Else Marie Nygaard |
16. oktober 2004
En tegneserie om fem piger med magiske evner har på få år overhalet Barbie
En gang var hekse kvinder med krogede næser og hæse stemmer, der kunne få børn til at gyse.
Det er fortid. For to år siden kom et tegneseriehæfte om fem piger med titlen W.i.t.c.h. på markedet. Bladets farver er holdt i pinkede pasteller, men for børn vokset op i den globale landsby er der ikke tvivl om, at witch er det engelske ord for heks, og at bladet er mere end en fortælling om fem piger. Det er en historie om veninder med adgang til et magisk univers, hvor de træder til for at kæmpe for, at det gode må vinde frem.
Barbara Jensen på 11 år er en af de piger i Danmark, der ved mest om de fem 13-14-årige piger Will, Irma, Taranee, Cornelia og Hay Lin, som udgør W.i.t.c.h. Siden blad nummer fem har Barbara Jensen været trofast aftager af bladene og de bøger, der er fulgt efter.
Hjemme i lejligheden i det indre København, som hun deler med sin mor og to burmillakatte, har hun alt fra dynebetræk, tasker, sokker, trøjer og blyanter med W.i.t.c.h.-pigerne på. Siden januar har hun desuden stået for en hjemmeside, hvor mere end 22.000 piger har været på besøg for at læse mere om universet og udveksle oplevelser.
Sammen med sin mor, børnebibliotekar Karen Jensen, konstaterer Barbara Jensen, at der aldrig tidligere har været et fænomen, der har fyldt så meget i datterens liv.
– Det er ikke stor børnelitteratur, men handler om de ting, som piger kan relatere til fra venskaber og kærester til skolefester, og historierne giver noget til fantasien, siger Karen Jensen. Hvert blad har, foruden historier med action, humor og magi, forskellige test, som Barbara Jensen gerne tager, om alt fra drømmetegn til forholdet til himmellegemer.
– Jeg tror, at der er nogle mennesker, der har overnaturlige evner, men jeg ved godt, at der ikke er nogen, der i virkeligheden kan gøre det samme som i W.i.t.c.h. Jeg tror på Gud, men det er noget andet, for i kristendommen er det bare Gud, der råder, og det er ikke som i W.i.t.c.h, hvor der er mange, som kan påvirke tingenes udvikling, siger Barbara Jensen.
Ifølge Tine Flyvholm, der er redaktør på den række af bøger, der er fulgt efter bladene, rammer W.i.t.c.h. en drøm i mange piger.
– De fem piger rummer en magisk dimension, der gør livet lidt mere spændende, og samtidig er de handlekraftige piger, som ikke venter på, at nogen kommer dem til undsætning. De kan selv, og med deres overnaturlige kræfter magter de meget og er langt fra de små fine, prinsesse-agtige typer, siger Tine Flyvholm.
Med et samlet oplagstal på over 267.000 for W.i.t.c.h.-bøgerne er det også et fænomen, landets bibliotekarer må forholde sig til. Holdningerne er stærkt delte, nogle biblioteker går uden om bøgerne, fordi de finder dem underlødige, mens andre har dem på hylderne, fordi de ser, bøgerne stimulerer pigers læselyst.
Tove Roed er lærer på Danmarks Biblioteksskole i København og har sammen med flere studerende analyseret W.i.t.c.h.-bøgerne.
– Tegneseriehæfter har haft svært ved at fange piger, men her har Disney fundet en form, der taler til rigtig mange piger med et multietnisk pigekoncept, hvor hovedpersonen er kollektiv, hvilket giver mange flere spejlingsmuligheder end Barbie, der er meget stereotyp, siger hun og fortsætter:
– Genremæssigt læner det sig meget op ad fantasy-genren, der kendes helt tilbage fra C.S. Lewis' Narnia-bøger. Læserne kommer ind i et magisk univers, hvor der kæmpes mellem det onde og det gode, men det hele sker under ordnede forhold.
- Jeg møder stadig rester af en gammel holdning om, at fantasy og eventyr er forløjet og giver børn problemer med virkelighedsopfattelsen. Jeg mener, børn sagtens kan skelne, og historier som W.i.t.c.h., og fantasy- genren i øvrigt er med til at styrke børns fantasi. Børn synes ikke, det er så underligt, at man kan bevæge sig fra verden til verden, og i deres virkelighed er det en nødvendighed at kunne skifte univers mange gange i løbet af en dag.
