En skole i orkanens øje

Ålholm Skole, hvor halvdelen af eleverne er muslimer, har længe været genstand for et tovtrækkeri mellem Københavns Kommunes skoleborgmester, Per Bregengaard fra Enhedslisten, og undervisningsminister Ulla Tørnæs (V). Diskussionen handler om, hvorvidt en skole kan tilpasse kristendomsfaget til elevernes multikulturelle sammensætning – og alligevel sørge for, at den evangelisk-lutherske kristendom er fagets centrale kundskabsområde, som det er anført i loven.

For at gøre kristendomsfaget bredere og dermed mere spiseligt for Ålholms Skoles elever formulerede en gruppe bestående af forældre og lærere en ny læseplan for to et halvt år siden. En time om "dåben" vil med den nye læseplan typisk have overskriften "Sådan fik jeg et navn". Når eleverne gennemgår de 10 bud, sker det under overskriften "Er det et menneskes pligt at hjælpe andre?", hvor også lignelsen om den barmhjertige samaritan, Koranens sura 2,44 om almisse og andre religioners syn på det at hjælpe indgår.

– Min dreng i 6. klasse kommer jævnligt hjem og fortæller, at klassekammeraterne med muslimsk baggrund oplever, at der ikke er så meget plads til dem og deres baggrund i undervisningen. Alle børn har brug for at kunne være med i religionsfaget uden at skulle risikere deres tro. Med mere afdæmpede formuleringer om kristendommen i læseplanerne mener vi, at vi kan være med til at bygge en bro mellem kulturerne, forklarer en af arkitekterne bag læseplanen, det tidligere skolebestyrelsesmedlem, Eva Fock.

Per Bregengaard har været så begejstret for læreplanen på Ålholm Skole, at han har sendt den ud til alle skoler i kommunen og har i det hele taget opfordret de københavnske skoler til at skrive "religion" på skemaet i stedet for kristendomskundskab. Ulla Tørnæs har ikke delt Bregengaards begejstring. Derfor har hun bedt Københavns Kommune om at ændre konkrete formuleringer i læseplanen, så den bedre lever op til lovens krav. Bregengaard har imidlertid nægtet at foretage ændringerne.

Nu har Undervisningsministeriets jurister imidlertid dømt læseplanen ude. Blandt andet fordi det ikke fremgår tilstrækkeligt af læseplanen, at kristendomsundervisningens centrale kundskabsområde er den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom. Undervisningsministeriet kritiserer desuden, at faget benævnes som "religion" flere steder i læseplanen – og ikke kristendomskundskab.

Spørgsmålet er, om loven for kristendomskundskab er bred nok til at kunne favne de mange elever i den danske folkeskole, der kommer fra en ikke-kristen baggrund. Lovgivningen er god, blandt andet fordi kristendomsfaget ikke er forkyndende, mener formanden for Religionslærerforeningen, John Rydahl.

– Jeg synes faktisk, at man har formuleret formålet med undervisningen på fortræffelig vis. Udgangspunktet er kristendommen, men samtidig understreges det jo, at eleverne skal have forståelse for andre religioner og holdninger, siger John Rydahl.

– Med læseplanen på Ålholm Skole kunne eleverne i princippet gå gennem hele deres skoletid uden at lære om kristendommen. Jeg siger ikke, at det er tilfældet, men den teoretiske mulighed er der. Naturligvis er Undervisningsministeriet nødt til at sige fra over for sådan en læseplan, siger han.

På Ålholm Skole vil skoleleder Michael Strand ikke udtale sig politisk. Men han vil gerne understrege, at faget er blevet mere populært med de nye læseplaner.

– Inden vi fik godkendt læseplanen, havde vi 25 børn, der var fritaget for kristendomsundervisningen. Nu har vi fire, siger han.

bindslev@kristeligt-dagblad.dk

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk