Islandsk surmælksprodukt danner madmode

Danskerne spiser skyr i lange baner. Med lidt fantasi kan man lave ostekagelignende kager af det gamle islandske surmælksprodukt

Skyr smager som kvark eller græsk yoghurt. Den er fedtfattig og har samtidig et højt indhold af protein og smager også godt i kager som denne skyrkage.
Skyr smager som kvark eller græsk yoghurt. Den er fedtfattig og har samtidig et højt indhold af protein og smager også godt i kager som denne skyrkage. . Foto: Else Marie Nygaard.

Der er mode inden for mad. Tag nu for eksempel lørdagskyllingen, som holdt sit indtog i butikkernes dybfrysere for godt 30 år siden. Fra primært at have været søndagsspise blev stegt kylling noget, som hørte hverdagen til.

I 1990erne holdt rucolaen sit indtog i vores madvaner, og det blev nærmest umuligt at bestille en cafésandwich uden at den markante salat dukkede op, siden kom speltmelet og spidskålen.

Og da Danmarks Statistik i sidste måned gjorde status over salget af økologiske føde- og drikkevarer i Danmark i 2013, var der grafer, som viste at skyr er højeste madmode. Salget af syrnede mælkeprodukter er steget med hele 51 procent fra 2012 til 2013, og det tilskrives blandt andet salget af økologisk skyr.

På Island har man spist skyr i mere end 1000 år. Skyren dateres helt tilbage til vikingetiden, og for ot-te år siden begyndte et dansk mejeri at producere skyr sammen med et islandsk mejeri. Skyr smager som kvark eller græsk yoghurt, men den er fedtfattig og har samtidig et højt indhold af protein, hvilket har fået mange vægtvogtere og motionister til at tage skyren til sig.

I det hjemlige køkken har skyren en fast plads i køleskabet, og den yngste ynder at få et lille glas med i madpakken som en dessert med lidt sirup på toppen.

Der er talrige måder at bruge skyren på. Men dag-ens opskrifter viser, at skyren også kan bruges til dessert.

Kagerne er nemme at lave, men man kan med fordel tilberede dem, dagen før de skal serveres, da de har godt af at trække. Man kan lave kagen i almindelig springform og forsigtigt skære den fri, men man får en meget fin kant, hvis man bruger et såkaldt konditorbånd. Specialbutikker fører konditorbånd, og man kan købe dem i flere netbutikker.

Islandsk kage
(otte personer)

Bund:
200 gram digestivekiks
40 gram farin
80 gram smeltet smør
2 knivspids kanel

Fyld:
1 bæger Thise skyr a 400 gram
2 dl fløde
3 blade husblas
40 gram sukker
en halv stang vanilje eller 1 tskf. vaniljesukker

Top: Pynt med jordbær, hindbær eller et tyndt lag af en kraftig marmelade som hyben eller solbær.
Bund: Kagen skal bage i en lille springform med en diameter på 20 centimeter. Kom bagepapir i bunden af formen. Knus kiksene fint. Det gøres lettest i en mini-hakker eller foodprocessor. Rør farin og kanel i kiksemelet. Smelt smørret og bland det hele sammen. Tryk blandingen ud i bunden af springformen. Bunden skal bage 25 minutter ved 175 grader midt i ovnen. Lad bunden køle helt af, inden næste lag kommer på kagen.

Fyld: Pisk sukker og vanilje ud i skyren. Pisk fløden stiv. Læg de tre blade husblas i blød i vand i fire minutter, inden de smeltes over vandbad. Pisk i skyrblandingen, mens den smeltede husblas langsomt hældes i. Vend skyr med den godt piskede fløde. Fordel massen på den afkølede bund. Stil kagen på køl. Det tager fire timer, inden den er stivnet. Pynt med frisk frugt.

Man kan med fordel lave den islandske kage dagen før, da den har godt af at trække.

Skyrkage

Bund:
Den samme som den islandske kage

Fyld:
800 gram skyr
80 gram sukker
1 stang vanilje eller 2 tskf.
6 blade husblas

Top:
300 gram frosne hindbær eller blåbær
50 gram sukker
4 blade husblas
Skyr, sukker og vanilje røres sammen. Husblassen udblødes i fire minutter og smeltes efterfølgende over vandbad. Hæld den langsomt i skyrblandingen, mens der piskes konstant. Fordel det på den afkølede bund. Stil kagen koldt i fire timer. Når fyldet har sat sig, kan man lave en top af bær. Kom de frosne bær i en gryde sammen med sukker. Udblød husblas. Sørg for, at bærrene ikke brænder på. Sluk, når sukkeret er smeltet. Rør den smeltede husblas ud i frugtblandingen under omrøring, og fordel det på kagen. Stil kagen tilbage på køl, og lad den stå i tre timer, inden den serveres. Ligesom den islandske kage har den godt af at trække til dagen efter.

Tip: Der kan også anvendes andre mærker skyr til kagen, men den fra Thise Mejeri udmærker sig ved en rund og sød smag og er en af de mest faste.