Lektor, lic.phil. Anne Scott Sørensen fra Institut for Litteratur, Kultur og Medier ved Syddansk Universitet har forsket i børnekultur og er redaktør af antologien "Pi'r, pink og power".
– Barbie har en begrænset holdbarhed, og der er kommet en meget bevidst pigekultur præget af piger, der vil og kan. Samtidig er der sket et ryk i børnelitteraturen. 1970'erne og 1980'erne har været åndelige fattige, men i dag har det religiøse og overnaturlige fået meget plads. I børne- og ungdomskulturen afsøger man i det hele taget brede aspekter af det overnaturlige, siger Anne Scott Sørensen.
Blandt læserne til W.i.t.c.h.-hæfterne er også cand.theol. Birger Langkjer fra Dialogcentret i Århus, der undersøger nyreligiøse strømninger.
– Jeg har ikke noget mod fantasy generelt, men der er noget uheldigt ved W.i.t.c.h., fordi det giver ret unge piger et indblik i en tilsyneladende fascinerende, magisk verden. Forældre til piger, der læser W.i.t.c.h., bør være opmærksomme på, hvad det er for nogle værdier, bladet lærer unge, og hvad det sætter i gang hos deres piger, siger Birger Langkjer.
Han mener, at bladet kobler sig på Hollywoods optagethed af hekse, som vi har set det i flere tv-serier henvendt til unge de seneste år og henviser til tv-serier som "Sabrina the Teenage Witch" og "Heksene fra Warren Manor":
– Hekse i dag bliver ofte fremstillet som unge, smukke og stærke piger med overnaturlige evner, som de bruger til at bekæmpe de onde, ofte mænd, med. Det er et heksebillede, der er meget langt fra folkeeventyrets billede af hekse.
Samme bekymring har heksene i Danmark. På internettet på hjemmesiden
www.wiccadk.dk mødes Danmarks hekse. Og flere af heksene læser også W.i.t.c.h. og blev bekymrede over en udvikling i tegneseriehæfterne.
– Helt unge piger skal ikke arbejde med besværgelser eller tegne magiske cirkler. Mange unge i alderen 11 til 15 år får overnaturlige oplevelser og ved ikke, hvad de skal gøre med dem. Derfor var vi bekymrede for, hvad W.i.t.c.h. kunne inspirere de unge til, siger Eva Fog eller Silver Faery, som hun kaldes blandt hekse. Hun er 25 år og har i godt fem år kaldt sig heks.
– Noget af det, der står i W.i.t.c.h.- bladene, er ikke alderspassende, og piger kan rode sig ud i noget, som de slet ikke er gamle nok til. At være heks er en alvorlig sag og en proces, som man må vælge at gå ind i, når man har arbejdet med sig selv, siger Eva Fog, der vurderer, at der er knap 3000 bekendende hekse i Danmark.
Anne-Maria Sigbrand fra Egmont, der indtil fornylig har været redaktør på bladet, er uforstående over for heksenes og Dialogcentrets kritik.
– Vi er opmærksomme på ikke at lave et overdrevet okkult blad – det skulle gerne være nogenlunde uskyldigt og alderssvarende, siger hun.
nygaard@kristeligt-dagblad.dkFakta:
W.i.t.c.h. er et Disney-produkt, tegnet i Italien. Bladet udkommer på 27 sprog. Første blad udkom i Danmark i 2002, og i dag er det månedlige oplag på 40.000 blade eller det dobbelte af oplaget på Barbie-bladet.
Målgruppen er piger i alderen otte til 13 år.
Hovedpersonerne er pigerne Will, Irma, Taranee, Cornelia og Hay Lin, som udgør W.i.t.c.h. De er fem tilsyneladende almindelige piger, men de kan ændre udseende og gå ind i en anden verden, hvor de er vogtere af en åndeligverden. Her bekæmper pigerne med magi det onde.
Bladet udkommer en gang om måneden. Desuden er der udgivet en serie W.i.t.c.h.-bøger, der samlet er trykt i over 267.000 eksemplarer.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad