Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Julekrybben som folkekunst til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Julekrybben som folkekunst

Julekrybbe lavet af palæstinensiske børn. (Arkivfoto: Leif Tuxen)

Kommenter Hold mig opdateret

JULENS SKIKKE Inden for de senere år har den katolske krybbe sneget sig ind i det protestantiske julesortiment

Julekrybben, modellen af hele sceneriet omkring Jesu fødsel i stalden i Betlehem, er en gammel, katolsk tradition. For mange katolikker er det den dag i dag næsten endnu vigtigere med en julekrybbe i hjemmet end et juletræ. Men i de senere år har krybben også sneget sig ind i det protestantiske julesortiment.

Ethvert supermarked med respekt for sig selv har den hellige familie til salg for overkommelige penge. Og i nogle danske kirker er man begyndt at opstille store julekrybber, ligesom man bruger det i katolske lande. Som smuk og stemningsfuld anskuelsesundervisning i julens evangelium.

De store, naturalistiske figurer er en efterligning af aktørerne i middelalderens religiøse juleskuespil, som igen er udløbere af de krybbespil eller mysterier, som de kaldtes, der fra 900-tallet blev opført i europæiske kirker. Allerede i 300-tallet valfartede de første pilgrimme til Betlehem for at tilbede krybben eller i det mindste stedet, hvor man formodede, den havde stået.

Krybbekulten bredte sig til Rom, hvor pave Liberius lod bygge en basilika, Santa Maria Maggiore, til formålet. Her viser man stadig hver juleaften fem små relikvier frem, der menes at være træstykker fra Jesu krybbe.

Annonce
I løbet af 1600-tallet bredte julekrybben sig fra klosterkirkerne til sognekirkerne i det katolske Europa. Derfra var vejen til hjemmene kort. Man begyndte at lave sine egne krybber og lagde hele sin kreative og fromme sjæl i "kunstværkerne."

At fremstille krybber blev en folkekunst. Siden blev krybberne sat i masseproduktion og kunne købes færdige. Uden for Italien har især Tyrol været kendt for sine flotte julekrybber. Mens italierne modellerede deres figurer i terracotta, skar tyrolerne dem i træ. Også julekrybberne fra Bayern har været efterspurgte.

De nordtyske krybber er den dag i dag mere beskedne i deres udformning end de sydtyske. Heller ikke krybberne fra Føtex og Brugsen fylder ret meget i stuen – endnu da.

boas@kristeligt-dagblad.dk

Julens skikke

I Kristeligt Dagblads julekalenderserie, "Julens skikke" vil vi, hver dag i ugerne op til juleaften, sætte lup på alle de små og store traditioner, som knytter sig til julen. Vi modtager også meget gerne forslag til artikler om juleskikke fra læserne. Henvendelse kan ske til mail adressen: julensskikke@kristeligt-dagblad.dk eller til Kristeligt Dagblad. Rosengården 14, 1174 København K

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​