Nødvendigt opgør med uklar læseplan

At nogle skoler har så mange elever med muslimsk eller anden religiøs baggrund, at undervisningen må tilpasses dette, kan Steffen Johannesen godt forstå. Men det er der også mulighed for inden for rammerne af loven og den såkaldte formålsformulering, lyder det fra Steffen Johannesen.

– Mange skoler med mange muslimske elever kan godt sammensætte en undervisning, som hverken skræmmer eleverne væk eller er i strid med loven. Desuden tager elever med indvandrerbaggrund ikke skade af at lære kristendommen at kende, da de dermed også får en større forståelse for dansk kultur og historie, siger Steffen Johannesen.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk

$CLASS=rubfakta$Om kristendom

uFormålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre.

Stk.2. Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng.

Stk.3. Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse af andre livsformer og holdninger.

Stk.4. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen.

uI folkeskoleloven står følgende om faget kristendomskundskab:

§6. Kristendomsundervisningens centrale kundskabsområde er den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom. På de ældste klassetrin skal undervisningen tillige omfatte fremmede religioner og andre livsanskuelser.

Stk.2. Et barn skal efter anmodning fritages for at deltage i undervisningen i kristendomskundskab, når forældremyndighedens indehaver skriftligt over for skolens leder erklærer selv at ville sørge for barnets religionsundervisning. Fritagelse kan normalt kun ske fra begyndelsen af et skoleår. Er barnet fyldt 15 år, kan fritagelse kun ske med barnets samtykke.