Af Poul Hjorth og Ingrid Salinas |
6. december 2004
INTELLIGENT DESIGN Teologen Jakob Wolf sætter spørgsmålstegn ved udsagnet om, at intelligent design er en kreationistisk teori, uden at erkende, at skaberen er indbygget i teorien
Intelligent design, skrev vi i en kronik i Kristeligt Dagblad den 16. november, er det samme som kreationisme. Intelligent design som naturvidenskab er en dårlig ide, fordi det er en pseudo-videnskabelig teori.
I en kronik den 22. november sætter Jakob Wolf spørgsmålstegn ved vores udsagn om, at intelligent design er en kreationistisk teori. Det gør han, idet han påstår, at teorien ikke forudsætter en tro, og at den alene er baseret på iagttagelser af naturen. Han tilføjer, at grundlaget for intelligent design er den iagttagelse, at levende organismer har samme komplekse struktur som menneskeskabte maskiner.
Det er sandt, at intelligent design-teoriens amerikanske ophavsmænd ikke selv kalder deres teori for kreationisme – men det gør vi. Man bliver nødt til at kalde en spade for en spade. At diskutere, hvorvidt en teori om transcendent skabelse i naturen er kreationisme, er det samme som at diskutere, hvorvidt en ungkarl mon er det samme som en ugift mand. Skaberen er indbygget i teorien. Da vi ikke har bevis for – eller viden om – en skaber, er der nødvendigvis tale om en tro.
Intelligent design er baseret på iagttagelser af naturen, skriver Wolf, og fremlægger et forslidt eksempel, som han mener viser, at teorien kan efterprøves. Det viser eksemplet ikke. Eksemplet belyser ikke kritisk intelligent design-teorien.
Vi mener, at Wolf med sine analogier blander et tordenskralds højde og Rundetårns højde sammen. Han skriver, at intelligent design er den mest nærliggende forklaring, da den ikke er en spekulativ forklaring. Men han medtænker ikke, at de iagttagelser, som han bygger sine argumenter på, er iagttagelser af en "manipuleret" natur, gjort af en spekulativ naturvidenskab. Disse iagttagelser er bl.a. gjort gennem indirekte målinger, i elektronmikroskopi og naturen udsat for forsøg. Det kan aldrig forstås på samme umiddelbare plan, som når vi ser en solsort flyve rundt i haven.
Det er blandt andet et spørgsmål om målestok. Wolf ekstrapolerer fra det, der er i vores øjenhøjde og menneskelige størrelse, til resultater gjort på mikroskop- (og elektronmikroskop-) størrelse og til universets makrostørrelse. Der er tale om et spring i størrelsesorden fra en milliontedel af en millimeter til mange milliarder kilometer. Alle iagttagelser, som er gjort med andre målestokke end den, det menneskelige øje umiddelbart kan se, er i mere eller mindre grad indirekte. Vi må huske, at gennembruddet i forståelsen af atomfysikken først kom, da Niels Bohr forstod, at man ikke kunne beskrive elektronverdenen på samme måde som menneskets verden. Vores viden om atomernes verden er en spekulativ viden, som imidlertid har vist sig at være særdeles driftig og nyttig. Det er sagligt og udmærket at forstå naturen som fænomen. Men det er ikke sagligt at bruge naturvidenskabens resultater, som er gjort på helt andre præmisser end de nærliggende menneskelige iagttagelser, og hævde, at disse kan forstås intuitivt som mere nærliggende. Det gør ikke sagen bedre, at designteorien er påvist som dårlig naturvidenskab både af matematikere, biologer, geologer og fysikere. Hvis det havde været god naturvidenskab, havde vi set en strøm af forskningsinvesteringer i teorien.
Poul Hjorth og Ingrid Salinas,
Gadevangen 6,
Kongens Lyngby
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad