De fleste kvinder ville gribe ud efter Kerstin Ekmans "Guds barmhjertighed" og de fleste mænd efter Antony Beevors "Stalingrad", hvis de skulle vælge. Kvinder og mænd har ikke bare forskellig smag, hvad angår bogtitler. Deres appetit på bøger er også forskellig, med kvinderne som de mest glubske.
Selvfølgelig er der undtagelser i begge lejre. Masser af mænd, der læser romaner, og masser af kvinder, der læser dokubøger om Anden Verdenskrig. Men stort set alle undersøgelser, lige fra de store officielle fra Socialforskningsinstituttet om kultur- og fritidsvaner over bogbranchens og bibliotekernes egne rundspørger og meningsmålinger, peger samstemmende på, at det er kvinderne, bogbranchen lever højest på i dag, ikke mindst de midaldrende kvinder.
At det er kvinderne, der glæder sig mest til at krybe sammen i sofaen her til vinter, med juleteen og en god bog inden for rækkevidde. Dem, der køber og låner flest bøger. Dem, der holder sig bedst orienteret om nyhederne på bogmarkedet. Dem, der snakker mest bøger, når de er sammen, herunder anbefaler gode titler til hinanden og advarer mod dårlige. Dem, der mest søger underholdning, hygge, opbyggelse, trøst og gode råd i bøger. Dem, der læser flest boganmeldelser og forfatterinterview eller går til foredragsaftener med forfatterne.
Ligesom det måske også er dem, der irriterer partneren mest, fordi de "evig og altid" sidder begravet i en bog i stedet for at gå hen og give deres mand et kys. En mand, der hører musik – musikbibliotekers lånere er ofte mænd – eller ser fjernsyn, kan man, med accept af en vis distræt attitude, have fællesskab med. En kvinde, der er bidt af Jan Kjærstad, kan synes tabt for omverdenen.
Forskellene i kvinders og mænds læsevaner tager form allerede i barndom og ungdom. Skolelærere og bibliotekarer gør et stort arbejde for at fastholde drengene i deres nysgerrighed og glæde over at læse. I de første skoleår er både drenge og piger ivrige læsere. Men tv og computerspil lokker, og undertiden betragtes det som ren pædagogisk triumf, hvis man bare kan få en større dreng til at læse tegneserier i sin fritid. Der er ikke så få eksempler på drenge, som når frem til universitetet uden at have lystlæst mere end en bog eller to.
Til gengæld indhenter en del af dem det forsømte senere i livet. I Berlingske Tidendes Business-tillæg fortæller travle forretningsfolk hver uge om, hvordan de ud over aktiekurser og børsnoteringer læser bøger om historie, politik, rejser, science fiction, mordgåder og livshistorier. Bogstativerne i lufthavne og på banegårde har udvidet mange mænds læserepertoire, fordi de snupper en roman i farten, uden at overveje så meget.
På Odense Centralbibliotek, Silkeborg Bibliotek og nogle andre biblioteker er man trætte af at se passivt til, at kvinder læser mere skønlitteratur end mænd. Derfor ydes der specialservice til mandlige læsere med tip om romaner skrevet af mænd, til mænd og fortrinsvis om mandeliv eller drengeliv. "Prøv lige at se her, drenge, mænd, herrer og knægte. Hvad med at komme i godt selskab med en god bog, video, cd-rom eller erotisk tegneserie ?" står der på hjemmesiderne.
Blandt bøgerne er Paul Austers "Moon Palace", Jens Vilstrups "Tilt", Benn Q. Holms "Sommer", Bruce Chatwins "Drømmespor", John Irvings "Vandmetoden", Søren Damms "Transit", Herman Hesses "Steppeulven", Kim Fupz Aakesons "Lyden", Henrik Stangerups "Løgn over løgn", Martin A. Hansens "Løgneren", Tom Kristensens "Hærværk", Erling Jepsens "Ingen grund til overdramatisering" m.fl.
Men hvem ved, hvor mange årtier denne kønsinddeling af skønlitteraturen er relevant endnu. Noget tyder på, at den største fornyelse af kønsrollemønstret er på vej fra mændene. Nutidens unge fædre, der triller af sted med barnevognen langs Søerne i København, mens de ryger smøger og snakker i mobiltelefon. De insisterer på nærhed med børnene. Ikke for at være rare ved kæresten, men fordi det giver dem noget igen at tage ansvar for deres børn.
Og hvis det er rigtigt, at kvinder læser Kerstin Ekman, fordi de traditionelt har været gode til at holde sammen på familie og følelser, kan der komme til at ske noget med mænds bogsmag i fremtiden. På samme måde som flere unge kvinder måske vil give "Stalingrad" en chance i takt med, at de får frigjort mere tid til at blive jæger i stedet for samler.
Foreløbig undrer det dog ikke professor, dr.phil. Lisbeth Larsson fra Göteborg Universitet eller lektor, ph.d. Lisbeth Worsøe-Schmidt fra Danmarks Biblioteksskole spor, at de fleste besøgende på bogmessen i København denne weekend er kvinder. Vi har bedt de to litteraturforskere forklare kvinders og mænds forskellige litteraturvaner.
– I et par hundrede år har der været en økonomisk alliance mellem bogmarkedet og kvinden. Ikke mindst med Gustave Flauberts "Madame Bovary" fra 1857 blev det tydeligt, at der var gode penge at tjene ved at rette sig ind efter den kvindelige læser. Romanen er blevet kaldt den første moderne, borgerlige roman og handler om en ung provinslægefrue, der forsøger at udfylde kedsomheden med kærlighedsaffærer og ender med at begå selvmord. Til forskel fra romantikkens idealisme og skønmaleri udpensler romanen også banale og grimme sider ved "heltindens" liv, vi følger Emma Bovarys følelsesmæssige og materielle fallit på nærmeste hold. Romanen ramte som en knytnæve, siger Lisbeth Larsson, født 1949, fra den anden side af sundet.
– Det europæiske borgerskab var mandens verden. I hjemmet sørgede en dydig og tilbageholdende hustru for børn og husholdning, og ude i byen sørgede en fattig prostitueret for hans erotiske fornøjelser. Ligesom mange af de næste store romaner og skuespil i 1800-tallet satte "Madame Bovary" den gifte kvindes vilkår til debat og pegede på den følelsesmæssige og intellektuelle uoverensstemmelse mellem kønnene som en forklaring på samtidens mange ulykkelige ægteskaber. Når kvinder i 2004 stadig sluger fortællinger om kvinder, der elsker og kæmper, tror jeg, det er, fordi mange kvinder, ikke mindst i parhold, den dag i dag kæmper for at få følelser, seksualitet, intellektuelle ambitioner og praktiske gøremål til at hænge sammen, fortsætter hun.
Lisbeth Larsson er Sveriges første professor i litteraturvidenskab med særligt henblik på kønsforskning og blev doktor i 1989 på en afhandling om kvinders læsning og svenske ugeblade.
At det kan være svært at kende forskel på "rigtig" skønlitteratur og kiosklitteratur i dag, ser hun ikke som noget problem.
– De to genrer har befrugtet hinanden. Især har den noget anæmiske modernistiske roman hentet farve og lidenskab fra populærfortællingen, samtidig med at de hurtigst fordøjelige romanblade har fået konkurrence fra tv-serier og dokusoaps. I dag er det tv, der tager initiativ til de fleste samtidsfortællinger, tilføjer hun. Hun mener, at fælles for mange af de romaner, som appellerer mest til kvinder, er, at de hylder den kvindelige offervilje over for familie og børn. Den offervilje, som kvinden er opdraget til, og som samfundet behøver, men ikke værdsætter særlig højt.
Lisbeth Worsøe-Schmidt, født 1957, har skrevet ph.d. om den litterære offentlighed i 1700-tallet og underviser i blandt andet skønlitteraturens funktion i samfundet. Hun tror også, at kvinders interesse for skønlitteratur hænger sammen med, at romaner som regel handler om det, kvinder traditionelt er bedst til: at holde rede i sociale og følelsesmæssige funktioner.
Mange mænd læser helst enstrengede bøger, spændingsromaner m.m., hvor hovedpersonen klarer de forhindringer, der dukker op. Mænd har ofte sværere ved at tolerere modstridende følelser, som at man kan have en hovedperson, de både elsker og hader. Den slags accepterer kvinder uden videre.
