Claus Vincents |
17. november 2004
Folkekirke og fri-kirker vil undersøge de problemer, som kan opstå for mus-limer, der konver-terer i Danmark
Et nyt råd skal arbejde med de problemer, der kan opstå for muslimer, som konverterer til kristendommen i Danmark og eventuelt lader sig døbe.
Samarbejdet sker i den nye organisation, Kirkernes Integrationstjeneste, som er et frikirkeligt initiativ, men som også har den folkekirkelige organisation Tværkulturelt Center med i samarbejdet. Rådet retter sig især til de farsitalende folk i Danmark, som kommer fra Iran og Afghanistan, hvor det er forbudt at konvertere fra islam. Herhjemme har de farsitalende kristne en menighed på mellem 200 og 300 medlemmer, som er konverteret.
Der er tilsynelqandende stor forskel på, hvordan folkekirken og frikirkerne forholder sig til at døbe muslimer.
Folkekirkepræst og leder af Tværkulturelt Center i Odense, Leif Munksgaard, har i sine to år som indvandrerpræst ikke har døbt en eneste muslim, mens pinsekirken i byen oplyser, at den har døbt 70 indvandrere eller asylansøgere.
– Men det er hele kristenhedens problem, og ikke kun frikirkernes, at finde ud af hvad der rør sig, når en muslim ønsker at konvertere eller blive døbt. Især hvis det samtidig er en asylansøger, som risikere at blive sendt hjem for eksempel til Iran. Hvis vi fornemmer, at der bag ønsket om en dåb gemmer sig en forventning om en lettere adgang til opholdstilladelse, så skal vi som kirke selvfølgelig nægte at døbe. Måske er der også problemer med at døbe asylansøgere, men det vil vi nu undersøge, siger Hans Henrik Lund, leder af Kirkernes Integrations Tjeneste.
I Danmark mødes den farsitalende menighed i pinsekirken Love Church i Odense en gang om måneden. Til den ugentlige gudstjeneste kommer mellem 30 og 40 – heraf to-tre asylansøgere. Pinsekirken i Odense har døbt cirka 70 muslimer, oplyser præsten Jan Due-Christensen. Heraf var mellem 10 og 15 asylansøgere, da de blev døbt. Nogle af de døbte er siden blevet sendt tilbage til Iran, erkender Jan Due-Christensen.
– Vi har ikke hørt om et eneste tilfælde af, at nogen er blevet henrettet eller fængslet. Vi mener, at det ikke skal være religionsundertrykkelsen i for eksempel Iran, som skal diktere hvordan en muslim, der er blevet kristen, skal følge sin tro i det frie Danmark. Det vil være umyndiggørelse, hvis vi skulle bestemme over det, og desuden kan vi som kirke ikke forholde dåben for nogen, som ønsker at modtage den. Men det er klart, at der forud skal foregå en grundig dåbsoplæring, siger Jan Due-Christensen.
Leif Munksgaard har 30 års erfaring som missionær i Mellemøsten. Han er i dag folkekirkepræst ved domkirken i Odense og leder af Tværkulturelt Center, som er en folkekirkelig organisation der går i dialog med muslimer her i landet.
– Folk kan komme til vores gudstjenester og arrangementer uanset religion og uanset om de er døbt eller ej og de kan uden hindringer deltager i nadveren. Hvis en muslimer ønsker at være kristen, tager jeg en grundig samtale med vedkommende om kristendommen og det kirkelige landskab i Danmark. Men det er ikke dåbsundervisning. Jeg siger, at man ikke behøver at være døbt, for at være en kristen. Er der så et ønske om en dåb, skal der indledes en egentlig dåbsundervisning. Men i de to år, jeg har været i Odense, har jeg aldrig døbt hverken en muslim eller en asylansøger, siger Leif Munksgaard og uddyber:
– Jeg siger nej til at døbe en asylansøger, fordi der er en risiko for, at vedkommende bliver sendt tilbage til for eksempel Iran. Så vil det menneske være tvunget til at lyve om sin dåb og om sin omgang med kristne i Danmark, hvis ikke han vil risikere dødsstraf. Jeg har i en række tilfælde hørt fra folk, som er blevet sendt tilbage og som er glade for, de ikke blev døbt, siger Leif Munksgaard.
vincents@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad