Det er morsomt, at et signalanlæg, der regulerer trafikken i et kryds, hedder en lyskurv. De kunne måske godt ligne kurve, når de hænger deroppe med deres grønne, gule eller røde æg? Det første signalanlæg af den slags blev i øvrigt opsat i krydset Frederiksborggade/Farimagsgade i København i 1928. Signalet var rejst på stolper med et ”hoved”, der godt kunne ligne en kurv, og det er en hovedforklaring på ordet lyskurv. I øvrigt var havnemoler tidligere ofte markeret med jernkurve, der rummede brændende kul, så skibene kunne navigere ind. Det må være de første lyskurve.
Det var nu slet ikke lyskurve, jeg skulle beskæftige mig med. Jeg ville derimod besvare en mail fra Jes Skjold Henriksen, der spørger om baggrund og oprindelse for det gamle udtryk at få en kurv i betydningen at få afslag på et frieri.
Jeg kan bekræfte, at det er et gammelt udtryk. Holberg anvender det, men vendingen er endnu ældre. I dag forestiller man sig vel, at afslaget bestod i at få en kurv udleveret? Eller måske var det, at den udkårne afslog at tage imod gavekurven? Det er ingen af delene. Formuleringen stammer nemlig oprindeligt fra et traditionelt eventyr. Det fortæller om den smukke, men ærligt talt noget kolde jomfru, at hun lod den bejler, der ikke havde hendes gunst, hejse op til sit vindue i en kurv. Lige før den håbefulde ungersvend troede, han var fremme, gik bunden ud af kurven under hans vægt. Dur ikke! Væk! Og da jomfruer i eventyr holder til på højenloft, så har fyren slået sig, ja, formentlig endda ihjel.
Det er altså fra det traditionelle, før-middelalderlige eventyr, udtrykket stammer. Det kan hos ældre forfattere hedde om friere, at de faldt igennem kurven, når de får afslag fra den udkårne. Eller at jomfruen gav tilbederen en bundløs kurv. Det er noget med at falde, lige før han skulle præstere.
Det kunne man godt lige tænke lidt over, især fordi Freud blandt andet i et værk fra 1900 beskrev, hvordan falddrømme kan tolkes som forskudte forestillinger om ikke at slå til, når det gælder evnen til at udøve den erotiske forpligtelse, som binder mand og kvinde sammen. De gamle, traditionelle eventyr rummer visdom, ikke mindst om psykologiske fortrængninger. Men pas nu på ikke at overlæsse den kurv med betydninger, som Rødhætte vandrer i skoven med på vej til Bedstemor, hvor den slemme ulv dukker op!
Der er flere variationer af udtrykket om at få en kurv, ligesom der er mange forskellige måder at udlægge det på, men grundbetydningen er den nævnte. Det er et ydmygende afslag, når bunden går ud. Det skal man imidlertid ikke tænke på, når man holder for rødt eller kører for grønt. Jeg er sikker på, bunden holder på lyskurvene, selv i en slæbende, søvnig morgentrafik.
Ordet kurv er kommet ind i dansk via det middelnedertyske korf, som igen kommer fra latinsk corbis. Corbis betyder noget, der er flettet, ofte en åben beholder, fremstillet af vidjer eller grene, og som blev brugt til at bære eller opbevare noget i. Det gælder så bare om ikke at være den frier, der hænger i en vidjekurv med faldlem lige ud for den attråede jomfru.