Zulu, xhosa, nyanja og bemba og hausa på vej frem i Afrika

Selvtillid og sociale medier nærer den opblomstring af indfødte sprog, der finder sted i Afrika i disse år

De nye kommunikationsformer har givet de lokale sprog i Afrika en vitaminindsprøjtning. -
De nye kommunikationsformer har givet de lokale sprog i Afrika en vitaminindsprøjtning. - . Foto: Pascal Deloche/Scanpix.

Bør alle hvide sydafrikanere fremover lære at tale og forstå mindst et af Sydafrikas indfødte sprog? Ja, det er på sin plads, mener Julius Malema, der er leder af landets tredjestørste parti, Economic Freedom Fighters.

”Alle sorte mennesker lærer fortsat de hvide minoriteters sprog i et forsøg på at række ud til dem og opbygge venskab, men deres indsats for at lære i det mindste ét af vores afrikanske sprog er meget lille,” faststlog han i en tale, efter at partiet opnåede godt seks procent af stemmerne ved valget i foråret.

Med Sydafrikas 11 officielle sprog og utallige uofficielle sprog og dialekter skulle der være nok for de hvide sydafrikanere at vælge mellem.

Afrikanske indfødte sprog har maleriske navne som zulu, xhosa, nyanja, bemba, hausa og igbo - og de er på vej frem. Ikke blot på det politiske niveau, lyder det fra skribent ved onlinemagasinet ThinkAfricaPress Neil Peyn, der følger den sproglige udvikling i Afrika tæt.

”Det finder sted på uddannelsesområdet, i forretningslivet, på regeringsplan og på det kulturelle plan. På uddannelsesområdet har Gregory Universitetet i Nigeria bekendtgjort, at alle de studerende fremover skal gennemføre et obligatorisk kursus i igbo (et udbredt sprog i Nigeria, red.). I Sydafrika har regeringen lanceret et initiativ i Western Cape-provinsen, hvor der skal nu skal undervises i xhosa på grundskoleniveau,” siger han.

I marts bekendtgjorde præsidenten i det lille vestafrikanske land Gambia, at landet vil aflægge engelsk som sit officielle sprog. Dog har præsidenten stadig til gode at præcisere, hvilket af landets 11 sprog der bliver det nye officielle.

Også det østafrikanske land Zambia er ude i en stor sprogøvelse. I begyndelsen af året indførte regeringen en ny undervisningspolitik, der betød, at det daværende undervisningssprog, engelsk, blev erstattet af lokale sprog.

Ændringen er ikke gået stille for sig i landet, der har 73 anerkendte sprog, omend mange af dem er dialekter. Specielt har politikken skabt røre de steder i Zambia, hvor kritikere mener, at det er det ”forkerte” lokale sprog, der er blevet valgt til undervisningen. Men ”sprog skaber identitet”, mener regeringen, der holder på sit. Den zambiske blogger Munshuya wa Munshuya undrer sig over, hvad hele sprogøvelsen skal gøre godt for.

”Når en regering ikke har nogen håndgribelig udviklingsplan, begynder den at formulere nyttesløse panafrikanske idealer uden nogen praktisk betydning,” mener han i sin blog.

Mobiltelefoni og internettet spiller en væsentlig rolle i den fornyede brug af indfødte sprog, påpeger Neil Peyn. Flere og flere afrikanere googler, tweeter og sms'er, og det foregår ikke nødvendigvis på engelsk, portugisisk eller fransk, men på lokale sprog som wolof, tswana eller lu-ganda. De nye kommunikationsformer giver de lokale sprog en vitaminindsprøjtning.

”Sprogene vokser og udvikler sig. Der bliver måske introduceret nye ord, begreber og grammatik. Mange sprog (i Afrika, red.) har ikke en lang skriftlig tradition, så det er en chance for at begynde at forme sproget ordentligt i skriftlig form,” siger han.

Genoplivningen af de indfødte sprog stammer fra det materielle og kulturelle overskud, der vokser frem på kontinentet i disse år, mener Neil Peyn.

”Det handler om selvtillid til at udtrykke en identitet. Hvor afrikanerne måske ikke tidligere har følt, at deres indfødte kultur var noget at være stolte af, så bruger de den nu til at udtrykke deres ståsted i verden: i musikken, moden, bøgerne. Og verden labber det i sig.”