Det kan blive et stort mariehøneår

Mariehønen ser ganske sød ud, når den sidder og hygger sig på en tusindfryd, men den kan bide fra sig.
Mariehønen ser ganske sød ud, når den sidder og hygger sig på en tusindfryd, men den kan bide fra sig. Foto: Scanpix.

”Mariehøns jager turisterne fra stranden”. ”Mariehønen er blevet en strandplage”. ”Mariehønen bider badegæster”.

Sådan lød et par af de gruopvækkende nyhedsoverskrifter i 2008 og 2009. Begge år var såkaldte mariehøneår, hvilket betød, at millioner af mariehøns drog mod stranden, og det mærkede mange strandgæster i Danmark på egen krop.

Når mariehønsene ikke kan finde bladlus ved kysten og bliver tørstige, kan de nemlig finde på at bide mennesker, og det gjorde mariehønsene de år.

Der er ifølge Morten D.D. Hansen, naturvejleder og museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum i Aarhus, meget, der tyder på, at vi kan få endnu et mariehøneår i Danmark i år.

”Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken, men der er meget, der tyder på det. Varmen, som vi oplever i øjeblikket, gør nemlig, at der blæser en masse mariehønelarver til østfra. Jeg vil faktisk også tro, at man allerede nu vil kunne se en masse mariehøns ude ved vestkysten,” fortæller Morten D.D. Hansen.

Et varmt og tørt forår kan som regel være en god indikator for at opleve mariehøns på stranden om sommeren, fordi det giver mariehønsenes primære føde, bladlus, gode vilkår.

Morten D.D. Hansen oplever imidlertid ikke, at der har været ekstraordinært mange bladlus i år.

Det kan være ubehageligt, når mariehønsene sværmer rundt, kribler ind under tøjet og tygger og bider en på stranden, men det er slet ikke farligt. Mariehønsene er blot tørstige og sultne, og når der ikke er tilstrækkeligt med bladlus på land, flyver de mod stranden.