Belgien gør op med kolonitiden

– Husker du fortiden, mister du ét øje. Glem fortiden og du mister begge, har den russiske forfatter og samfundskritiker Alexandr Solzjenitsyn sagt.

Ifølge Guido Gryseels, direktør på Det kongelige Museum for Centralafrika i Belgien, var det først i 1998, da den ameri-kanske journalist Adam Hochschild udgav bogen "King Leopold's Ghost" ("Kong Leopolds arv"), at belgierne virkelig har haft mulighed for at se.

Det var først da, at de blev konfronteret med det faktum, at den koloniale fortid ikke var så perfekt, som mange troede.

Hochschild beskriver i sin bog, hvordan Kong Leopold den II myrdede og torturerede millioner af congolesere i sit forsøg på at presse mest muligt ud af den koloni, der var hans personlige ejendom fra 1885 til 1908.

– Videnskabsfolk var klar over, hvad der skete. Bogen er blandt andet baseret på belgiske kilder, men det var ikke ting, der var nået ud til den brede offentlighed. Selv i dag i skolerne har man ikke ændret på pensum, når det gælder kolonitiden. Børnene lærer stadig, at vi kom til Congo for at bibringe civi- lisation, og at vi var der på en human og kærlig mission, så mange har ikke haft en chance for at vide, hvad der egentlig foregik, forklarer Guido Gry- seels.

Alligevel blev Hochschilds bog generelt positivt modtaget i Belgien, og lå øverst på bestsellerlisten i flere måneder. Tiden var simpelthen moden til at høre sandheden, mener Guido Gryseels.

– Specielt de yngre generationer er meget åbne og kritiske. For dem er Congo en fjern fortid, som det er i orden at diskutere, men der er samtidig ingen tvivl om, at det stadig er et meget følelsesmæssigt ømfindtligt område. Mange familier har medlemmer, der har viet deres liv til Congo og en stor del af dem arbejdede hårdt og ud fra et oprigtigt ønske om at hjælpe. For dem og deres efterkommere er det selvfølgelig svært med alle de negative ting, der kommer frem nu, siger han.