Nedtælling til jul

At tænde et lys i mørket havde en særlig betydning under den tyske besættelse. Det var under mørklægningen af Danmark, at skikken med at tælle ned til julen på et datomærket stearinlys vandt udbredelse. Det skete, da en af de største danske lysproducenter, Asp-Holmblad, i 1942 fremstillede de første kalenderlys, også kaldet datolys, til salg.

Den gang solgte fabrikken så mange kalenderlys, der var råvarer til. Hvor mange vides ikke, fordi virksomhedens historiske materiale gik tabt, da den brændte ned til grunden i 1982 i Helsingør. I dag producerer Asp-Holmblad, der har hovedsæde i Brøndby, i alt 15 slags kalenderlys – fra det gammeldags 25 centimeter høje hvide med datoer, nisser og gran til trekantede og hånddyppede i flere farver med guldtryk. Administrerende direktør Stig Bograd oplyser, at kalenderlys ikke har slået an i det øvrige Norden. Af virksomhedens årlige produktion på cirka 500.000 kalenderlys sælges de 95 procent i Danmark og resten i Nordtyskland, hvor traditionen med julekalendere som så mange andre danske juleskikke oprindelig stammer fra.

I en optegnelse fra slutningen af 1800-tallet fortælles om en sydsjællandsk hjulmager, der satte 24 lys i et vognhjul, der hang ned fra loftet fra den 1. til 24. december. Han kaldte det for en "julekærte". I skolerne har det siden begyndelsen af 1900-tallet været almindeligt, at læreren på tavlen med kridt tegner et grønt juletræ med 24 hvide lys. Hver dag får et af børnene lov til at tegne dagens flamme i gult og rødt og fejrer på den måde julens komme.