20. november 2004
På grund af den åbne indvandrerdebat får vi ikke hollandske tilstande i Danmark
RELIGION MÅ ALDRIG bruges som voldeligt argument eller som middel til at fremme intolerancen. Alligevel trækkes linjerne i Holland op til et civilisationssammenstød, nu hvor mere end 20 moskeer, kirker og skoler er brændt efter en fanatisk muslims mord på filminstruktøren Theo van Gogh. Konflik-ten appellerer i ubehagelig grad til pøbelinstinktet. Intet tyder imidlertid på, at det er kristne, der står over for muslimer.
Højreekstremister derimod har sat ild til moskeer, hvilket er blevet gengældt med ildspåsættelser af kirker. Det er først og fremmest islamismen – dyrkelsen af islam som politisk og totalitær ideologi – der er kilden til konflikten. Forleden blev en jødisk medarbejder for en rabbiner i belgiske Antwerpen skudt ned på åben gade. I går arresterede belgisk politi en muslimsk mand, der havde fremsat dødstrusler mod en islamkritisk socialistisk politiker.
Frygten for, at gnister fra den aggressive, religionsprægede konflikt i både Belgien og Holland skal springe til Tyskland og tænde et langt større bål, præger nu den tyske debat. Den fik yderligere næring, da en tv-station i denne uge udsendte en optagelse med skjult kamera fra en moske i Berlin, hvor især unge tyrkere kommer. Imamen prædikede på arabisk, at ugudelige tyskere vil brænde op i helvede. Afsløringen har nu fået politikere til at rejse krav om, at der kun må prædikes på tysk i moskeerne, så det bliver lettere for civilklædt tysk politi at overvåge og slå ned på hadsk tale i de muslimske menigheder.
DET ER EN UHYRE vanskelig opgave at forhindre radikaliseringen af det muslimske miljø, fordi frygten for at miste identitet præger mange muslimske indvandrere i Europa. Af samme grund søger de en mere oprindelig og kompromisløs muslimsk tro.
De senere års opstramning af flygtninge- og indvandrerpolitikken herhjemme er formentlig den væsentligste forklaring på, at vi med stor sandsynlighed vil kunne undgå hollandske tilstande, hvor højreradikale går amok. Den danske indvandrerdebat har været så fri og åben, at også de totalitære og udemokratiske sider af islam har været genstand for intens debat. Intet er blevet stukket under stolen. Kritikere af den danske indvandrerdebat har udråbt den til at være både racistisk og intolerant, men i virkeligheden har åbenheden været en form for katarsis og har haft en dybt rensende funktion på folkestemningen.
Den politiske højreekstremisme, som har udviklet sig i en række andre europæiske lande, kender vi ikke til i Danmark. Nynazismen er i Danmark en skygge af den svenske og tyske. Den åbne indvandrer- debat har derfor tjent både demokratiet og den fredelige sameksistens. Det danske samfund tolererer ikke tabuer på samme måde som det svenske og hollandske. Hvordan den danske befolkning vil reagere, hvis muslimske ekstremister myrder danske islamkritikere ved vi ikke. Men vi må antage, at Danmark på grund af sin fordomsfrie indvandrerdebat ikke er blevet den trykkoger, som nu er ved at eksplodere i Holland. Det land i verden, der mere end noget andet land har været et liberalt og fordomsfrit samfundseksperiment med marihuana-caféer, prostitution i forretningsvinduer og en kritikløs massiv indvandring af ikke mindst muslimske befolkningsgrupper, som aldrig er blevet integreret.
KONFLIKTEN MED ISLAMISMEN er ikke en kristen-muslimsk konflikt, men en konflikt mellem en totalitær ideologi og det frie samfund.
Risikoen ved den åbne indvandrerdebat er stigmatiseringen af islam eller den muslimske befolkningsgruppe. Den må ikke finde sted. Ansvaret påhviler os alle, herunder ikke mindst muslimerne selv, som i langt højere grad end nu må tage afstand fra de udemokratiske og totalitære holdninger, som også prominente muslimer i Danmark har givet udtryk for.bjer
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad