8. november 2004
Det er et stort problem, at islams kritikere forfølges
ER DER DØDSSTRAF for at kritisere islam? Spørgsmålet er relevant efter mordet på den hollandske filminstruktør Theo Van Gogh, der i en islamkritisk film har fokuseret på undertrykkelsen af muslimske kvinder. Filmmanden blev myrdet tirsdag i sidste uge i Amsterdam af – efter alt at dømme - ekstremistiske muslimer med rødder i Marokko og det øvrige Nordafrika. Den koldblodige nedskydning af den kontroversielle hollænder fuldendtes, da gerningsmanden skar halsen over på ham og med en kniv i mandens bryst naglede et brev, der opfordrer Allah til at bringe død over vanhellige i Europa og USA. Det brutale mord blev fordømt i en række muslimske moskeer i Holland i fredags, hvor der blev opfordret til at møde ord med ord og ikke vold.
MEN OVERALT HAR ISLAM det vanskeligt med kritik. Dødstraffen mod forfatteren Salman Rushdie for at kritisere islam er velkendt. Det samme er hetzen og de udstedte dødstrusler mod den kvindelige egyptiske professor Nawal el Saadawi. Hun har som feminist kritiseret islam på en sådan måde, at yderligtgående kredse har krævet hende tvangsskilt fra hendes mand, fordi hun som frafalden muslim ikke kan være gift med en muslim.
Også herhjemme har muslimer det vanskeligt med kritik. For nylig blev en dansk underviser på Carsten Niebuhr-Instituttet slået ned af muslimer, fordi han havde læst op af Koranen som led i sin undervisning. En integrationsmedarbejder i Svendborg, der selv er muslim, men har udtalt sig kritisk om religionens evne til at tilpasse sig danske forhold, har modtaget dødstrusler med brev. Det samme har islamkritiske politikere som den radikale Naser Khader, der selv har muslimsk baggrund.
Senest har mordet på den hollandske filminstruktør affødt dybt problematiske udmeldinger fra danske muslimer. Den danske muslimske debattør Omar Shah har som omtalt i fredagsavisen i en lukket debat på internettet givet udtryk for sin tilfredshed med nedslagtningen af filmmanden. Debatten blandt cybermuslimer har siden denne udtalelse ikke været præget af en ellers berettiget forargelse over den uhyrlige sympati med morderen, men derimod af forargelse over, at en af de 300 registrerede deltagere i den lukkede internetdebat lod Kristeligt Dagblad læse det pågældende indlæg. Siden har mindst én anden muslimsk debattør skrevet, at hun "græder tørre tårer" over den hollandske islamkritikers voldsomme død.
DEN DANSKE IMAM Abdul Wahid Pedersen beskylder på det interne muslimske netværk Kristeligt Dagblad for "ufine" journalistiske metoder, fordi vi har citeret fra den lukkede debat. Han henviser til dengang, avisen skrev om hans i øvrigt dybt forkastelige sympati for dødsdomme ved stening som straffeform i muslimske lande. En holdning, han i øvrigt gav udtryk for i en åben debat på internettet.
Det bør vække offentlig opmærksomhed, at danske muslimer ikke mener, at deres interne debatter tåler offentliggørelse. Det fremmer mistanken om, at der i hvert fald i visse muslimske kredse føres dobbelt bogholderi, så der siges ét udadtil, men det modsatte indadtil. Det er et grundlæggende træk ved islam som religion, at den er absolut. Koranen anses for at være Allahs endelige og uforanderlige bud til mennesker. Det åbner i modsætning til andre religioners grundtekster ikke for den store tekstkritik. Traditionen for selvkritik inden for islam er derfor også meget begrænset.
Det er europæisk ønsketænkning, at islam vil antage mere moderate former på dette kontinent. Tværtimod har den franske islamforsker Olivier Roy peget på, at mange muslimske terrorister i dag har rod i netop Europa, fordi den ikke-muslimske kultur får de herboende muslimer til at søge mod en oprindelig og dermed ekstrem udgave af religionen. Det er den virkelighed, som det multireligiøse Europa også må forholde sig til. Hvis vi vil værne om ytringsfrihed og åndsfrihed, må vi ikke lukke øjnene for denne ubehagelige kendsgerning. bjer
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad