Teologisk tilløbsstykke

Et umage par, hvilket debatmødet klart dokumenterede. Men de har det til fælles, at de fra hver sit hjørne formår at skubbe vores vanemæssige blufærdighed til side og få alle til at diskutere verdens skabelse og indretning med gudsbegrebet som et klart og tydeligt, seriøst element. Det sker ikke hver dag i Danmark.

Men det skete altså en novemberaften i en propfyldt kælder på Købmagergade i København. Thorkild Grosbøll lagde for med at citere fra sin bog i erkendelse af, at han ikke har været uden skyld i den hede debat, som er opstået om den "skabende og opretholdende gud": Den slags har aldrig sagt mig noget.

– Vi skal ikke søge Gud hinsides civilisationen, men i den. Det er den Gud, vi møder i Jesus fra Nazaret eller i næstekærligheden. Gud er Gud for at beskytte min næste – mod mig. Gud er Jesus, uden for er der kun vores gudsbilleder, sagde Thorkild Grosbøll og henviste med den sidste sætning til et citat af den kendte teolog, Regin Prenter.

Verden har ingen guddommelig årsag, fortsatte Thorkild Grosbøll. Men med hensyn til skabelsen, så finder Thorkild Grosbøll det mirakuløst, at han er til på kloden. Det gør ham lykkelig i en grad, så han ikke kan synge lovsang nok:

– Men jeg har ikke en Gud at synge lovsang til, uden min bror på korset, sagde han på mødet.

Jakob Wolf har stort set det modsatte synspunkt, og han gik derfor i polemik med Thorkild Grosbøll. For Jakob Wolf er der ingen naturvidenskab, ingen verden og ingen mening, hvis ikke der er en almægtig, skabende Gud.

- For mig er det helt grundlæggende: Den transcendente skabergud er uomgængelig for kristendommen. Så siger Grosbøll, at Gud har abdiceret til fordel for sønnen, til fordel for os. Jeg er ikke enig. Gud blev menneske, men forblev Gud. En Gud, der ikke er en almægtig skabergud, er ikke en Gud, og i givet fald vil al tale om Gud blive meningsløs, sagde Jakob Wolf.

Deraf følger, at naturvidenskaben ikke kan være irrelevant i forhold til Gud.

- Gud er årsagen til universet og den natur, vi lever i. Derfor er det en uomgængelig opgave at redegøre for forholdet mellem teologi og naturvidenskab. De fleste teologer og videnskabsfolk fremstiller det sådan, at Gud tændte lunten til The Big Bang, og så kørte hele den naturvidenskabelige udvikling og evolution med uintelligente årsager og virkninger. Gud er gjort overflødig.

– For mig er det alt for abstrakt. Uintelligente fænomener i naturen, som darwinisterne henviser til som hele forklaringen, er kun en metode til undersøgelse af verden. Men der findes mere, for dele af naturen er så komplekse mekanismer, at de kun kan være skabt af en intelligent årsag, sagde Jakob Wolf.

vincents@kristeligt-dagblad.dk

Fakta

Intelligent Design: En teori opstillet af amerikanske forskere for omkring 10 år siden, som siger, at visse indretninger i naturens mikroplan er så kompliceret sammensat, at det ikke kan være opstået tilfældigt. Teorien sammenligner de processer i for eksempel celler, som er livsnødvendige for organismens eksistens, med menneskeskabte maskiner eller motorer. Fjerner man en enkelt komponent fra helheden, virker resten ikke. Teorien angriber den traditionelle darwinisme for at have udviklet sig til en ideologi i stedet for en videnskab. Jakob Wolf er ikke ukritisk tilhænger af ID. Han foreslår at man benytter den såkaldte analoge erkendeform - at noget i naturen ligner noget vi kender i forvejen - til at bygge bro mellem teologi og darwinisme.

Læs mere under Kirke og Tro