Men piger og kvinder nøjes ikke længere med kun at læse flere ugeblade og romaner. I dag læser kvinder mere af alt. De snupper rask væk biografier, krimier, action, fantasy, gør det selv-bøger, splatterbøger, bøger om Anden Verdenskrig, kulturhistorie, kunst, rejser m.v. Tager fra på alle hylder, fra triviallitteratur som Danielle Steel og Susan Moody over Herbjørg Wassmo og Jane Aamund til mere krævende underholdningsromaner som Paul Auster, Kerstin Ekman, Per Olov Enquist, Einar Mar Gudmundsson, Jan Kjærstad m.fl.
– Jeg kan ikke lade være at drille mændene med, at måske er deres gennemsnitslevealder kortere end kvindernes, fordi de ikke læser så mange bøger! Alle har brug for god litteratur. Den gør os mindre stressede og bedre til at tackle livet. Man kan ikke læse, når man er i krise, så er man alt for selvoptaget. Men det betaler sig at fylde forrådskammeret op i fredstid og have noget at tære på, når tingene brager løs. Jeg har selv sendt Strindberg, Enquist og Pontoppidan en venlig tanke i forbindelse med personlige kriser i mit liv. Fordi de fik mig til at føle, at jeg allerede havde været der tidligere og derfor ikke behøvede være bange for at drukne, selv om jeg var ude på et hav af oprørte følelser, siger Lisbeth Worsøe-Schmidt.
Hun mener, vi er i gang med en udvikling, hvor kønnene nærmer sig hinanden, langsomt, men sikkert.
– Når man er tilpas træt af sin egen kønsrolle, begynder man at øve sig på den andens. Det ser man hos alle de unge fædre i dag, som vil have del i de positive værdier, der følger med omsorgen for børn, men stadig bevare deres maskulinitet. Det er en spændende udvikling, som med tiden vil kunne rokke ved det traditionelle bogmarked for mænd. At også modne mænd tør udvide følelsesrepertoiret, viser bl.a. bestselleren "Det skal mærkes at vi lever" af Benny Andersen og Johannes Møllehave. Når jeg har bibliotekarer på efteruddannelse, gør jeg dem opmærksom på denne udvikling og opfordrer dem til at tænke på, at Wassmo og Ekman også går rent ind hos mange mænd, siger Lisbeth Worsøe-Schmidt.
Med hensyn til det vældige udbud af gør det selv-bøger med gode råd om et bedre sex- og samliv, mere selvtillid på jobbet, dybere åndelige oplevelser, flottere boligindretning eller mere velsmagende småkager er Lisbeth Larsson og Lisbeth Worsøe-Schmidt enige om, at hovedmålgruppen er de kvindelige læsere.
– Gør det selv-bøgerne giver os drømmen om det gode liv. Vi forventer, at den moderne roman ligger tæt på den sociale virkelighed. Men indimellem får vi nok af problemer og konflikter i vores liv og nyder at sætte os med en bog om, hvordan man sylter asier, siger Lisbeth Larsson. Hendes danske kollega supplerer:
– For mig at se er gør det selv-bøgerne målrettet krisehjælp her og nu. Moderne kvinder halser efter sig selv og synes ikke altid, der er tid og overskud til stor "unyttig kunst", når det samtidig brænder på med sexliv, job og børneopdragelse.
Lisbeth Larsson bemærker, at et overvældende antal bøger i dag handler om sex og sexterapi.
– I min ungdom betragtede kvinder sex som en positiv kraft, vi ville erobre. I dag er sex blevet et problem. Frihed til sex er blevet pligt til sex. Især kvindens pligt, som hun bliver mindet om i hele hyperseksualiseringen af samfundet, inklusive bogmarkedet. Nyfeminismen diskuterer næsten kun sex – herunder frihed fra sex, hvilket jeg forstår, men finder sørgeligt. Man kan faktisk læse Kerstin Ekmans ulveskinds-trilogi som en desillusionsproces på det seksuelle område. Begyndende med kærlighed og lidenskabelige erotik i "Guds barmhjertighed" og sluttende med svigt, overgreb og fornedrelse i "Skrabelodder". Om en samfundsudivkling, hvor vi har tilladt, at sex reduceres til grådigt forbrug og parforholdet til en ensom affære for begge parter, siger Lisbeth Larsson.
Temaet om tidens bøger fortsætter næste side