Lov truer dansk friskoletradition

På friskolerne frygter vi i disse dage det værste og håber det bedste med hensyn til et lovforslag, som vil indsnævre det råderum, vi har at drive fri skole inden for.

Der er kun gået godt to år siden, friskolerne sidst var udsat for et forsøg på lovgivning ( L 163), som ville forringe muligheden for at drive fri, anderledes skole. Dengang, som nu, handlede det om en udvidelse af det eksterne tilsyn med de frie skoler. Man var fra lovgiverside – forståeligt – bekymret for indvandrerskolers demokratiopfattelse i forhold til undervisningen. Mindre forståeligt for friskolefolk ønskede lovgiverne ved samme lejlighed at udvide og skærpe tilsynet med det faglige niveau på samtlige frie skoler.

Ved ihærdigt arbejde fra friskoleside og god forståelse fra undervisningsministeren og andre gode kræfter, lykkedes det at få tilpasset L 163 til langt de fleste friskolers tilfredshed. Det foreliggende lovforslag tager imidlertid fat, hvor L 163 sluttede.

Tendensen er åbenbart vedholdende. Man ønsker i faglighedens og demokratiets navn at presse friskolerne ind i folkeskolens skabelon. Man ønsker igen at skærpe det eksterne tilsyn. Dette tilsyn tildeles øgede beføjelser i form af kontrolmuligheder i forhold til læseplaner og opfyldelse af trinmål, som klassetrin for klassetrin skal matche folkeskolens. De frie skoler pålægges at dokumentere, hvordan man i detaljer vil følge og opfylde de krav og målsætninger, som er gældende for folkeskolen.

Vi synes på friskolerne næsten, vi pålægges at være mere folkeskole end folkeskolen! Jeg undrer mig – ikke mindst som venstremand – over, hvor i dette lovforslag en borgerlig regering finder hensynet til mangfoldigheden. Hensynet til den personlige frihed – under ansvar – til at vælge en anderledes skole til sit barn. Tilliden til 150 års skoletradition med strålende resultater både fagligt og menneskeligt.