Af Ingrid Salinas og Poul Hjort |
16. november 2004
KRONIK Teorien om intelligent design lægger gift ud for en frugtbar dialog mellem naturvidenskab og teologi. Teorien frasiger sig muligheden for at søge mere indsigt, da alle spørgsmål slutter ved, at der ligger en intelligens bag. Ikke Gud
Intelligent design.
Intelligent design teorien påberåber sig blandt andet at være begrundet i en matematisk formalisme udviklet af filosoffen William Dembski. Når man kaster et blik på hans bog, der er fuld af matematiske tegn, tekst og figurer, så ser den svær ud, i det mindste for teologer og andre, som ikke kan tyde matematikkens tegn. Men hvis man gennemlæser den som matematiker, når man frem til den konklusion, at formalismen er, hvad H C Andersen ville kalde "Kejserens Nye Klæder".
Sandsynlighedsregning er tæt beslægtet med statistik og rummer ligesom statistik mange fortolkningsmuligheder og faldgruber. De konklusioner, man drager af en sandsynlighedsteoretisk beregning, er stærkt afhængig af, hvilken model man vælger at opstille. De beregninger, der skal danne det matematiske "fundament" for intelligent design teorien er overalt præget af vilkårlighed, løse argumenter og oppustet selvros.
Men i den virkelige verden eksisterer intelligent design ideerne ikke, fordi de ikke virker i praksis. Ingen videnskabelige artikler er blevet publiceret i tidsskrifter med fagcensur. Ingen professionelle matematikere gør brug af intelligent design metodikken - af den simple grund, at den er tom og uanvendelig.
For den lille dreng, der tør råbe: "Han har jo ingen klæder på!" er intelligent design et let gennemskueligt forsøg på at få en trojansk hest ind i uddannelsessystemet. Darwinisme skal reduceres til én blandt flere ligeværdige teorier, og der skal undervises i kreationistiske ideer i skolens biologitimer. Det er en trojansk hest uden Odysseus og naturvidenskabens snilde, kritiske sans og forudseenhed. Det er en kastreret hest, som har bundet sig til at forklare, at processer, der er komplekse, nødvendigvis må være komplekse, fordi de er skabte af en intelligens. Det er en teori, som frasiger sig muligheden for at søge mere indsigt, fordi alle spørgsmål slutter ved, at der ligger en intelligens bag. Ikke Gud, ikke en skaber, men kun intelligens.
Endelig lægger intelligent design gift ud for en dialog mellem naturvidenskab og teologi. Intelligent design teorien forpester dialogen mellem faggrupperne af to grunde. For det første fordi intelligent design teorien lader som om den er naturvidenskabelig, og dermed narrer den ukritiske teolog til at tro (men ikke vide), at teorien skam er baseret på objektiv naturvidenskab. For det andet fordi intelligent design teorien kun er ude på at ville kritisere Darwinisme, uden at den selv accepterer at være underlagt de samme kritiske analyser. Og fordi den for at gøre dette påberåber sig en meget fundamentalistisk forståelse af Darwinisme.
Ingen af denne kroniks forfattere er forhærdede "Dawkins" darwinister. Darwinismen forklarer intet om skabelsen, men har vist sig at være et særdeles godt system til at danne et mønster for, hvordan livet hænger sammen. Den forståelse, der herved er fremkommet, har givet sidegevinster, f.eks. inden for lægevidenskaben, i form af beskyttende vacciner. Mange fundamentalister nyder godt af beskyttende vacciner. Det er den rene darwinisme, de får sprøjtet ind i kroppen! Men den virker.
Det er ikke fra lande, som er religiøst fundamentalistiske, vi har fået naturvidenskabelige landvindinger. Dette er en erfaring vi ved fra vor egen historie, knapt 500 år efter reformationen. Netop efter reformationen blev den katolske kirkes daværende dogme - altid at kende sandheden - brudt, og lande i Nordeuropa, England og siden USA, der brød med den katolske kirke, kom til at være centre for naturvidenskabelige landvindinger i de næste 500 år.
Er det naturvidenskabens hensigt at "af-fortrylle" naturen og livet? Nej. Der er ingen videnskabspersoner, der mener, at deres forskning gør verden mindre spændende. Ethvert midlertidigt svar rejser flere nye spørgsmål, som ikke var synlige før. Men det er korrekt, at naturvidenskaben er uforenelig med hokus-pokus løsninger og hokus-pokus argumenter. Naturvidenskabens præmis er, at den søger at være reproducerbar, søger at være objektiv, og det betyder, at dens begreber skal være præcist defineret og uafhængige af subjektive skøn.
Det er her "kreationisme-light" proponenterne falder igennem i forhold til naturvidenskab. De benytter sig af blandt andet et begreb de giver navnet "irreducibel kompleksitet." Dette begreb er ikke defineret på nogen præcis måde. Herved åbnes mulighed for et logisk hokus-pokus nummer, hvortil de benytter dette vage begreb uden at argumentere for dette begrebs objektivitet. En tryllekunstner sætter kaninen i hatten når ingen ser i den retning, og på samme måde forsøger "kreationisme-light" at springe hurtigt forbi det punkt, hvor de diskuterer begrebernes objektivitet. På denne måde bliver en "designer" de facto indført tidligt i argumenterne, som om det var en objektiv kendsgerning. Med dette begreb sikkert på plads kan "kreationisme-light" så gøre et stort nummer ud af at diskutere, hvorvidt et design mon har en designer; men dette er en logisk nødvendighed og slet ikke det egentlige omdrejningspunkt. "Designeren" er allerede anbragt i argumentet på det stade.
Naturvidenskabens sigte er ikke at sparke Gud ud. Darwinismen sigter ikke på at sparke Gud ud. Naturvidenskaben sigter på at nå til en større, så vidt mulig objektiv, reproducerbar og kritiserbar viden, som kan give os indsigt i processer i livet og på jorden. Naturvidenskaben gør ikke krav på altid at kende hele sandheden. At tro, at naturvidenskaben har svar på alt, eller vil få svar på alt inden for en vis tid, det er netop en tro, som ikke er baseret i videnskabelige forsøg og objektiv reproducerbarhed.
Naturvidenskaben søger at finde immanente love, og i selve sit væsen udelukker den en inkorporering af en transcendent skaber. Men man skal ikke have læst eller arbejdet indenfor naturvidenskab i ret mange år, før det går op for en, hvor uendelig lidt naturvidenskaben ved. Og hvor uendelig ubetydelig mennesket er i universet både i relation til tid og størrelse. Det får nogle naturvidenskabeligt uddannede til at erkende, og måske tage konsekvensen af, at det er umuligt at forstå "den første skabelsesdag" med vore naturvidenskabelig begreber. Og der bliver rigelig plads til at tro på en skaber.
"Kreationisme-light" eller "intelligent design" er en dårlig ide af tre grunde: for det første er den totalt ubrugelig som naturvidenskabelig teori. For det andet, og helt uafhængigt heraf: kreationisme, (light eller regular), hører ikke hjemme i biologiundervisningen. Og for det tredie: der trænges meget til en ordentlig dialog mellem teologi og naturvidenskab. En dialog med faglighed og gensidig respekt. Helst uden brugte amerikanske biler med en billig nylakering. "Intelligent design" hører desværre til sidstnævnte kategori.
Ingrid Salinas er cand.scient. og stud.theol. og Poul Hjorth er cand.scient. Begge kronikører deltog den 30 oktober i et forskerseminar om "Intelligent Design"-teorierne på det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet, hvor Poul Hjorth stod for et af de fire diskussionsoplæg
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad