Af Marianne With Bindslev |
23. november 2004
Stadig flere muslimer føler sig i opposition til det danske samfund, siger integrations-konsulent og radikalt borgerrepræsenta-tionsmedlem Manu Sareeen. Han støtter regeringens frem-stød for frisind og demokrati i folkeskolen
Hvordan kommer man islamisk fundamentalisme til livs?
Spørgsmålet blafrer i vinden efter mordet på den islam-kritiske filminstruktør Theo Van Gogh og dødstrusler mod universtitetslektorer, der har udtalt sig kritisk om islam. Statsminister Anders Fogh Rasmussen pustede til debatten ved på Venstres landsmøde at opfordre folkeskoler med indvandrerbørn til at udbrede frisind og demokrati. Det er en god ide mener integrationskonsulent og radikalt medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Manu Sareen, der dagligt er i kontakt med muslimske miljøer.
– Jeg kan se, at mange muslimer føler sig mere og mere i opposition til det danske samfund. Religionen bliver en forklaringsramme for ens problemer – og så er det danske samfund skyld i dem. Jeg ville ønsker vi ikke havde et problem. Men det har vi, siger Manu Sareen.
– Det er en rigtig god ide at klæde skolelærere på til at overveje hvordan vi tackler de problemer og tænke over, hvordan man giver de unge en følelse af at blive inkluderet, siger han.
Forfatter Kåre Bluitgen nikker genkendende til de problemer, Manu Sareen taler om. Som tidligere skolebestyrelsesmedlem på Indre Nørrebro oplever han muslimske forældre, der har svært ved at indordne sig.
– Vi ser en stigende islamisering. I skolen stiller forældre stadig mere absurde krav om at få fri til fredagsbønnen, at der er bederum i skolen, og at muslimske børn har mulighed for at spise med bestik, der ikke er rørt af urene, siger Kåre Bluitgen.
Der er brug for at sætte ind over for indvandrerforældre i langt højere grad en børnene, når det kommer til demokrati og frisind, mener integrationskonsulent Fahmy Almajid, der for tre år siden holdt 59 foredrag om demokrati for indvandrerforældre rundt omkring i landet. Her oplevede han, at forældrenes kendskab til demokrati var meget begrænset.
– Jeg er bange for, at når børnene kommer hjem med de holdninger, de har lært i skolen, så bliver de holdninger jævnet med jorden, fordi forædrene har nogle helt andre holdninger, siger Fahmy Almajid til Ritzau.
Kåre Bluitgen mener, at den muslimske fundamentalisme er et udtryk for, at den arabiske civilisations udvikling og værdier er frosset fast i en tidslomme i forhold til den vestlige og den østlige civilisation.
– Vi står med en arabisk civililsation, som har tabt i civilisationernes kamp. Det kommer til udtryk ved, at hveranden person ønsker at emigrere fra verdensdelen. Der er ingen økonomisk vækst, der er ikke et eneste anerkendt universitet og meget få bøger bliver oversat til arabisk. Magthaverne i de arabiske stater har ikke skabt udvikling, og den primære opposition skuer bagud mod et teokratisk styre og ikke mod et sekulært styre. Det er en døende civilisation, og det resulterer i en blanding af dyb misundelse og dyb foragt for Vesten. Det er en farlig situation, siger Kåre Bluitgen.
– Vores opgave må være at støtte de moderate muslimer. Men de har også selv et ansvar. Jeg ser gerne, at muslimer i Danmark demonstrerer mod fundamentalisme, som de har gjort det i Tyskland. Ellers ender det med, at den muslimske højrefløj får ret i dens generaliseringer, siger han.
Imam Fatih Alev fra København tror ikke på forklaringen om, at de nuværende problemer kan forklares med, at den arabiske civilisation har tabt kampen om verdensherredømmet.
– Det er en enorm generalisering, ikke mindst fordi at kun en femtedel af verdens muslimske befolkning bor i arabiske lande, siger Fatih Alev.
– Kåre Bluitgen er med til at skabe hetz mod muslimer i Danmark. Det skader forholdet mellem muslimer og ikke-muslimer. Ud fra de verbale overfald rettet mod muslimer hele tiden vil jeg sige, at der er en klar tendens til, at det danske samfund udvikler sig i retning af det nazistiske, som det var i 1930'erne. Det er alarmerende, siger han.
Debattører som Kåre Bluitgen også burde rette skytset mod andre fundamentalistiske trosretninger, mener Fatih Alev.
– Vi har problemer med fundamentalistiske muslimer, men det er et endnu større problem, at de fundamentalistiske muslimers betydning bliver overdrevet. Det hele bliver blæst ud af proportioner, siger han.
Kåre Bluitgen er ikke enig.
– Vi kan lige så godt sige tingene, som de er. Jo mere vi tier, jo mere dæmoniserer vi forskellige grupper, siger han.
bindslev@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad