Når solen forsvinder fra de hjemlige himmelstrøg, forsvinder sommerfuglene også. Og ligesom vi skal vænne os til igen at få varme i en mere beskeden dosering, må vi lidt efter lidt undvære de fantastiske flyvende farve-eksplosioner, som har forsødet sensommeren.
blev ifølge eksperterne et rigtig godt sommerfugleår, ligesom 2013 også var det. Årsagen var blandt andet den ekstraordinært varme og tørre juli. Men som det samtidig påpeges, er det antallet af sommerfugle af de mest udbredte arter, som har været særlig højt. Mangfoldigheden af sommerfulgearter er derimod i fortsat tilbagegang i vores del af verden, fordi sommerfuglene mangler de ideelle levesteder.
Men hvad bliver der egentlig af alle de sommerfugle, som har lyst op i haver, skove og naturområder i den danske sommer? Det korte svar er: Nogle dør, nogle gemmer sig bort - for eksempel under en brændestabel - og overvintrer, og nogle rejser til deres luksuseksil i de varmere egne i middelhavsområdet, hvor de yngler og venter på foråret.
En af de sommerfuglearter, som er velkendte i Danmark, og som nu er ved at tanke op til den lange rejse sydpå, er admiralen.
Selvom dens danske navn klinger maritimt, stammer det ikke fra flådens højeste officersrang, men kommer derimod af det svenske ammiralis, der igen stammer fra det latinske ammirabilis, der betyder ”den beundringsværdige”. Den smukke brune sommerfugl med de karakteristiske hvide og orange ”ordensdekorationer” på vingerne har da heller ikke vandet som sit rette element, men må nærmere betragtes som insektverdenens luftkaptajner, når de flyver op i to kilometers højde for at spare brændstof i modvind - og derefter tilbagelægger 2000 kilometer baskende med de spinkle vinger, inden de lægger an til landing i Sydspanien eller Grækenland.
Mange forskere har interesseret sig for sommerfuglenes træk. Dels er det fascinerende, at et så lille dyr kan rejse så langt. For eksempel tilbagelægger monark-sommerfuglene typisk 3500 kilometer, når de hen på efteråret søger fra USA og Canada til en bestemt bjergkæde i Mexico, hvor de grupperer sig tæt i nogle ganske bestemte træer. Gådefuldt er det også, at nogle af sommerfuglene vender tilbage til de samme træer, som slægten boede i vinteren før. Den enkelte sommerfugl kan umuligt huske træerne, for sommerfulge lever så kort, at fire eller fem generationer er passeret siden sidste vinter.
For nylig har danske og canadiske forskere fundet ud af, at monark-sommerfuglene ingen anelse har om, hvor de er på vej hen, men at de har en slags indre sol-kompas, som sammen med de grænser, Rocky Mountains og Den Mexikanske Golf sætter op for deres rejse, alligevel guider sommerfuglene tilbage til de samme træer, deres tipoldeforældre boede i.
Bortset fra nogle vingestumper, der blev fundet i Thy i 1978, er monarken aldrig set i Danmark. Vi må nøjes med admiralen. Den holder især af at flagre rundt omkring timian, basilikum og brændenælder. Og modsat hovedparten af de menneskelige luftkaptajner - forhåbentlig - skulle den beundringsværdige danske sommerfugl sætte ekstra stor pris på at konsumere et godt glas rødvin som opvarmning til den lange rejse sydpå.