Da Melvyn Lintern og hans forskerhold fra Australiens nationale videnskabsagentur, CSIRO, sidste år offentliggjorde deres opdagelse, gik nyheden verden rundt: Der er guld i bladene på eukalyptustræer.
Nogle hæftede sig ved, at guldet stammede fra depoter 35 meter nede i jorden, som de pågældende træers rødder havde hentet op. Og at træerne derfor kunne vise sig effektive i jagten på guld. Andre noterede sig, at fundet på en måde modsagde ordsproget om, at penge jo ikke vokser på træerne. Den britiske avis The Independent tog endda skridtet videre og gav sig til at virkelighedstjekke en række andre af vores yndlingsordsprog.
Et oplagt sted at begynde er ordsproget om, at brød altid lander med smørsiden nedad. For denne teori er faktisk overraskende grundigt undersøgt og analyseret, og konklusion er klar: Smørsiden lander ikke altid først. Men det er tæt på. Professor Chris Smith fra Manchester Metropolitan University lod i 2013 hele 100 stykker brød med smør falde fra 76 centimenters højde, og i 81 procent af tilfældene blev gulvet smurt i smør.
En anden klassiker blandt ordsprog er, at tred-je gang skulle være lykkens gang. Det er ren matematisk nonsens, for ligegyldigt hvor mange gange, men kaster en mønt, vil sandsynligheden for krone altid være den samme: 50 procent.
På samme niveau af nonsens finder man også ordsproget ”du er, hvad du spiser”, for mennesket påvirkes selvsagt af en lang række ting.
Så er der til gengæld mere sandhed i ordsproget om, at busser altid kommer i tre. De fleste har ventet på en bus og oplevet, at da den endelig kom, kom den i en lille konvoj af busser. ”Klumpeeffekten” er et velkendt matematisk problem. I bussernes tilfælde sker det, at selv små forsinkelser får et større antal mennesker til at vente på bussen, som derfor bliver ekstra forsinket på grund af den forlængede pålæsningsproces. Det betyder samtidig, at der er færre passagerer at samle op for den efterfølgende bus, som derfor kommer relativt hurtigere frem. Resultatet er, at busser faktisk ofte ankommer to eller tre ad gangen.
At kvinder og børn skal først i redningsbådene, og i det hele taget reddes først, er ikke blot et ordsprog, men en praksis, der går så langt tilbage som 1852, hvor det britiske skib HMS Birkenhead sank med 480 soldater og 26 kvinder og børn om bord. Soldaterne blev bedt om at forblive på skibet, til alle kvinder og børn var kommet fra borde, og det blev siden praksis. Men en undersøgelse af 18 skibskatastrofer mellem år 1852 og år 2000, der involverede 15.000 mennesker fra flere end 30 nationer, har vist, at overlevelsesraten for kvinder og børn kun er halvt så stor som hos mændene. Titanic var i 1912 undtagelsen, der bekræfter reglen. Her overlevede 70 procent blandt kvinder og børn, mens blot 20 procent af mændene klarede den.
Endelig er der den om leoparden, der ikke kan ændre sine prikker. Det er et ordsprog, der varierer fra land til land, men meningen er, at ingen kan ændre en særlig uønsket del af sin personlighed, bare fordi den er ubekvem. I Danmark ville vi måske sige, at man ikke kan lære en gammel hund nye tricks hvilket man naturligvis kan. Leoparden kan dog også ændre sine prikker. Det er sket mange gange via evolutionen, det tager bare en del år. Det er netop derfor, man ser så mange forskellige mønstre på de store kattedyr.
Så altså: Ordsprog er ikke altid bare ordsprog. Men nogle gange er de. Husk på det næste gang du satser alle pengene på sort i tredje forsøg.