Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Nyt kaos koster Kirkeministeriets chef jobbet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt kaos koster Kirkeministeriets chef jobbet

Kommenter Hold mig opdateret

Angiveligt er det fortsat rod i Kirke-ministeriets finanser, som har fået kirke-minister Tove Fergo (V) til at se sig som efter en ny departementschef

Det økonomiske kaos i Kirkeministeriet fortsætter, og det fik i går kirkeminister Tove Fergo (V) til at degra-dere sin departementschef Finn Langager Larsen til "kommitteret i kirkeretlige og kirkepolitiske spørgsmål". Ministeriet vil snarest ansætte en ny departementschef.

Blot to måneder inden regnskabsårets afslutning, bad Tove Fergo i går Folketingets finansudvalg om ekstra 3,7 millioner kroner – på trods af et netop indført udgifts- og ansættelsesstop i ministeriets departement. Budgetoverskridelsen er på næsten 15 procent af departementets samlede udgifter i år.

Ifølge en centralt placeret kilde er Tove Fergo "chokeret" over, at der efter næsten tre år med konstant uro om den folkekirkelige økonomi stadig ikke er kontrol med udgifterne. Hverken Tove Fergo eller Finn Langager Larsen vil kommentere degraderingen.

Den kommer, efter at forholdet mellem minister og departementschef er blevet stadig mere anspændt. Det begyndte for alvor, da Tove Fergo for to år siden på egen hånd bad en advokat undersøge, om der var grund til at disciplinærforfølge bestemte embedsmænd i ministeriet. Det gjorde hun på baggrund af en stærkt kritisk rapport fra Rigsrevisionen om forvaltningen af folkekirkens fælles økonomikonto, Fællesfonden.

Annonce
Advokatundersøgelsen er endnu ikke færdig, men det bliver den muligvis til januar. Angiveligt er det uforudsete udgifter til selvsamme advokatundersøgelse, som nu sprænger budgettet. Den vil kunne løbe op i 3,5 millioner kroner. Ingen af de kilder, Kristeligt Dagblad har talt med, forstår eller vil oplyse, hvorfor den store budgetoverskridelse først er kommet frem to måneder før regnskabsårets slutning.

Et af de centrale kritikpunkter fra Rigsrevisionen i 2002 var netop, at der hverken var styr på regnskaber eller budgetter i Fællesfonden, og at økonomien skulle styres meget strammere. En hær af økonomer fra Finansministeriet blev sat til at rette op på rodet, og siden fik Kirkeministeriet sit eget 15 mand store økonomikontor.

– Årsagen til, at det ikke har været muligt at spare de 3,7 millioner kroner andre steder på ministeriets budget, er, at der er mange faste og bundne udgifter til for eksempel lønninger og husleje, forklarer økonomichef Klaus Kerrn-Jespersen fra Kirkeministeriet.

Han vil imidlertid ikke oplyse, hvorfor budgetoverskridelsen ikke er blevet opdaget tidligere, men henviser til ministeriets departementschef og ministersekretariat. Hvorfra ingen vil udtale sig.

Der er dog andet end økonomi, som skiller minister og departementschef. Finn Langager Larsen har for eksempel to gange i Tove Fergos ministertid sagt offentligt, at der ikke juridisk var noget i vejen for, at en borgmester kunne vie homoseksuelle i en kirke, og at præsten derefter kunne foretage en gudstjenestelig markering. Begge gange affødte det højlydte protester i den kirkelige verden, og Tove Fergo måtte trække i land og i september udsende et cirkulære, som direkte forbyder den praksis.

Derudover gisnes der om, at Tove Fergo kan have følt sig dårligt vejledt af sin departementschef i den tilspidsede konflikt med biskopper, præster, menighedsrådsmedlemmer og kirkelige organisationer om, hvem der skal styre folkekirkens økonomi i fremtiden. Det er en konflikt, der har sat ministeren under et voldsomt pres.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere under Kirke og tro

Læs portræt på www.kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​