På det rå boligmarked

Vi har for nogle dage siden sat huset til salg, og i dag dukkede et par repræsentanter op for en tilsyneladende seriøs køber. Klokken cirka 13.30 bankede det voldsomt på døren, og udenfor stod to veninder, hvor den ene så præsenterede de potentielle købere hendes forældre. Dog syntes de, at prisen var for høj, så datteren foreslog, at vi satte prisen ned med en halv million.

Situationen var noget ophedet, så jeg tilbød is, hvad de tog imod. Da min hustru ikke var hjemme, kunne jeg ikke egenhændigt lave slutseddel, og jeg havde faktisk også kalkuleret med den halve million blandt andet til indkøb af et par nye sko. Vi havde en fin drøftelse af sagen, og de skulle vende tilbage til køber for at se, om der ikke lå en halv million et eller andet sted. De gik så to herlige piger fra nabolaget på syv og otte år!