Det lille retningsadverbium op kan meget, sådan som det ofte er de små, tilsyneladende ubetydelige ord, som kan ændre store, lange, indviklede sætninger i den ene eller anden retning. Prøv engang at slå op på op i en ordbog, slå dernæst ned på ordet op, og se så løjer op og ned ad siderne, hvor det lille ord gør opvisning i betydning og i relationer, hvor det indgår.
Ved den her lejlighed er det op i en særlig sammenhæng og i en fast vending, jeg vil have fat i, nemlig den gode vending: op ad bakke! Det skyldes ikke mindst, at Thorkild Østergaard fra Fraugde har spurgt til udtrykket. Han synes nemlig, at udtrykkene op ad bakke og ned ad bakke begge bruges meget forskelligt, hvad han har ret i.
Det er ikke nyt, at noget kan være op ad bakke eller ned ad bakke, slet ikke sådan helt konkret, men heller ikke i overført betydning. H.C. Andersen gjorde udtrykket poetisk, da han sagde: ”Op ad bakken, ned ad bakken, det er hele almanakken”. Så er det hele med, ligesom når Kingo siger ”sorrig og glæde, de vandre tilhobe”. Så er sorg og glæde, opture og nedture, modstand og medgang skildret, sådan er livet skruet sammen, sådan er hele almanakken.
Når noget er op ad bakke, så er det tungt, hårdt og urimeligt. Sådan var betydning i hvert fald tidligere. Når det var op ad bakke med økonomien, så var det skidt med finanserne. Men sådan er det faktisk ikke nødvendigvis mere, for udtrykket op ad bakke har udviklet sig til et såkaldt pendulord eller penduludtryk. Det betyder, at ordet kan betyde ét i en kreds af sprogbrugere, og lige det modsatte i en anden gruppe. De lidt ældre af os, os oppe i årene, vil straks mene, at op ad bakke da kun kan betyde noget, der er besværligt. Når noget er op ad bakke, så er det hårdt.
Men sådan er det ikke nødvendigvis. En gruppe af sprogbrugere, vist nok især blandt de yngre, mener faktisk at udtrykket op ad bakke betyder, at noget giver resultater og altså er positivt. Så når vi siger, det går op ad bakke i vores tilværelse, med økonomien, arbejdet eller uddannelsen, så kan det opfattes som noget meget positivt. Dermed er ordet og vendingen et pendul, som svinger mellem to yderpunkter af betydning.
Det er sådan set logisk nok, at når noget går op ad bakke, så stiger det, hæves, løfter sig, og det er vel billedlig talt positivt. Måske er det den moderne dyrkelse af kroppen og motionen, der farver udtrykket: Det er fedt at løbe op ad bakke. Tidligere så man snarere kun indre billeder af det hårde slid, som var forbundet med at skulle slæbe sig op ad en bakke.
Det morsomme er, at udtrykket ned ad bakke på samme måde har fået pendulbetydning. Når noget går ned ad bakke, har det traditionelt betydet, at noget gik den forkerte vej. Det er sådan set paradoksalt, at både op ad bakke og ned ad bakke således betyder eller kan betyde noget negativt. Men at noget går ned ad bakke kan faktisk også godt opfattes som det, at der er medløb.
Vi har altså at gøre med udtryk, det kan være op ad bakke at holde styr på! Eller er det ned ad bakke? Eller hvordan er det med de små, lumske, men meget betydelige retningsadverbier? Det er i øvrigt sært, at det at skrive op betyder det samme som at skrive noget ned.