Er Rundetårn og et tordenskrald lige høje?

Intelligent design, skrev vi i en kronik i Kristeligt Dagblad den 16. november, er det samme som kreationisme. Intelligent design som naturvidenskab er en dårlig ide, fordi det er en pseudo-videnskabelig teori.

I en kronik den 22. november sætter Jakob Wolf spørgsmålstegn ved vores udsagn om, at intelligent design er en kreationistisk teori. Det gør han, idet han påstår, at teorien ikke forudsætter en tro, og at den alene er baseret på iagttagelser af naturen. Han tilføjer, at grundlaget for intelligent design er den iagttagelse, at levende organismer har samme komplekse struktur som menneskeskabte maskiner.

Det er sandt, at intelligent design-teoriens amerikanske ophavsmænd ikke selv kalder deres teori for kreationisme – men det gør vi. Man bliver nødt til at kalde en spade for en spade. At diskutere, hvorvidt en teori om transcendent skabelse i naturen er kreationisme, er det samme som at diskutere, hvorvidt en ungkarl mon er det samme som en ugift mand. Skaberen er indbygget i teorien. Da vi ikke har bevis for – eller viden om – en skaber, er der nødvendigvis tale om en tro.

Intelligent design er baseret på iagttagelser af naturen, skriver Wolf, og fremlægger et forslidt eksempel, som han mener viser, at teorien kan efterprøves. Det viser eksemplet ikke. Eksemplet belyser ikke kritisk intelligent design-teorien.

Vi mener, at Wolf med sine analogier blander et tordenskralds højde og Rundetårns højde sammen. Han skriver, at intelligent design er den mest nærliggende forklaring, da den ikke er en spekulativ forklaring. Men han medtænker ikke, at de iagttagelser, som han bygger sine argumenter på, er iagttagelser af en "manipuleret" natur, gjort af en spekulativ naturvidenskab. Disse iagttagelser er bl.a. gjort gennem indirekte målinger, i elektronmikroskopi og naturen udsat for forsøg. Det kan aldrig forstås på samme umiddelbare plan, som når vi ser en solsort flyve rundt i haven.