En sigende fortalelse

Når debatøren Omar Shah udtrykker tilfredshed med mordet på den hollandske filmkunstner Theo van Gogh er det ikke overraskende, om end det naturligvis er afskyvækkende.

Omar Shah er i forvejen ophavsmand til en række artikler i et interessant forfatterskab, hvor blandt andet danske soldater kaldes "mordere", og hvor USA benævnes "Nazitysklands moderne åndsfælle". Set i den kontekst er det næppe tilfældigt, at også en kommentar om rimeligheden i mord på anderledes tænkende kan passes ind.

Det er mig en kilde til evig undren, at Omar Shah, der er så bevidst om det muslimske samfunds muligheder og shariaens fortræffeligheder, har valgt at bosætte sig i det det dekadente Vesten.

Når Shah skal forstås, er det vigtigt at sætte sig ind i hans referenceramme. Islam er ingen religion i europæisk forstand, men derimod et samfundssystem, der i fraværet af en oplysningstid sammenblander politik, økonomi og social adfærd.

Når man sammenligner den økonomiske udvikling i de lande, der lader sig diktere af sharia, og hvor Shahs hyldest til religiøst begrundede mord vækker genklang med lande i den vestlige verden, er resultatet rystende.

Den vestlige verden har via demokrati, markedsøkonomi og fri meningsdannelse skabt verdens ubetingede højeste levestandard, mens den arabiske og afrikanske islamiske verden har svært ved at brødføde sig selv, og på trods af store naturrigdomme har nogle af verdens laveste bruttonationale produkter.