DE DANSKE SYGEHUSE er indrettet efter behandling og effektivitet. Sygeplejerskerne har travlt, tempoet er højt og alt, hvad der kan måles og vejes, er i højsædet. Sygehusene er, som mange andre dele af den offentlige sektor, underlagt skrappe krav om effektivitet og resultatorientering.

Det er som udgangspunkt fornuftigt nok at holde en resultatorienteret kurs, både i den offentlige sektor i almindelighed og på sygehusene, men ikke på alle områder. Som beskrevet her i avisen er forholdene for uhelbredeligt syge på de danske sygehuse under al kritik. Når man er døende, har man ikke brug for effektivitet fra sygeplejerskens side, men for rolige omgivelser, forstående samtale og værdighed. Det opnår man ikke i dag, og det er for ringe. Der er en hel kultur, der skal ændres på sygehusene, og politikerne skal holdes fast på løfter om forbedringer på området.

I dag dør hver anden dansker på sygehus. Kun en til to procent af befolkningen tilbringer den sidste tid på hospice. Målet skal være, at mange flere får mulighed for at dø hjemme eller på hospice, og at sygehusene indrettes således, at den del af befolkningen, der dør her, kan gå døden i møde med værdighed og i tæt og rolig kontakt med de pårørende.

DEN AKTUELLE TILSTAND vidner om en problematisk kultur på sygehusene. Vil man frem i karrieren er der mere prestige i at føre tilsyn og dokumentere effektiviteten end i at føre en eksistentiel samtale med en døende. Sådan bør det ikke være. Mange patienter er bange for at dø, og behøver hjælp til at sætte ord på angsten. Den hjælp modtager de imidlertid ikke.