Afrikanerne flytter ind på kirkegårdene

Stadig flere afrikanere vil bo og arbejde i storbyen. Det presser jord- og huspriserne i vejret, og derfor bosætter et stigende antal afrikanere sig på kontinentets kirkegårde

Mange congolesere bygger huse på Kinsuka Kirkegård sydvest for Kinshasa. Dette hus kommer til ligge ganske få skridt fra et velholdt gravsted. -
Mange congolesere bygger huse på Kinsuka Kirkegård sydvest for Kinshasa. Dette hus kommer til ligge ganske få skridt fra et velholdt gravsted. - . Foto: Scanpix.

Den 19-årige congoleser Emile er ved at støbe fundamentet til sin storebrors nye hus. Huset kommer til at ligge ganske få skridt fra et velholdt gravsted. Gravstedet er et blandt mange, for byggegrunden, hvor brødrene arbejder, ligger på Kinsuka Kirkegård sydvest for Den Demokratiske Republiks hovedstad, Kinshasa.

Emile er ifølge den ugandiske avis The New Vision ikke uberørt af situationen.

”Man er bange for at komme til at grave en knogle op,” siger han.

Brødrenes nabo, 23-årige Bibiche, har allerede boet på kirkegården i to år, men hun føler sig stadig ”mærkeligt til mode” der.

”Jeg er bange for at sove mellem gravstederne, men vi har ikke andet hjem,” siger hun.

Når congoleserne, i lighed med afrikanere i Zimbabwe og Egypten alligevel bosætter sig på den store kirkegård til trods for åndetro og frygt for forbandelser, er det blandt andet en konsekvens af manglen på billig jord i og omkring Kinshasa.

Afrikanerne søger i stadig stigende grad ind mod kontinentets storbyer, og det presser jordpriserne i vejret og kan i det hele taget gøre det svært at finde ledige byggegrunde.

På Kinsuka Kirkegård bor der nu så mange congolesere, at der er bygget en skole til børnene. Her har 150 elever deres daglige gang ifølge skolens direktør.

I Zimbabwes hovedstad, Harare, gør der sig et lignende fænomen gældende på Granville Kirkegård. Også her bygger zimbabwerne nye huse klos op ad både gamle og friske gravsteder. Nogle så friske, at de endnu ikke er blevet tilkastet, rapporterer den zimbabwiske avis The Standard.

Selvom jorden er relativt billig, og selvom der mangler elektricitets- og vandinstallationer, er det langt fra gratis at bo på kirkegårde hverken i Zimbabwe eller i Den Demokratiske Republik Congo. Til trods for, at det er ulovligt at bo der, er der korrupte civilansatte og lokale nok, der gerne vil tjene penge på at ”sælge”kirkegårdsjorden ifølge den congolesiske kvinde Therese. I lighed med de andre interviewede vil hun ikke have sit fulde navn i avisen af frygt for repressalier.

Den 57-årige enke bor på femte år på Kinsuka Kirkegård. Da den entreprenante kvinde for nylig, med sine børns hjælp, opkøbte fire nye stykker jord på kirkegården med henblik på at opføre udlejningshuse på grundene, betalte hun det, der svarer til mellem 13.700 kroner og 22.000 kroner for dem.

Også selvom husene risikerer at blive revet ned, hvad øjeblik det skal være, fortæller Therese.

”I november kom politiet for at ødelægge husene. De tog alle mine ting. Jeg blev nødt til at genopføre mit hus, men jeg er ikke modig nok til at bygge på de andre jordstykker,” siger hun til The Standard.

I Den Demokratiske Republik Congo er straffen for at forulempe et gravsted op til seks måneders fængsel, mens straffen for at bygge på jord uden en officiel tilladelse er op til et års fængsel.

I Egypten anslås der at bo mellem en million og halvanden million af byens fattigste på byens største kirkegård, Qarafa, der også går under tilnavnet De Dødes By.