Af Kim Amlod skriver fra Istanbul |
8. december 2004
Den ophedede debat om forbud mod tørklæder fortsætter i Tyrkiet
Hvis tørklæder bliver tilladt på tyrkiske universiteter og i flere offentlige institutioner som parlamentet, vil det bidrage til, at flere kvinder får et aktivt liv i samfundet, lyder et udbredt argument i en ophedet debat om ligeberettigelse, traditioner og kvinderoller i Tyrkiets storbyer.
– I dag lider mange kvinder under, at tørklæder er forbudt på universiteter og højere læreanstalter. De forhindres i at tage en uddannelse, fordi de selv eller deres familier ikke bryder sig om at bryde med normerne om, at kvinder skal være tildækket af et tørklæde, siger en kvindelig chefredaktør, Nazli Ilicak, fra den konservative avis Tercuman i Istanbul.
Avisen kører netop nu en kampagne for at øge presset mod de politiske ledere i Ankara for at ændre forbud mod tørklæder i skoler, universiteter og offentlige bygninger.
– Det er en misforståelse, at tørklæder er med til at undertrykke. Tværtimod er tørklædeforbuddet med til at fastholde mange unge kvinder i traditionelle roller, hvor de er lukket inde i deres hjem, understreger Nazli Ilicak og kalder på en af avisens unge kvindelige pressefotografer, som kommer ind i hendes kontor med nye dyre digitalkameraer – klædt i traditionelle, men meget eksklusive og moderigtige islamiske klæder – og tildækket af flere tørklæder.
– Jeg lader mig ikke diktere af moden, men går meget op i at finde pænt og også farvestrålende tøj, der er baseret på Tyrkiets egne religiøse traditioner, siger den unge kvinde, som blandt andet tager pressefotos til den igangværende tørklædekampagne.
Avisens ledelse siger, at den har modtaget tusindvis af e-mails og læserbreve fra kvindelige læsere, som er imod tørklædeforbuddene.
Nazli Ilicak, som selv bærer et tørklæde fra det franske modehus Christian Dior, medgiver imidlertid, at der også er en del kvindelige læsere, som er tilfredse med de eksisterende forbud og nødigt ser dem ophævet. De mener, at Tyrkiets sekulære samfund skal opretholdes, og at det er nødvendigt at fastholde lovene.
Blandt unge veluddannede kvinder, som ikke selv er religiøse, er der forståelse for dem, som ønsker at bære tørklæder på højere læreanstalter.
– Jeg finder det i orden, at der er forbud mod tørklæder i regeringsbygninger, i parlamentet og offentlige kontorer, men jeg havde flere veninder på universitetet, som i årevis havde det dårligt med, at de skulle tage tørklæderne af, så snart de gik ind ad porten til det sted, hvor de skulle have en uddannelse, siger en ung kvindelig journalist i Ankara, Elif Ünal Arslan, som arbejder på den engelsksprogede avis Turkish Daily News.
I Ankara og Istanbul fremsættes der mange spekulationer om, at det tyrkiske regeringsparti – Partiet for Retfærdighed og Udvikling (AKP) – vil ophæve tørklædeforbuddene, når EU har givet tilsagn om at indlede optagelsesforhandlinger med Tyrkiet. Meningsmålinger viser, at der er et udbredt ønske om en ophævelse eller opblødning af forbuddene.
Nogle iagttagere i Istanbul og Ankara vurderer, at det i de senere år er blevet mere udbredt med tørklæder, og nogle vestligt klædte kvinder, der aldrig har båret tørklæder, siger, at de kan spore et pres for at tage mere hensyn til islamiske traditioner.
I det tyrkiske parlament, hvor omkring 30 af de 550 medlemmer er kvinder, er den kvindelige parlamentariker fra AKP, Nimet Cubuku, tilbageholdende med at udtale sig om, hvorvidt tørklædeforbuddet står for at blive ændret.
– Det er en udbredt debat, men demokratiseringen af Tyrkiet fortsætter, siger hun og henviser til, at regeringens økonomiske programmer langsomt vil forbedre kvindernes stilling i det tyrkiske samfund.
/ritzau/
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad