Nye og gamle ikoner

Ordet 'ikon' betyder 'billede'

I de ortodokse kriker betrages ikoner som fysisk tilstedeværelse af det guddommelige. På billedet ses et ikon i Smolenskoe Kirken i landsbyen Dievogorodisje i Rusland.
I de ortodokse kriker betrages ikoner som fysisk tilstedeværelse af det guddommelige. På billedet ses et ikon i Smolenskoe Kirken i landsbyen Dievogorodisje i Rusland.

En ikon er traditionelt en hellig afbildning eller et kultbillede, der forestiller Jesus, Jomfru Maria eller, måske oftest, Jomfru Maria med Jesusbarnet. Disse ikoner anvendes mest inden for de ortodokse kirker, således er der en rig ikon-tradition i den russisk-ortodokse kirke. Ikonen har som regel form af et billede, der er malet på træ, men andre materialer som mosaikker eller lærred er heller ikke ualmindelige.

Ordet ikon kommer af græsk, eikon, som betyder billede. Netop i de ortodok-se kirker betragtes ikonen ikke blot som et billede eller en illustration, men snarere som en fysisk tilstedeværelse eller manifestation af det, den afbilder og er repræsentant for. På den måde er ikonen et værk, som i religiøs brug og opfattelse ligger meget langt fra en evangelisk-reformert kirkes tro og forestillingsverden.

Henrik Nisbeth har i en mail spurgt til ordet ikon, ikke til dets betydning, for det kender han, men til den omfattende brug af ordet i moderne sprogbrug. Det er dukket op i mange sammenhæng, påpeger Nisbeth, og anfører, at det formentlig er inspireret af angelsaksisk sprogbrug. Henrik Nisbeth peger desuden på det fænomen, at ordet tilsyneladen-de både kan optræde som fælleskøn og intetkøn på dansk.

Det er rigtigt, at ordet ikon både kan optræde i intetkøn og fælleskøn, og begge dele er korrekt i følge retskrivningsordbogen. Jeg tror, tendensen er, at et ikon er ved at fortrænge en ikon, men som sagt er begge i orden.

Ikon har fået mange brugsområder i dag. En person, der på en eller anden måde har fået status som indbegrebet af eller symbol for tendenser i en tid, kaldes ofte for et ikon. Nelson Mandela blev således kaldt et ikon for kampen mod apartheid, Bob Dylan kaldes et rock-ikon og i Odense opfatter vi H.C. Andersen som et ikon for byen, ligesom Salzburg benævner en vis Mozart som byens store søn og ikon.

Der er imidlertid en brug af ordet ikon, som mere end noget andet udbreder det til at betyde noget ikke-religiøst, nemlig det fænomen, at et symbol på en computerskærm kaldes ikon. Sådan en lille globus eller en kuvert eller et andet, ofte ret forenklet billede, som findes på skærmen, kaldes et ikon. Når man klikker med sin mus på ikonet, og det er da interessant, at en mus kan klikke, så klapper fælden ikke, men det bagvedliggende program åbner sig. Så må man bare håbe for musen, at det ikke er en kattelem!

Det kan egentlig godt opfattes magisk, måske end-da som et religiøst under, at det lykkes hver gang, når man sådan tænker over det, men bortset fra det, så er ikonen/ikonet på skærmen langt væk fra de russisk-ortodokse ikoner. Eller er computeren i virkeligheden blevet hellig og religiøs? Den tilbedes da i hvert fald af milliarder.

Ikon optræder adjektivisk som ikonografisk eller ikonisk, ligesom en række kunsthistoriske begreber som ikonologi og ikonografisk trækker på ordet.

Henrik Nisbeth har i øvrigt ret i, at når ikon betyder et symbol på en computer, så foretrækkes intetkøn, altså et ikon, mens en russisk ikon oftest er fælleskøn og altså en ikon.