellem frustrerende kun at være en dråbe i havet, selv om mange dråber giver stort hav.
duus@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad