Og siden tie stille

En reminiscens fra tidligere lysningsritualer lever stadig i Holmens Kirke

Og siden tie stille

I gamle dage - i denne sammenhæng vil det sige før 1970 - skulle der lyses til ægteskab, før man kunne blive gift. Lysningsritualet lød: ”Der lyses til ægteskab for X, søn af XX, og Y, datter af YY (med angivelse af begge forældrepars bopæl). Hvis nogen har lovlig indvending mod dette ægteskab, skal man sige til over for den borgerlige øvrighed inden 14 dage.”

I Holmens Kirke, hvor jeg var andenorganist i fire år, lyste man jo også til ægteskab, men med en særlig tilføjelse, som man havde bevaret som en reminiscens fra tidligere lysningsritualer. Denne tilføjelsesformaning kunne man nok ønske sig, at mange i vore dage - ikke mindst i politiske sammenhænge - ville skrive sig bag øret: Når en beslutning først var truffet, så var der ikke noget, der hed second thoughts (ved nærmere eftertanke, red.).

I Holmens Kirke lød slutningen af ritualet: ”“ sige til over for den borgerlige øvrighed inden 14 dage - og siden tie stille!”