Religionsskræk

Ydermere burde også lederne af kristne etniske minoriteter inkluderes, da op mod en tredjedel af alle flygtninge og indvandrere i Danmark kommer fra kristen baggrund.

REGERINGENS NEJ TIL at invitere repræsentanter for islam og kristendom til dagens integrationsmøde ligner moderne religionsforskrækkelse. Der er i samfundet en voksende berøringsangst over for alt, hvad der har med religion at gøre. Som et mantra i den politiske debat fremhæves det gang på gang, at religion og politik er adskilt. Det betyder, at det politiske ikke skal være styret af religionen, men det betyder ikke, at religionen er ligegyldig. Tværtimod. I kølvandet på fordømmelsen af den ekstreme islamisme tyder meget på, at al religion er ved at blive gjort til samfundets fjende.

I det kristne flygtninge- og indvandrermiljø kan man således berette om, at indvandrerorganisationer, der definererer sig ved deres kristendom, ikke kan få offentlig støtte. Således har foreninger for etiopiske kristne, assyriske kristne (fra Irak) samt armenske kristne fået afslag på støtte til deres foreningsarbejde. Afslag fik også den kristne organisation Tværkulturelt Center, som udfører et prisværdigt arbejde for kristne indvandrere. Integrationsministeriet ville ikke støtte en konference, fordi der som led i mødet var mulighed for at deltage i morgenbøn og multietnisk gudstjeneste.

Det er absurd, at regeringen betragter religion som en hindring for integrationen. De religiøse netværk kan give folk et ståsted og et ansvar og kontakt til det danske samfund, som de ikke kan få bedre andre steder. Derfor burde regeringen genoverveje sit syn på religionens rolle i integrationen.

bjer