Hjulrytter-Luffegaas i Skrueflyver? Meyers Fremmedordbog vender tilbage

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab har netop offentliggjort de over 80.000 ord, som stod i den seneste udgave af Meyers Fremmedordbog fra 1924. Mange af dem er meget fremmede

Tegning: Rasmus Juul
Tegning: Rasmus Juul.

Der var en tid, da dannede mennesker med sans for sprogets finere detaljer refererede indforstået til ”Meyer”. Og dengang var det vel at mærke hverken det populære værtshus-raflespil eller viceværten i tv-serien ”Huset på Christianshavn”, man sigtede til, men derimod den grundigste og mest omfattende fremmedordbog, som fandtes på dansk.

Se et udpluk fra Meyers Fremmedordbog nederst i artiklen.

Nu er ”Meyers Fremmedordbog” med sine 80.162 opslagsord netop blevet udgivet igen efter en pause på 90 år. Denne gang i elektronisk form på internettet og med Det Danske Sprog- og Litteraturselskab som udgiver.

TemaDansk - et sprog i forandring 

Selskabet betegner selv en stor del af indholdet som absolutte fremmedord. Ord, der ligger milevidt fra moderne sprogbrug på dansk, men som kan være værd at kende, hvis man vil afkode ældre tekster på dansk korrekt.

”Vi synes, at Meyer rum-mer en stor skat af ord, som ikke er dækket af andre ordbøger. Og det er slående, hvor mange kulturkredse, som har leveret ord. Selv-følgelig er centrum den europæiske kultur og den antikke græske og romerske verden, men der er også mange ord fra den jødiske, arabiske, asiatiske og indiske verden,” fortæller Torben Christiansen, redaktør på den nye elektroniske udgave af Meyer.

Det var helt tilbage i 1837, Ludvig Beatus Meyer udgav første udgave af sin bog med den mundrette titel ”Kortfattet Lexikon over fremmede, i det danske Skrift- og Omgangs-Sprog forekommende Ord, Konstudtryk og Tale-maader; tilligemed de i danske Skrifter mest brugelige fremmede Ordforkortelser”.

Meyer selv, der havde arbejdet som huslærer og statsembedsmand, før han helligede sig sin ordbog, døde i 1854, men nye, reviderede udgaver fortsatte med at blive udgivet frem til 1924. Det er indholdet fra den ottende og sidste udgave, som nu kan læses på nettet.

Meyer er måske ikke lige den ordbog, almindelige sprogbrugere har mest brug for. Men for mennesker med interesse for ældre tekster og for ordenes historiske baggrund og udvikling er der meget at komme efter. Det er nok de færreste nutidige sprogbrugere, der ved, at et Degger betyder et antal af 10 huder. At et Lithagogon er et redskab til at trække sten ud af blæren med. Eller at Samisen er en trestrenget japansk guitar.

Andre af Meyers fremmedord klinger imidlertid så velkendt i dag, at man bliver overrasket over at finde dem i dette selskab. Til gengæld kan man så more sig over Meyers forklaringer, som når Pingvin oversættes til ”Luffegaas”, Helicopter til ”Skrueflyver” og Cyclist til ”hjulrytter”.

Torben Christiansen har selv været med til at udarbejde den nyere Gyldendals fremmedordbog, som med cirka 50.000 opslagsord er Meyer talmæssigt underlegen. Han fremhæver også Meyers vægt på etymologier (ordenes oprindelse) som en stor kvalitet ved det gamle værk. Det kan godt være, at Meyer forsøger at oversætte pingvin og helikopter med ét ord. Men bogen giver sig god plads til at forklare bag-grunden for for eksempel ord med antik oprindelse.

For eksempel findes der i Meyer opslaget Tantalos, som genfortæller myten og den frygiske kong Tantalos, der som straf for sit overmod står i en sø i Underverdenen under en gren, der ganske vist bugner med frugter, men uden at disse nogensinde kan stille hans sult eller tørst. Derefter får vi forklaret, at af denne myte er ordene tantalisere og tantalisk samt legetøjet et Tantalus-bæger afledt.

Mens den antikke verden og mange fremmede kulturer i årene 1837-1924 leverede nye ord til sproget, er der ifølge Torben Christiansen ingen tvivl om, at engelsk i snart mange år har været absolut hovedleverandør.

”Inden for områder som sport og mad får vi stadig ord ind fra meget fremmede kulturer, men generelt kommer ordene fra engelsk. Hvis man leder efter tyske fremmedord, der er kommet ind i dansk de seneste årtier, er der langt mellem snapsene,” siger Torben Christiansen, som ikke kan komme i tanker om et sådant tysk ord i dansk siden Berufsverbot.

Pingvin: "Fedtgaas, Luffegaas"

Helicopter: "Skrueflyver, en slags flyvemaskine”
 
Cycle: "Ridehjul"
 
Telefon: "Fjærntaler"
 
Computist: "Almanakberegner"
 
Elefant: "Indisk okse"
 
Degger: "Et antal af 10 huder"
 
Onerøs: "tung, besværlig, byrdefuld"
 
Litagogen: "Redskav til at trække sten ud af blæren med"
 
Samisen: "trestrenget japansk guitar med lang hals og firkantet flad lydkasse"
 
Kryptophon: "Redskab til opdagelse af fjerne lyde i vandet til forebyggelse af skibssammenstød"
 
Subornere: "Udruste, forsyne; forlede, hidse til, tilskynde, bestikke"