Julen er den femte årstid

-- Den folkelige jul er omskiftelig, og traditionen er, at den fornyer sig, siger Isabella Smith, her fotograferet med hunden Lulu. (Foto: isabella smith a/s)

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Else Marie Nygaard | 1. december 2004

HJEM: Julen er blevet en årstid for sig, og julen bliver brugt som en anledning til at forstærke begrebet hjem, siger Isabella Smith. En folkemindeforsker giver hende ret og minder om, at julens skikke er unge

Hist hvor Margueriteruten slår en bugt, bor Isabella Smith. Eller det er i hvert fald her, hun lever den professionelle side af sit liv. Hun har gjort det til en levevej at få danskerne til at gøre sig umage med hverdagen. Støv bordet af, stil en buket friske blomster frem og tænd et stearinlys, så er man godt i gang med at udleve hendes opskrift på et bedre liv.

Og lige nu gælder det julen. I weekenden har hun, sammen med nogle af de ansatte, været vært for over 1000 gæster, som lagde vejen forbi den lille butik i det hvidkalkede stuehus ved Gisselfeld Kloster for at købe rekvisitter til højtiden. Mens andre brokker sig over, at juleriet tager fart allerede i november, så argumenterer den 46-årige forfatter og chefredaktør for, at julen er blevet en femte årstid for danskerne. Når de sidste blade er gulnet og blæst af træerne, så er julen som en overlevelsesstrategi, lyder hendes bud.

– Julen er slet ikke koncentreret til juleaften, men er en stemning, som vi formår at strække ud over den mørkeste tid af året. Naturen skifter, og vi har brug for ritualer til at markere disse overgange, siger Isabella Smith.

Julen er hjemmets fest. Siden 2002 har Isabella Smith, i samarbejde med Aller Magasiner, udgivet bladet "Isabellas", og julenummeret er altid et hit med salgstal på over 45.000 eksemplarer.

Annonce

– I julen gør vi os umage med vores hjem; ikke for at imponere ens børn eller svigermor, men for at opnå en stemning af jul og dybest set forstærke begrebet hjem. Julen er den mest private af vores årstidsfester og den eneste fest og højtid, der pr. definition foregår hjemme, siger hun og fortsætter:

– Fastelavn foregår i skolegården, i påsken er man på planteskolen, og til Skt. Hans er det stranden, som kalder, og i ferierne er man bortrejst. Julen er den eneste gang om året, hvor alle skal være hjemme, og alle går ind i deres private rum.

Uanset at man ikke kan udstå sin brors børn, så vil man klare at holde jul sammen med dem, for i julen skal man være i hjemmet. Og hvis familierelationerne har ridser i lakken, er den enkelte families kultur om julen en håndsrækning, vurderer Isabella Smith.

– Jeg møder mange faste meninger om, hvordan en jul er fra hjem til hjem. Nogle kan ikke lide lametta, andre vil have fem mandler i deres ris a la mande, så der bliver mandelgaver til alle børn, og den fælles forståelse for iscenesættelsen af julen er de knage, som man kan bruge, når familieforholdet måske er udfordrende, siger hun.

Samtidig med at de enkelte hjems indarbejdede traditioner for juleriet er redningsplanken for mange komplicerede familiesammenkomster, så er julen også omskiftelig. I weekenden er der blevet solgt mange juletræskugler i lyseblå og turkise farver inde i butikken, for netop de kulører er mode til granen i år. Julen er en højtid, som ikke er mere traditionsbundet, end at man selv kan afgøre kuglernes farve og menuen på bordet, vurderer Isabella Smith.

– Der er mange paradokser om vores syn på julen. Det første modsætningsforhold er, at vi tror, at vores julefest er utrolig gammel, og at traditionerne har rødder langt tilbage i tiden. I virkeligheden er det hele en ret ny opfindelse, men julen er siden slutningen af 1800-tallet sat i scene som noget vældigt indarbejdet. Den folkelige jul er omskiftelig, og traditionen er, at den fornyer sig, siger hun.

Samme skisma har folkemindeforsker Else Marie Kofod registreret. De julehjem, vi indretter med kranse på fordøren og engle i hobetal, er hvert hjems private skik og ikke noget, der har rod i historien.

– Julen er blevet en årstidsfest, og i forbindelse med den slags overgange har vi brug for symboler. Med industrialiseringen og befolkningsvandringen fra land til by tog det form, men det påfaldende ved julen er, hvor unge skikkene er, siger hun og giver nogle eksempler:

Juletræet blev først almindeligt for cirka 100 år siden. Efter Første Verdenskrig kom en del juleinspiration fra USA, og danskerne lærte sig at spise kalkun. Under og efter Anden Verdenskrig kom der inspiration fra Sverige, og halmbukken og dalarhesten blev en tradition for nogle. Dekorationer ved døren og bånd, duftappelsiner og bånd om lysene er formentlig endnu nyere. Tilbage i 1950'erne kan man i bladet ALT for Damerne læse artikler, hvor det bliver beskrevet som eksotiske, amerikanske skikke.

Else Marie Kofod siger, at julen historisk har været en oplagt mulighed for iscenesættelse af familien, da der i modsætning til påsken ikke var en række religiøst begrundede påbud om, hvordan højtiden skulle forme sig.

– Vores juleaften er et levn fra katolsk tid, hvor man holdt sig vågen juleaften for at gå til midnatsmesse, og så har man lavet en fest ud af det. Men i begyndelsen af 1800-tallet var juleaften helt blank, og det stod folk frit for at bygge traditioner i den aften, og mange af de verdslige traditioner har kirken været gode til at tage til sig, siger Else Marie Kofod med tanke på juletræet og adventskransen.

Var julen et kunstskøjteløb, ville Else Marie Kofod give noget nær topkarakter for den kunstneriske præstation.

– I forhold til for et par årtier siden er der stor æstetik forbundet med alt det, som vi gør. Der er en velstand, der gør, at flertallet har råd til at pynte smagfuldt op og i det hele taget gøre mere ud af deres hjem som et symbol på, hvem de er, siger hun.

Danskernes ønske om smukke hjem er nøglen til indtjeningen hos isabella smith a/s, der sidste år omsatte for omkring 25 millioner kr. Isabella Smith har erfaret, at som chefredaktør for et blad, som bugner af tips om hjemmegjorte adventskranse og julebagværk i kilovis, bliver man ofte sat i bås som forkynder af et kvindesyn, som uddøde i takt med, at kvinderne kom på arbejdsmarkedet.

– Mit budskab er, at vi bliver gladere, hvis vi sørger for, at håndvasken er renskuret, og at der ikke sidder indgroet tomatsovs på komfuret, men jeg er såmænd ligeglad med, hvem der holder håndvasken og komfuret ren. Det har været en parentes i historien i 1970'erne og -80'erne, hvor det ikke var velset at bruge tid på at holde sit hjem, men her ude på landet har man altid sørget for at feje trappen, siger hun.

– Folk tror, at jeg har en ideologi om, at kvinder skal bage og sylte. Det har jeg ikke, men jeg kan ærgre mig over, at man som kvinde bliver sat i bås, hvis man vedkender sig sin glæde ved den slags gøremål. Det er stadig sådan, at mænd, der bager, er helte, og kvinder, som gør det samme, bliver mødt med spørgsmålet "hvordan får du tid til det". Men det er en myte, at danskerne ikke har tid til at bage og sylte. Gennem medierne får man altid historien om, hvor pressede vi er, men faktum er, at vi arbejder historisk lidt og mange vil gerne bruge tid på gøremål, som har med hjemmet at gøre, siger hun.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk

Blå bog

Isabella Smith, 46 år, er forfatter og chefredaktør. Hun har tidligere arbejdet som forlagsredaktør, oversætter og freelanceskribent. Hun er født ind i forlagsbranchen som datter af Gyldendals tidligere direktør Jokum Smith og den svenske forlagsredaktør Mariann von Sydow. For 20 år siden fik hun som storbymenneske egen have, og det er erfaringerne fra den tid, der er grundlaget for, hvad der i dag er blevet hendes virksomhed. I 2001 stiftede hun firmaet isabella smith a/s med postordrevirksomhed, og året efter kom magasinet ISABELLAS om bolig, mad og have. Hun er desuden vært på programmet "Isabellas" på TV 2 Charlie og har tidligere været vært på mad- og haveprogrammer på TV 2. Hun er gift med litterær agent Lars Ringhof og mor til Oliver på 20 år.

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Del Hold mig opdateret

flexblock