Lus i skindpelsen

Der går lus i sproget i dagens klumme

Der kan være lus på blade eller i håret, men også i sproget, skriver Johannes Nørregaard Frandsen.
Der kan være lus på blade eller i håret, men også i sproget, skriver Johannes Nørregaard Frandsen. Foto: Erik Thomsen/Biofoto.

Man skal kende sine lus på travet, så man ikke ender som en lus mellem to negle. Det lille, vingeløse insekt, der gerne vil leve mellem hårene på mennesker og andre pattedyr, og som har fulgt os gennem alle tider, har også leveret bidrag til en række faste vendinger og sproglige billeder. Et gammelt mundheld siger, at en mand kan være så forædt, at man kan knække en lus på hans mave. I et andet ordsprog hedder det, at der går lus på alle folk, om det så er kongen. Der var også en formulering om, at en mand kunne bevæge sig så langsomt og gøre en så ynkelig figur, at han krøb som en lus på en tjærepind.

Lusehistorierne kommer krybende. Som barn fik jeg tømrerlus, når jeg fumlede med min fars værktøj og fik et stykke skind i klemme. Av! Hos os hed de tømrerlus, men de optræder også som klemmelus, hvilket de ikke bliver mindre smertefulde af. Lige så slemt som tømrerlus var det at få kløpulver hældt ned ad nakken. Det var frøene i hyben, der hed kløpulver, men de blev også kaldt for præstelus eller degnelus. Fy for en kløtur, det medførte, for hver af de små kerner har en lille kost siddende, der ikke er til at komme af med igen, når den først sætter sig fast i tøj ind mod huden. Det står i øvrigt enhver frit for at tolke lidt på den forestilling om præster og degne, som ligger i udtrykket degne- eller præstelus.

Det er Ruth Hansen, som med en mail til klummen har sat mig i gang med lusehistorierne, som jeg ikke håber, bliver til rent lusepusteri. En lusepuster er en smålig eller uværdig person, der ikke magter noget.

Ruth Hansen spørger i mailen til udtrykket at luse eller sætte en lus i, når det gælder træværk, eller når man forbinder to ledninger. Ruth Hansen har helt ret i, at disse udtryk findes og bruges. En lus er et håndværkerudtryk for en lille træklods eller kile, der indføjes som udfyldning af et hul i et stykke tømrerarbejde. Sådan en lus kan faktisk også kaldes en snedker- eller en tømrerlus, som dermed ikke bør forveksles med klemmelusen. Men det kan jo være, at en snedkerlus let giver tømrerlus!

Og så til strikketøj, for en maske, der er strikket i en anden farve end den omgivende, og som derfor laver en plettet struktur, kan også kaldes en lus. Elektrikere kalder undertiden ender af ledninger med mange småtråde for en lus. Værre er det, hvis mekanikeren antyder, at bilen har fået lus, for det betyder rustpletter.

Sådan har det lille dyr, som ofte symboliserer fattige kår, mange udtryk på sin samvittighed. Man skal imidlertid ikke gøre en lus til en elefant, som det kunne hedde, når en person overdrev stærkt, det samme som at gøre en myg til en elefant. Et gammelt mundheld siger, det er bedre med lus i kålen end intet sul, og det skulle være det samme som hellere en tynd suppe end slet ingenting. Nu håber jeg ikke, jeg har sat lus i skindpelsen hos læserne, for det betyder at skabe ufred på en lusket og intrigant vis. Det er dog måske værre, hvis nogle synes, de kan høre en lus hoste. Det betyder, at man synes, der føres brovtende tale.