Allan Sørensen korrespondent i Mellemøsten |
8. december 2004
Mens Europa diskuterer, hvor grænsen går for at gøre grin med det religiøse, så er der tradition for at bruge humor som et redskab til at klare den hårde virkelighed i det religiøst delte Jerusalem
Lidelse afføder humor. Begge trives i stor stil i det arabiske og jødiske Jerusalem, der måske har lidt mere end nogle andre byer gennem historien. På begge sider af mellemøstkonflikten er det svært at finde "hellige køer", som endnu ikke er blevet aflivet af enten jødisk eller palæstinensisk/arabisk satire.
Den arabiske forfatter Sayed Kashua skrev således for nylig om sin fiktive pilgrimsfærd til Mekka, hvor han blev skuffet over, at der ikke ligger et diskotek inde i den hellige sorte sten Kabaen. Ifølge Kashua mangler der også et stort antal cola-automater og måske en enkelt McDonalds på den varme gåtur uden for Mekka.
– Jeg kan tillade mig at skrive den slags om muslimske helligdomme, siger Sayed Kashua og antyder, at den samme artikel måske ville virke anstødende, hvis den var skrevet af en ikke-muslim.
Sayed Kashua er et eksempel på, at det er lettere at grine ad sig selv end at blive gjort grin med. Mange af de klager han får for de humoristiske artikler, han skriver i ugeavisen "Kol Ha'ir" går netop på, at han skriver sin humor på hebraisk i en israelsk avis. Altså hos fjenden.
– Mange muslimer accepterer mine vittigheder og fortæller selv endnu værre vittigheder. Ja, endda om Allah. Men de bryder sig ikke om at se deres eget beskidte vasketøj hængt ud i al offentlighed, siger han. – Slet ikke for den israelske og jødiske offentlighed.
Sayed Kashua mener, at det er naturligt, at det er sværere for en muslim at læse en vittighed om Mekka, når den er skrevet på hebraisk.
– Jeg kender selv mange vittigheder om holocaust, men spørger altid mine jødiske venner om det er ok, at jeg fortæller den slags vittigheder, fordi jeg ikke ønsker at såre dem, siger han.
Blandt mange af Israels jøder er holocaust-vittigheder noget af det sjoveste, groveste og på sin vis også helligste.
På hylden for jødedom i Steimatzky Boghandelen på den centrale Yaffa gade i Jerusalem står Itamar Levins nyligt udgivne bog, "Hinsides Tårer".
Den er en revolution, siger ekspeditricen, mens hun forsigtigt lægger bogen i en bærepose. Det er første gang nogen har haft mod til at udgive sådan en bog. "Hinsides Tårer" består udelukkende af vittigheder om holocaust. Det jødiske samfund har altid været rigt på vittigheder om lidelserne under Anden Verdenskrig, men i år er det første gang de udkommer på tryk.
Blandt de mest kendte er vittigheden om jøderne og cyklisterne: En gruppe nazister omringer en gammel jøde og spørger ham, hvem der har ansvaret for krigen. – Jøderne og cyklisterne, svarer den gamle mand. Hvorfor cyklisterne? spørger nazisterne. Hvorfor jøderne? spørger den gamle mand.
Men mange jøder vil kun fortælle dem til jøder, fordi ikke-jøder kan risikere at misforstå eller måske endda symbolisere de tyske nazister. Sådan skete det for et par uger siden for den 27-årige israeler Asher Cohen fra Tel Aviv. Han sad blandt jødiske venner og fortalte holocaust-vittigheder, men da to ikke-jøder sluttede sig til selskabet, stoppede han med den begrundelse, at han ikke vil fortælle den slags til ikke-jøder.
– Essensen i humor er at åbne op for skepsis og bryde med det konforme, siger den israelske forfatter Adir Cohen, der også har skrevet om jødisk humor. Humor er med til at skabe en god stemning og åbne op for dannende diskussion. Og humor skaber en følelse af accept, intimitet og samvirke.
Men den israelske stand-up komiker Noya mener, at humor blandt israelere og palæstinensere er gået for vidt. Hun accepterer ikke begrundelsen med, at det er den eneste måde at holde den hårde virkelighed en smule på afstand.
– Der er ingen grænser i dag, siger hun. – Men som religiøs jøde synes jeg det er stødende, når der bliver gjort grin med Gud. I mit eget show gør jeg grin med religiøs folklore, men ikke af religion i sig selv, siger hun.
En del af Noyas show handler om en religiøs jødisk familie, der midt i shabat-bønnen ikke kan finde kniven til at skære brødet. Her starter et stort og for mange israelske familier velkendt pantomime-show, da det er forbudt at tale midt i bønnen.
– Det er ikke stødende for nogen og derfor acceptabelt, siger Noya.
udland@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad