Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Forældre til for tidligt fødte ønsker etisk debat til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forældre til for tidligt fødte ønsker etisk debat

Kommenter Hold mig opdateret

Ny lov åbner for at redde flere børn, der fødes ekstremt for tidligt. Hvert femte barn får alvorlige handicap

Grænsen mellem liv og død har rykket sig på landets neonatal-afdelinger, hvor

læger forsøger at redde for tidligt fødte børn. I februar i år blev loven om ligsyn ændret sådan, at et dødfødt barn født efter uge 22 ikke længere betragtes som en abort, men som et dødt barn. Tidligere gik grænsen ved uge 28. Det betyder blandt andet, at forældre til et ekstremt for tidligt født barn har fået ret til barselsorlov og pligt til at begrave barnet. Men det betyder også, at indstillingen til, hvornår lægerne skal forsøge at genoplive barnet, rykker sig, frygter Dansk Præmatur Forening, der rådgiver forældre til for tidligt fødte. De efterlyser en grundig etisk debat.

– Den nye lov ændrer reelt vores syn på, hvornår et barn bliver registreret som et barn. Jeg kunne formode, at lægerne derfor vil redde børn, der er født endnu tidligere end i dag. Det vil betyde større byrder for både forældrene, børnene og samfundet, der jo skal betale for den ekstra omsorg, som børnene ofte behøver. Men den etiske diskussion har vi slet ikke taget, siger formand

for foreningen, Majbrit Hedegaard Bennedsen.

Annonce
I dag er det muligt at redde børn, der er født helt op til 17 uger for tidligt. De nyeste undersøgelser viser dog, at hvert femte barn, som er født mere end 12 uger for tidligt, vokser op med forskellige former for udviklingsforstyrrelser og handicap. Derfor hviler der et stort pres på både forældre og læger, der skal beslutte, om barnet skal have en chance for at overleve, selv om dets organer er umodne.

Gorm Greisen, professor og overlæge på Rigshospitalet, har arbejdet med for tidligt fødte børn i 20 år og mærker, hvordan de etiske grænser er blevet mere utydelige.

– Det er blevet mere vanskeligt ikke at forsøge at behandle de ekstremt for tidligt fødte. Problemet er, at man aldrig ved, om det nytter, og derfor kan valget være svært, siger han.

Han ser ændringen af praksis som en del af en naturlig justering i forhold til den teknologiske, etiske og politiske udvikling på området. Men han erkender, at konsekvensen af den nye praksis kan blive, at flere for tidligt fødte børn vil vokse op med alvorlige udviklingsskader.

– Men chancerne for, at barnet overlever, er også blevet meget større med årene. Og de fleste vokser op som normale børn. Der er en mulighed for, at det kan betyde flere skadede børn, men det betyder altså også flere overlevende, der er fuldstændig raske, og det må være et vigtigt mål, siger Gorm Greisen.

I Det Etiske Råd glæder næstformand Ragnhild Riis sig over, at grænserne har flyttet sig, men pointerer samtidig, at det kræver endnu mere etisk fintføling fra lægerne, der i sidste ende bestemmer, hvornår et barn skal reddes. Hun afviser dog at sætte en fast grænse for, hvornår man skal gøre forsøget.

– Det vil være uetisk at lovgive om liv og død på den måde. Men vi kan sørge for, at lægerne får den rette uddannelse til at kunne tage beslutningen, og vi kan indrette sygehusene på en måde, så der bliver ordentlig tid til samtale mellem forældre og læge, siger Ragnhild Riis.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk

læs mere under Liv & Sjæl

Leder på www.kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​