Forældre til for tidligt fødte ønsker etisk debat

Gorm Greisen, professor og overlæge på Rigshospitalet, har arbejdet med for tidligt fødte børn i 20 år og mærker, hvordan de etiske grænser er blevet mere utydelige.

– Det er blevet mere vanskeligt ikke at forsøge at behandle de ekstremt for tidligt fødte. Problemet er, at man aldrig ved, om det nytter, og derfor kan valget være svært, siger han.

Han ser ændringen af praksis som en del af en naturlig justering i forhold til den teknologiske, etiske og politiske udvikling på området. Men han erkender, at konsekvensen af den nye praksis kan blive, at flere for tidligt fødte børn vil vokse op med alvorlige udviklingsskader.

– Men chancerne for, at barnet overlever, er også blevet meget større med årene. Og de fleste vokser op som normale børn. Der er en mulighed for, at det kan betyde flere skadede børn, men det betyder altså også flere overlevende, der er fuldstændig raske, og det må være et vigtigt mål, siger Gorm Greisen.

I Det Etiske Råd glæder næstformand Ragnhild Riis sig over, at grænserne har flyttet sig, men pointerer samtidig, at det kræver endnu mere etisk fintføling fra lægerne, der i sidste ende bestemmer, hvornår et barn skal reddes. Hun afviser dog at sætte en fast grænse for, hvornår man skal gøre forsøget.

– Det vil være uetisk at lovgive om liv og død på den måde. Men vi kan sørge for, at lægerne får den rette uddannelse til at kunne tage beslutningen, og vi kan indrette sygehusene på en måde, så der bliver ordentlig tid til samtale mellem forældre og læge, siger Ragnhild Riis.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk

læs mere under Liv & Sjæl

Leder på www.kristeligt-dagblad.dk