Mor har taget magten

At kvinderne på den måde er ved at sætte sig på alle magtpositioner i hjemmet, kommer ikke bag på konsulent Finn Hagedorn fra Retail Institute Scandinavia, der foretager forbrugsanalyser for kommuner og detailhandel i Danmark, Norge og Sverige. Hos Retail Institute Scandinavia har man taget konsekvensen af udviklingen og helt udelukket mændene fra forbrugsanalyserne.

– Vi har sammensat et forbrugerpanel af 300 kvinder i alderen 28-36 år. Det er den gruppe, der har den største magt. De står ifølge vores vurdering for 80 procent af de beslutninger, der træffes i de danske familier. De er ved at bygge rede, de har lige fået børn, de har en god uddannelse, og de tjener masser af penge. Samtidig er de meget gode til at yde indflydelse både på børnene, manden og ofte også på bedsteforældrenes liv, siger Finn Hagedorn.

Selv hvad angår kommunal planlægning som for eksempel kulturelle udbud, handelsfaciliteter og p-pladser giver det meget mere mening at spørge kvinderne end mændene, mener han.

– Det er selvfølgelig forkert at sige, at vi ikke kan bruge manden til noget, men inden for de sidste fem-10 år er kvinden i familien virkelig kommet på banen. Manden har mistet magten, men jeg fornemmer også, at han er lidt ligeglad. Han nørkler i stedet lidt med sine egne små ting. Han går måske på jagt eller spiller golf, og når han så kommer hjem, bliver han sat til at gøre rent eller passe børn, fordi kvinden har travlt med en masse andre ting, siger Finn Hagedorn.

Men er danske kvinder blot uden videre gået hen og blevet bestemmende rappenskralder i de danske familier? Nej, de ændrede magtstrukturer i familien hænger blandt andet sammen med, at kvinder i disse år tilkæmper sig meget mere magt på arbejdsmarkedet, og for første gang i Danmarkshistorien er der i dag flere kvinder under uddannelse end mænd. Det betyder nødvendigvis, at kvinder er begyndt at tænke anderledes, siger Lotte Nystrup Lund, kønsekspert hos rådgivningsfirmaet Rambøll Management.

– Magtforholdene i hjemmene ændres i disse år, fordi kvinderne har fået nogle nye værdier og altså prioriterer anderledes. Kvinderne stormer simpelthen frem, mens mændene står mere stille. Både på arbejdsmarkedet og privat. Hvis den danske mand ikke er parat til at overtage sin del af husarbejdet, er det temmelig sandsynligt, at han møder en forholdsvis uforstående kvinde, for hun skal altså også nå andet i tilværelsen end dét, der lige ligger inden for familiens rammer, siger Lotte Nystrup Lund.

At kvinderne for alvor prioriterer anderledes ses sort på hvidt af tal fra arbejdsmarkedet. Et af de fagområder, hvor der har været mest vækst i de seneste år, er den såkaldte videnssektor. I rådgivnings- og konsulentbranchen, hvor reklamefolk, analytikere og managementkonsulenter arbejder, er der fra 1998 til 2002 ifølge Lotte Nystrup Lund skabt 16.000 jobs. Men kun 5.100 af disse attraktive stillinger er blevet besat af mænd. Resten har kvinderne taget sig af.

Samme bemærkelsesværdige udvikling med hensyn til kvinders fokus, kan ses hos de yngste generationer. Da Børnerådet sidste år lavede en undersøgelse blandt de 13-14-årige piger og drenge, viste det sig, at deres fremtidsdrømme kan gøre en definitiv ende på ægteskabets ældgamle logik og magtstruktur: Kun 70 procent af pigerne mod 74 procent af drengene drømte om familie og børn - og endnu mere bemærkelsesværdigt mente hele 70 procent af pigerne, at en god uddannelse spillede en stor rolle for dem i fremtiden mod kun 53 procent af drengene.

– Deres forventninger til fremtiden skal stilles op imod, at det stadig er kvinderne, der tager sig af langt det meste af husarbejdet derhjemme. Vi får altså et ægteskab, hvor manden på den ene side drømmer om børn og familieliv, men stadig opdrages til, at det er kvinden, der skal tage sig af det. Samtidig har vi på den anden side en kvinde, der måske nok både har lyst til børn og familie- idyl og en spændende karriere på arbejdsmarkedet. Det kræver, at både far og mor tager del i indkøb og madlavning, og at de skiftes til at hente lille Victor fra børnehaven, siger Lotte Nystrup Lund.

De traditionelle opfattelser af kvindens interesseområder er i det hele taget under pres i disse år. I det seneste nummer af det amerikanske videnskabelige tidsskrift Science, konkluderer forskningsresultater fra tre forskellige amerikanske universiteter, at kvinder i virkeligheden foretrækker at "hænge ud med vennerne" i stedet for at være sammen med manden eller børnene.

Det skal ses i sammenhæng med, at professor i sociologi Willy Pedersen fra Oslo Universitet sidste år offentliggjorde en bemærkelsesværdig undersøgelse, hvor han havde fulgt 2700 unge nordmænd igennem syv år og endte med at konstatere, at piger og unge kvinder vil have samleje, mens drenge og unge mænd hellere vil have kys og kram.

Willy Pedersen mener, at der er sket en forandring i kvindernes seksualitet gennem de sidste 30-40 år. En forandring, der skyldes, at kvinderne i høj grad er blevet i stand til at tilegne sig både maskuline og feminine træk.

– Kvinderne bliver mere androgyne. De er i stand til at kombinere traditionelle maskuline træk med deres feminine træk som empati, sensitivitet og relationsorientering. Det betyder, at de får et bredere følelsesregister at spille på, sagde Willy Pedersen i forbindelse med offentliggørelsen af undersøgelsen – eller med andre ord: Kvinder bliver mere kompetente. De får mere magt.

Forfatteren og foredragsholderen Bertill Nordahl har skrevet en lang række bøger om kønsproblematikker, og han mener, at mændene i fremtiden bliver trængt tilbage af de magtfulde kvinder.

– I dag nærmer de to køn sig hinanden. De yngre kvinder stormer i dag mod magten som varmesøgende missiler. Om 10 år vil jeg skyde på, at man slet ikke har problemer med for få kvindelige ledere, fordi kvinderne simpelthen overtager magten mange steder i samfundet. Samtidig sker der det, at mændene bevæger sig mod de traditionelle kvindelige værdier, og i fremtiden tager sig af flere opgaver i hjemmet. Lige nu er problemet bare, at kvinderne har svært ved at afgive magt i hjemmet. De tror, at alt arbejdet i familien skal foregå på deres præmisser, og så kommanderer de med manden, siger Bertill Nordahl, der mener, at mange mænd i fremtiden risikerer at blive en del af et nyt proletariat.

– Manden har meget vanskeligt ved at finde sig til rette i sin maskulinitet i disse år. Blandt andet fordi han er opvokset på institutioner under ledelse af kvinder, der underkendte den side af ham. Samtidig er alle de fysisk betonede job på vej ud, og jeg forudser i fremtiden et meget stort proletariat af mænd, som bor alene, og som ingen kvinder gider at have. Mændene vil i højere grad end i dag blive enten vindere eller tabere, og normalen vil blive defineret af kvinderne, siger han.

Sådan mener formanden for Sex og Samfund, Christian Graugaard, langtfra, at det behøver at udvikle sig.

– Det er rigtigt, at der er opbrud i vores forhold til familie, køn, krop, kærlighed og seksualitet. Det knager og brager i kulturen, og kvindernes udvikling er blot ét tegn på et samfund i hastig forandring. De karaktertræk, der i de sidste 200 år har været kendetegnende for henholdsvis kvinder og mænd er under aktuel genforhandling, og når det føles som om, at det er kvinderne, der ændrer sig mest, er det efter min mening fordi, deres forvandling er mere iøjnefaldende. De bevæger sig imod de traditionelt maskuline og handlingsorienterede områder, imens mændene går på opdagelse i de traditionelt feminine dyder, siger Christian Graugaard, der ikke finder mening i at kalde manden for "et svagt køn".

– Statistisk set kan mænd være nogle sølle skrog. De ryger og drikker mere, går oftere til bunds i samfundet og dør markant tidligere. Men efter min mening er der meget langt fra dét og så til at tale om mænd som et nyt proletariat. Det er trods alt stadig mændene, der sidder tungt på samfundets magtstrukturer.

I stedet for at chokeres over de nye familiemønstre, kønsstrukturer og kvindernes nye magt, bør man i stedet glædes over dem, mener Christian Graugaard.

– Man skal ikke se det som en ny kønskamp, men i stedet som nye bud på, hvad kvinde- og mandekøn er for størrelser, og hvad man kan bruge dem til. Vores opfattelse af kønnet er i høj grad kulturelt betinget, og jeg synes, vi skal glæde os over, at begge køn får stadig flere strenge at spille på. Det er blevet mere udfordrende for den enkelte at fylde maskuliniteten og feminiteten ud, men til gengæld mindre søvngængeragtigt og langt sjovere.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk

Temaet fortsætter næste side