Himlens budbringer

"Frygt ikke, Maria, thi se, du har fundet nåde for Gud, og se, du skal undfange og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus."

Sådan lød ordene fra ærkeenglen Gabriel til Jomfru Maria, og måske er det netop bebudelsen af Jesu fødsel, der har gjort engle i alskens former og farver til et af julens største symboler.

Men engle er ikke kun et kristent fænomen. Hvor engle kommer fra, og hvor gamle de er, er der ingen, der egentlig ved, men de findes i både islam, buddhisme, hinduisme og i jødedom, og man kan spore de bevingede væsener med englelignende egenskaber helt tilbage til oldtidens Babylon, Assyrien og det gamle Egypten.

Ordet engel stammer fra græsk og betyder budbringer, og i Bibelen er det også ofte sådan, at englene optræder. Som budbringer mellem Gud og mennesker. De er både skytsengle og fuldbyrdere af Guds straffedom, de kan flyve, og de kan gøre sig usynlige.

Englenes sagnomspundne evner har fascineret mange, og forestillingerne om, hvordan englene ser ud, har været lige så talrige gennem tiden. På de ældste malerier fra 200-tallet er engle skægløse mænd i lange løsthængende gevandter, og et af de tidligste eksempler på engle med vinger findes i Rom og er cirka fra 400. Men nogle af de mest kendte og stadig mest populære engle er de to vingede småbørn, der hviler deres hoveder på korslagte arme, som den italienske renæssancemaler Rafael malede i begyndelsen af 1500-tallet som den nederste del af maleriet "Den Sixtinske Madonna". Siden er også engle med kvindeskikkelse blevet helt almindelig i billedkunstens verden.

Først i midten af 1880'erne blev engle i forskellige former populære som juletræs-pynt. Det var enten de maskuline ærkeengle eller de kvindelige udgaver med gyldent hår og store, hvide duevinger.

Samtidig må vi ikke glemme de engle, der går gennem stuen!

duus@kristeligt-dagblad.dk

julens skikke

I Kristeligt Dagblads julekalenderserie, "Julens skikke" vil vi, hver dag i ugerne op til juleaften, sætte lup på alle de små og store traditioner, som knytter sig til julen. Vi modtager også meget gerne forslag til artikler om juleskikke fra læserne. Henvendelse kan ske til mail adressen: julensskikke@kristeligt-dagblad.dk eller til Kristeligt Dagblad. Rosengården 14, 1174 København K.