30. januar 2007
Både lokalt og nationalt er der opstået folkelige protester i kølvandet på Danmarks stramme udlændingepolitik
En lille gruppe borgere fra Silkeborg rejser i nær fremtid til København for at mødes med Folketingets Integrationsudvalg.
Med sig under armen har delegationen fra Integrationsnetværket i den midtjyske by en rapport, der beskriver en række lokale udvisningssager, som netværket har brugt et halvt år på at kortlægge. Fælles for sagerne er ifølge netværket, at udlændingeloven er blevet tolket for stramt og umenneskeligt.
– Nu siger vi stop. De sager, vi beskriver i rapporten, har alle ført til store folkelige protester i lokalområdet mod den måde, folk er blevet behandlet på. Det er selvforsørgende familier, der bliver splittet. Når Danmark skriger på arbejdskraft, forstår vi simpelthen ikke, at man ikke vil udnytte disse menneskers ressourcer på arbejdsmarkedet, siger Viggo Thinggård, formand for HK Østjylland og medlem af Integrationsnetværket, der blandt andre tæller lokale erhvervsfolk, politikere, læger og præster.
Integrationsnetværket i Silkeborg er blot en af en række folkelige netværksgrupper, der er opstået i kølvandet på den stramme flygtningepolitik.
Et andet eksempel stammer fra Mariager-området, hvor en gruppe borgere med borgmesteren i spidsen for nylig protesterede mod udvisningen af en 30-årig serbisk flygtning, der skal forlade Danmark, selvom han har sin kone og en datter på tre år i Assens ved Mariager.
Forfatteren og journalisten Knud Vilby finder det "naturligt og nødvendigt", at lokale grupper engagerer sig i udvisningssager.
– Hvis de ikke var der, ville det være et koldt og kynisk samfund. Jeg ser det som udtryk for en ægthed, hvor mennesker forsøger at sige fra over for nogle ting, som er i modstrid med, hvad de har lært i søndagsskolen, i konfirmandundervisningen og af deres forældre, siger Knud Vilby, der er tidligere formand for Mellemfolkeligt Samvirke.
Charlotte Gylling Mortensen er medstifter af initiativet Amnesti-Nu, som arbejder for asyl til afviste asylansøgere, som har været i Danmark i mere end tre år. Amnesti-Nu-bevægelsen er et eksempel på, at initiativer ikke kun opstår omkring flygtningeskæbner lokalt, men også nationalt. Foreløbig har 45.000 skrevet under på en appel om amnesti til 800 mennesker, som har siddet i danske asylcentre i op til otte år. Målet er 100.000 underskrifter, som skal afleveres til dronningen og Folketingets formand.
– Vi startede bevægelsen, fordi vi var nogle, der kom på asylcentrene i Avnstrup og Sandholm og fandt det uacceptabelt, at familier bare får lov til at sidde der år efter år. Hvorfor ikke give disse mennesker et ordentligt liv, mens de er her, i stedet for en afstraffelse, som kun nedbryder dem, spørger Charlotte Gylling Mortensen.
Viggo Thinggård fra Integrationsnetværket i Silkeborg håber, at mødet med Folketingets Integrationsudvalg om nogle uger kan være med til at rejse en debat i Folketinget og få ændret "den hårde og kolde udlændingepolitik."
Knud Vilby er overbevist om, at arbejdet i netværksgrupperne nytter.
– Det er med til at fortælle, at det danske samfund og den danske befolkning er bedre, end det kan se ud til på overfladen. Samtidig lægger det et pres på det politiske flertal, siger han.
Det er Charlotte Gylling Mortensen fra Amnesti-Nu enig i.
– Jeg er slet ikke i tvivl om, at det nytter noget. Det gør det, hvis vi kan vise, at tilstrækkelig mange danskere siger fra over for den stramme flygtningepolitik. Og er opbakningen stor nok, bliver politikerne nødt til at lytte, mener hun.
Venstres integrationsordfører, Irene Simonsen, har forståelse for netværksgruppernes arbejde, som hun finder er en del af den demokratiske proces.
– Så længe der ikke er tale om, at man for eksempel ulovligt skjuler flygtninge under jorden, kan jeg kun bifalde, at man samles om at markere en bestemt holdning. Selvfølgelig lytter vi til grupper og foreninger, men det kan ikke ændre min overordnede holdning. Jeg kan sagtens føle sympati i en enkeltsag, men jeg sidder som lovgiver og skal derfor se på det i et samfundsperspektiv. Hvis vi bøjer af for principperne i en enkeltsag, kan det få nogle konsekvenser andre steder, som jeg ikke bryder mig om, siger Irene Simonsen.
/ritzau/
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad