Bente Clausen |
7. december 2004
Flere jurister mener, at anklagemyndig-heden er for forsig-tig, når sager om religions-krænkelse skal vurderes
Danmarks Radio er meldt til politiet for blasfemi og krænkelse af islam. Men det blive en svær sag at vinde, for det er sjældent, at den type sager overhovedet når til en dommer.
Det er anklagemyndigheden som afgør, om sagen ender i en retssal.
– Derfor ender det med at blive den enkelte politimester, som afgør, om sagen skal rejses eller afvises. Og vores erfaring er, at anklagemyndigheden skal være 110 procent sikker på, at sagen fører til dom, før de rejser en sag, siger Niels-Erik Hansen, der leder Dokumentations- og Rådgivningscenter om Racediskrimination.
Advokat Laue Traberg Smidt er enig i, at anklagemyndigheden kan være en svær forhindring for at få afgjort en sag om religiøs krænkelse. Han er advokat for de ikke-navngivne muslimer, som har anmeldt Danmarks Radio for igen og igen at vise klip fra den myrdede hollandske filminstruktør Theo van Goghs film "Submission".
– Anmeldelsen går ikke på, at filmen er blevet vist en gang. Men på at den vises hele tiden, så det får karakter af en kampagne mod muslimer, siger Laue Traberg Smidt.
Laue Traberg Smidt har i sin anmeldelse krævet, at sagen rejses efter blasfemiparagraffen og den såkaldte racismeparagraf, 266b, som også forbyder krænkelse på grund af tro.
– Det er oplagt, at anklagemyndigheden står i vejen for afgørelser i disse sager, siger han.
Men hverken Niels-Erik Hansen eller Laue Traberg Smidt mener, at racisme- eller blasfemiparagraf skal ændres, så det i stedet bliver den enkelte person eller organisation, der selv kan lægge sag an. Sådan er det for eksempel med ærekrænkelser og injuriesager.
Niels -Erik Hansen mener i stedet, at anklagemyndigheden burde tage flere anmeldte sager op, så der kom så mange, at det reelt bliver dommerne og ikke anklagemyndigheden, der sætter grænsen for, hvad der kan siges om religion. Laue Traberg Smidt mener, at det offentlige anklagesystem skal bibeholdes i sagerne, så længe Danmark har en statskirke.
– Hvis folkekirken var skilt fra staten, ville der ikke være det samme behov for offentlig tiltaleret som nu, hvor staten skal beskytte minoriteters religion, siger han.
Lektor i strafferet ved Københavns Universitet, Jørn Vestergaard, er ikke uenig i, at anklagemyndigheden varetager hvervet med at rejse sager om religiøs krænkelse "med en vis forsigtighed."
– Tidligere ville jeg have sagt overdrevent tilbageholdende. Men der kan spores en større villighed til at rejse sager. Ved Dansk Folkepartis årsmøde i 2001 nægtede den lokale politimester at rejse en sag om udtalelser fra Mogens Camre. Den afgørelse omgjorde rigsadvokaten. At Camre ikke blev dømt skyldtes, at Europa-parlamentet ikke ville ophæve hans immunitet. Men ved den lejlighed blev der sendt en besked til statsadvokater og politimestre om at være lidt mere årvågne, siger Jørn Vester-gaard. Han understreger, at spørgsmålet om strafansvar for diskriminerende tilkendegivelser hele tiden skal vejes op mod hensynet til ytringsfriheden.
– Ytringsfrihed som princip er noget helt grundlæggende. Men ytringsfriheden er ikke absolut eller uigennemtrængelig. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er en del af dansk lovgivning. Den lægger kolossal stor vægt på ytringsfriheden, men den giver også plads til nødvendige indskrænkninger. Blandt andet hvis staten vil beskytte bestemte grupper mod ytringer, som har præg af forfølgelse.
Rigsadvokat Henning Fode nævner netop ytringsfriheden som en af grundene til, at det er svært at få rejst en sag om krænkelse af religion.
– 266b blev udvidet i 1995, så der blev en højere straframme, hvis ytringerne blev udbredt til et større publi-kum. Og dengang blev der lagt vægt på, at ytringsfriheden skulle beskyttes. Derfor er mellemmyndigheden som anklagemyndigheden sat ind for at balancere de to hensyn.
Henning Fode understreger, at der ikke er ret mange sager om religion.
benteclausen@kristeligt-dagblad.dkMennesker side 10
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad