Ekstraordinært godt karljohan-år

Det myldrer lige nu med Europas mest eftertragtede spisesvamp i de danske skove

Karljohansvampen er god til sammenkogte retter, og i år er der mange af dem. Det anbefales, at man kommer af sted efter dem allerede i weekenden. -
Karljohansvampen er god til sammenkogte retter, og i år er der mange af dem. Det anbefales, at man kommer af sted efter dem allerede i weekenden. - . Foto: Christoffer Askman/BAM/Scanpix.

Sensommeren 2014 lader til at blive den bedste sæson for karljohansvampe i mange år. Svampesamlere i Norge, Sverige og Danmark melder allerede om ekstraordinært mange fund af den store rørhat.

Det fortæller Henning Jørgen Knudsen, der er lektor i svampe ved Statens Naturhistoriske Museum.

”Vi modtager begejstrede meldinger fra svampesamlere i Norge og Sverige om de mange karljohansvampe. Der er ikke set så mange af den slags svampe de sidste 10-15 år,” siger Henning Jørgen Knudsen.

Karljohansvampene trives typisk efter en varm, tør sommer efterfulgt af regn. Svampens hat er 10-15 centimeter i diameter, men i sjældne tilfælde kan den blive helt op til 25 centimeter. Svampen er opkaldt efter den svenske konge Karl XIV Johan (1763-1844), som skulle have holdt meget af at spise svampen. Den kaldes kongen af spisesvampene og er i det hele taget en af Europas mest eftertragtede spisesvampe på grund af sin fine nøddesmag og sit faste hvide kød. I august og september er det lettest at finde karljohansvampe i bøgeskove eller under eg. I september og oktober er der størst chance for at finde svampen under ædelgran og langs skovvejene.

Ifølge Henning Jørgen Knudsen er det en god idé at tage på svampetur i denne eller næste uge, hvis kurven skal fyldes med karljohansvampe.

”Svampen er god til supper, sammenkogte retter eller på et stykke brød. Man kan også skære den i tynde skiver og tørre den på for eksempel et varmeapparat, og så kan den holde sig resten af året,” fortæller Henning Jørgen Knudsen, der selv skal på svampetur i weekenden.

Hvis man er i tvivl om, hvorvidt det er karljohan, der er havnet i svampekurven, er den sikre løsning at søge hjælp på internettet. På hjemmesiden www.danske-svampe.dk, der er støttet af tips- og lottomidlerne og administreres af to svampekyndige forskere fra Københavns Universitet, er der et meget enkelt program til at bestemme svampe.

Ifølge danske-svampe.dk er risikoen for at finde giftige svampe meget lille. Det er kun grøn fluesvamp og snehvid fluesvamp, der har slået folk ihjel i Danmark, og kun cirka 10 personer er døde af svampeforgiftning inden for de seneste 100 år. Svampeeksperter understreger dog to vigtige råd, når det gælder svampe:

Man skal ikke spise svampe, man ikke kender, og man skal vaske hænder efter at have rørt ved svampe.