Af Dorte Kvist |
10. december 2004
Dansen om familien I en verden som er så udforsket, at der er hoteller i Borneos jungle, er der ikke meget brug for de maskuline værdier. Så mændene må genopfinde sig selv og lade være med at resignere, siger stand-up-komikeren Jan Gintberg
– Engang var der brug for det maskuline. Manden vil udforske, og verden var nok ikke blevet opdaget så hurtigt, hvis det havde været kvinder, der skulle finde Nordvestpassagen eller sejle til Amerika. I dag er Borneos jungle belagt med Hilton hoteller, hvor man kan gå ind med højhælede sko, og der er ikke brug for det maskuline mere. Det feminine har sejret ad helvede til, og vi har kun set starten.
Stand-up-komikeren Jan Gintberg sidder på en café i Herning før aftenens show. Sammen med kollegaen Jonatan Spang har han kørt det vintervåde Danmark tyndt de sidste måneder og er nu ved at kunne se enden på en succesfuld turné. Aftenens job er nummer 25 ud af 34, så de to har tilbragt en del timer sammen i Jan Gintbergs lånte landcruiser. Og snakket. Temaet hen over den jyske hede har denne dag blandt andet været mand-kvinde.
Emnet har optaget Jan Gintberg længe, og han taler gerne om det - med fare for at efterlade et billede af sig selv som en Brian Nielsen i et træningscenter, som han siger.
– Om ti år er måske 90 procent af alle læger kvinder, og ligesom man diskuterer indvandring og integration, skulle man også kunne diskutere, hvad det kommer til at betyde for vores samfund. Vi kommer til at opleve en helt ændret struktur med kvinder, som jo stadig gerne vil have børn – nogle vil også gerne have lang barselsorlov og nyde at være mødre. Skal de så samtidig knokle i et lægehus 70 timer om ugen? Det kommer til at påvirke ikke bare lægehusene, som man skal køre længere for at nå, men hele samfundet. Men tager man den diskussion op, bliver man angrebet for at være mandschauvinist. Det vidner om, at vi lever i et stærkt feminiseret samfund, hvor det hele foregår på den feminine argumentations præmis. Debatformen er feminiseret, og det er svært at udvise rationale uden at blive kaldt en gammel stivstikker, siger Jan Gintberg.
Han mener, at feminiseringen giver sig udslag i handlingsmønstre, som blandt andet er baseret på frygt og hang til problematisering.
– Usikkerhed, frygt og blik for faremomenter ligger til det feminine. Det maskuline er ikke så risikoorienteret – okay, der er noget, der er farligt, men vi behøver ikke tematisere det, som kvinder gør. Manden er mere risikovillig. I en maskulin forståelsesverden havde man ikke slået 800.000 kvæg ned i England på grund af en Kreutzfeldt-Jacobs usikkerhed. Man ville nok have navigeret i det risikohelvede på en mere farfar-agtig måde. Man taler om ledelseskvotering, flere kvindelige professorer og erhvervsledere, men jeg tror da, at mange kvinder faktisk siger nej til ledende stillinger, fordi de er usikre. De er mere opmærksomme på, hvad de kan, og om deres talent rækker til opgaven. En mand tager chancen, selvom han ikke helt ved, om han har styr på det, siger Jan Gintberg.
Jonathan Spang, som indtil dette punkt i samtalen, har talt i mobiltelefon i den anden ende af lokalet, er kommet tilbage og indskyder et eksempel på en mand, der ikke tager chancer. Ham, der altid bliver nødt til at henvise til konen, når der skal træffes aftaler: "Du får lige
Gerda ..."
– Jamen, manden vil bevidst eller ubevidst forsøge at please kvinden for at komme i lag med hende, det er en enormt kraftig faktor. Og for husfredens skyld undlader han at tage alle de små kampe i hjemmet. Man orker jo ikke først at skulle op i det røde felt, så ned i det blå for endelig at kunne komme ind og ligge. Jeg oplever i min omgangskreds kun mænd, der knokler både på arbejdet og derhjemme. De laver mad, henter og bringer og viser, at de gerne vil tage den udfordring op, mens flere og flere kvinder har svært ved, at vi er lige. Kvinder har jo en tendens til at gifte sig opad i hierarkiet og bliver tiltrukket af nogle, som er mere magtfulde end dem selv, og bliver det hele for lige, mister man en magtbalance, som måske skal være der. Og det er jo frygtelig surt, hvis manden virkelig knokler både ude og hjemme, og kvinden så skrider, fordi udfordringen eller den hierarkiske fordeling ikke er der, svarer Jan Gintberg. Og tilføjer, at det mikrounivers har mændene så taget med ud i makrouniverset.
– Det dur jo ikke, at en gruppe mænd resignerer, fordi kvinderne styrer, og man bliver lagt for had, hvis man reagerer imod det. Så får man nemlig en gruppe unge mænd, som for eksempel rapperen Niarn, som jeg tror har svært ved at definere sig i forhold til et feminiseret univers. De reagerer imod kvindelige pædagoger og kvinder alle vegne og fravær af mandlige forbilleder. Manden har ikke kunnet definere sig selv, og så bliver den overstereotype, småkriminelle ghettorapper forherliget. Så bliver han forbilledet.
– Vi skal som mænd ind og diskutere på de nye baner, verden er blevet kridtet op i. Vi skal kunne manipulere, sådan som kvinderne kan, når de argumenterer. Kommer vi ikke på banen med en mere nuanceret argumentationsform, bliver vi kørt ud på et sidespor med et flertal af super højtuddannede kvinder, siger Jan Gintberg.
Androgyne mænd, mænd der ligner kvinder, uden evne til at hvile i egen uvidenhed, er ifølge ham er en del af fremtidsscenariet.
– Vi var jo tidligere et kristent-fundamentalistisk samfund med undertrykte kvinder, og da det begyndte at ændre sig, var det som et pistolskud, der satte en acceleration i gang. Den er stadig i fremdrift, og nu sker det også i den muslimske verden, så på verdensbasis har man kun set starten.
Derfor tilhører fremtiden kvinderne.
Jonatan Spang har læst et interview med den engelske komiker John Cleese, som advarer mod at tage kvinder for alvorligt.
– Kvinder bekymrer sig enormt meget, og tager man alle deres bekymringer alvorligt, tror de jo, at der virkelig er noget at bekymre sig for. Undlader man at tage dem virkelig alvorligt, vil de elske én til evig tid, lyder konklusionen.
Jan Gintberg griner.
– Ja, der er da mange ting, man skal lade gå ind ad det ene øre og ud ad det andet og så i øvrigt forholde sig til de store ildebrande. Vi skal acceptere, at vi ikke ser ens på tingene, men kønnenes kamp er jo et evigt slag. Nu, hvor kvinder har mulighed for at overtage verden, er den kamp bare blevet mere alvorlig.
livogsjael@kristeligt-dagblad.dkLæs mere under Liv og Sjæl
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad